Engang blev købmanden truet og bageriet smadret med køller: I dag står folk i kø for at flytte ind
Et særligt boligområde i København har i mange år trukket overskrifter i medierne af forkerte årsager. Dette er ikke en af dem.
Når du tænker på Tingbjerg i København, hvad tænker du så på?
Der har været mange overskrifter gennem årene. Måske tænker du på dengang, buschauffører nægtede at køre til Tingbjerg, fordi de blev beskudt med sten af unge.
Eksempelvis blev en buschauffør ramt af en sten i ansigtet, som unge fra Tingbjerg havde kastet mod bussen, i 2015.
Eller måske tænker du på dengang i 2017, hvor en købmand fra Tingbjerg fortalte om at have haft pistoler for tindingen, at blive låst inde i et fryserum af røvere og miste stemmen af chok under et røveri.
Det kan også være, at du tænker på den såkaldte ghettoliste, der nu hedder listen over særligt udsatte boligområder, som Tingbjerg var på frem til 2021, eller på bandegrupperingen Loyal to Familia, der har huseret i området i årevis frem til 2018, hvor de officielt meldte sig ud.
Men det kan være, at du bør tænke på noget andet nu.
Meget er sket siden da, og nu bliver der tilføjet endnu et kapitel til historien om Tingbjerg: Nogle nybyggede rækkehuse har nemlig gjort boligområdet enormt eftertragtet.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Kæmpe efterspørgsel
Det er ejendomsselskabet NREP, der står for opførslen af de populære rækkehuse, der har fået navnet Tingbjerghusene.
Allerede flere år før, at rækkehusene stod klar, abonnerede mere end 2.000 mennesker på nyhedsbreve om byggeriet, oplyser de, og da de første syv rækkehuse sidste år blev sat til salg som et forsøg, var der mere end 100 mennesker på ventelisten.
- Der har været en kæmpe efterspørgsel, siger Jens Kramer Mikkelsen, byudviklingsdirektør for NREP, til TV 2 Kosmopol.
Den 5. november begynder den første fase af indlogeringen, hvor 13 husstande flytter ind i de eftertragtede rækkehuse.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Til januar flytter yderligere 15 husstande ind, og når alle husene står færdige og klar, vil i alt et par hundrede husstande være flyttet ind i det nye boligområde.
- Hele idéen har været at få andre boligtyper ind via en fortætning. I vid udstrækning handler det om at lægge rækkehuse ind mellem de eksisterende bygninger og dermed få en anden ejerform ind, siger Jens Kramer Mikkelsen.
- Dels for gøre det muligt for nogle af dem, der bor i Tingbjerg, at få noget større eller komme ind på boligmarkedet, og dels for at gøre det muligt for andre at flytte ind i stedet for at flytte ud af byen.
Rækkehusene er desuden en del af handlingsplanen, der skal sikre, at Tingbjerg ikke ender på listen over udsatte boligområder igen.
Motiveret ansøgning
Jens Kramer Mikkelsen fortæller, at det primært er københavnske børnefamilier, der ønsker at flytte ind i de nye rækkehuse i Tingbjerg.
Rækkehusene er omkring 100 kvadratmeter og koster mellem 3 og 3,5 millioner kroner.
Men det er ikke nok at have pengene i banken. Hvis du vil bo i rækkehusene, skal du skrive en motiveret ansøgning, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.
- Vi vil gerne have nogle beboere, som vælger Tingbjerg til. Det er også med til at gøre det muligt for nogle af de familier, der allerede bor i Tingbjerg, at flytte ind i rækkehusene, og det er afgørende for, at det ikke bliver "dem og os"-agtigt, siger han.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Hvis de nye beboere flytter ud af rækkehusene, inden der er gået fire år, vil halvdelen af gevinsten gå til NREP, som bruger pengene på Tingbjerg. Det gør de for at sikre, at der ikke er nogen, der flytter ind bare for at tjene penge på boligmarkedet, fortæller Jens Kramer Mikkelsen.
- De skal jo ikke flytte ind, fordi de måske kan få 100.000 kroner mere for det efter et halvt år, siger han.
Blandet modtagelse
Jens Kramer Mikkelsen kender udmærket til Tingbjergs blakkede fortid. Men han og resten af NREP var ikke bekymrede for, om potentielle nye beboere ville være utrygge ved at flytte ind.
- Jeg tror, at trygheden på mange måder er vendt tilbage til Tingbjerg. Kriminaliteten er lav, arbejdsløsheden er lav. Gennemsnitsindkomsten er lavere, men folk er kommet i arbejde, og der udføres et stort boligsocialt arbejde fra kommunen og boligorganisationerne, siger han.
- Det er selvfølgelig meget nemmere at bygge nogle rækkehuse uden for byen på en mark, end at gøre det midt i en bydel. Men gevinsten ved at være med til at rejse et byområde, hvor der er masser af lokale kræfter, er stor.
Reaktionen fra de oprindelige beboere har været blandet, fortæller han. Det er ikke nødvendigvis rart, at der bliver bygget nye huse lige i ens baghave.
Men det er trods alt rarere, end at ens egen bolig bliver revet ned, siger Jens Kramer Mikkelsen, ligesom det eksempelvis er sket for en stor del af beboerne i Mjølnerparken på Nørrebro i København.
- Så på mange måder synes jeg, at det er en solstrålehistorie, siger Jens Kramer Mikkelsen.