"En stinkende skamplet": Forhadt fugl overskider københavnsk ø
Fugleøen i Sortedams Sø i København bebos af en stor flok skarver, der har dræbt alt liv på den førhen grønne plet.
Foto: Tine Lange/Privatfoto
Kvinden med den lille hund vil ikke have sit navn frem, da TV 2 Kosmopol møder hende på stien ved Østerbrosiden af Sortedams Sø i København.
Men hun lægger ikke fingrene imellem, da hun hører, hvad det handler om.
- Det er en stinkende skamplet. Det er hæsligt. Engang var det noget, man viste frem til besøgende, når man gik tur her ved søen. Nu stopper turisterne af sig selv og tager billeder, fordi det ser så forfærdeligt ud. Jeg har en forretning i området, og det sker, at kunderne spørger mig, hvad det dog er, der stinker sådan, siger kvinden.
Igen og igen kan hun så forklare, at stanken på Østerbro kommer fra den få kvadratmeter store Fugleøen, der ligger 30 meter ude i Sortedams Sø.
Før var den grøn og bevokset, men nu ligner den noget, der har været udsat for et atomangreb.
Døde, forvitrede træer strækker deres afsjælede grene i vejret - og på grenene sidder de dystert udseende fugle, der har hovedrollen i denne artikel:
Skarverne.
Den sorte fugl er fredet, og selv om den er en kystfugl, har en stor flok valgt at slå sig ned på miniputøen, hvor de lever godt af fisk, som de henter i søen.
Men skarverne har år efter år overskidt øen. Og fuglenes syreholdige afføring har dræbt al vegetation på øen, der nu fremstår i grå og hvide farver uden antydningen af grønt.
Står man i vindretningen, er lugten af fisk og ammoniak tydelig - også da TV 2 Kosmopol er ude for at se nærmere på Østerbroborgernes problem.
Det lugter nogle gange som en zoologisk have.
Kunderne klager
Ikke langt fra Fugleøen ligger cafeen og restauranten, Livingstone. Her møder vi bestyreren Jalal, der slår opgivende ud med hænderne, når man spørger til fuglene.
- Det er slemt. Fuglene skider på vores borde, og det lugter nogle gange som en zoologisk have. Kunderne klager over det, siger han.
Jalal tilføjer:
- Vi har flere gange rettet henvendelse til kommunen om det, men fuglene er fredet, så der sker ingenting.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Kosmopol
Jalal og Livingstone er langt fra alene om at være godt træt af naboskabet til de dystert udseende skarver.
Få meter længere henne ad stien ligger daginstitutionen Rosalie med 160 børn - lige ud til Sortedams Sø.
- Jeg har arbejdet her i 40 år. Og nu er det slemt. Forleden, da jeg skulle på arbejde, trådte jeg om hjørnet fra Ryesgade, og da var det næsten som at gå ind i en mur. En stank af kloak og hvad ved jeg. Meget ubehageligt, siger Tove Nielsen, der er leder af institutionen.
Mens vi står og taler med hende ved kanten af søen, stopper en ældre mandlig løber.
- Undskyld, er det Fugleøen, I taler om? Det er hæsligt! Godt at I tager sagen op, siger han og fortsætter sin løbetur.
Fredet fugl er næsten urørlig
Skarven er mange steder upopulær. Den er en kystfugl og dygtig til at snuppe fisk fra garn, så fiskerne hader den.
Og derfor er den også blevet jagtet. I 1870'erne blev den ifølge Dansk Ornitologisk Forening totaludryddet.
I 1938 dukkede den op igen, men bestanden blev holdt nede med kraftig beskydning. I 1980 blev den erklæret totalfredet, og i dag er der mellem 36.000 og 41.000 ynglende par her i landet.
Fredningen er ikke bare dansk - fuglen er beskyttet i hele Europa.
Nogle af dem bor og trives i sikkerhed på Fugleøen - midt i storbyen København. Og der lurer ingen farer, for Københavns Kommune har tidligere afvist at gribe ind.
Så sent som i oktober sidste år diskuterede medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget et forslag om at genoprette Fugleøen. Men kommunens forvaltning anbefalede, at man lod naturen gå sin gang:
- Forvaltningens anbefaling er, at øen ikke genoprettes, men at skarvernes tilstedeværelse opfattes som en del af en biodiversitetsrig og mangfoldig bynatur, hvor fredningen af arten har været vellykket og medført, at en art, som tidligere var truet af udryddelse, nu igen findes i en levedygtig bestand.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Nf/Ritzau Scanpix
Skarven skal blive
Politikerne godkendte forvaltningens indstilling.
Skarven bliver på Fugleøen, der fortsat skal være grå - og ikke grøn - og uden andre fugle end de sorte skarver.
- Men hvad så, når de har nedbrudt øen helt? Så kan jeg da godt frygte, at de slår sig ned i træerne omkring vores institution, siger Tove Nielsen fra daginstitutionen Rosalie.
I 2004 var holdningen ellers lidt anderledes i Teknik og Miljøudvalget. Her søgte man om tilladelse til at skræmme skarverne væk med støj.
Men det daværende Naturklagenævn, som var overordnet myndighed, sagde blankt nej, da de fik forelagt sagen efter en klage fra Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening.
Vi har spurgt Københavns Kommune, om der er ændringer i forhold til opfattelsen af skarven siden sagen sidst var oppe i efteråret 2022.
- Vi er opmærksomme på, at Fugleøen som følge af skarvens ophold især visuelt fremstår slidt og ikke grøn. Skarven er imidlertid fredet og en del af byens fauna. Derfor kan forvaltningen ikke gøre meget i forhold til at begrænse skaderne på plantelivet på fugleøen og de eventuelle. gener, der måtte være for borgerne, der bor og færdes omkring Sortedams sø skriver områdechef Jakob Tamsmark i en mail til os.
Kvinden med hunden, som vi mødte ved søbredden, har et håb:
- Bare skarverne slår sig ned i kastanjetræerne omkring søerne. For dem vil politikerne gå langt for at bevare, siger hun.
Naboer til Sortedams Sø - og Fugleøen - har nu kastet sig ud i en underskriftsindsamling i håb om at presse de københavnske politikere til at lægge arm med den magtfulde sorte fugl i Sortedams Sø.