TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Ny trend blandt unge har ramt hovedstaden: "Det var fuldstændig vanvittig fedt"

Videoer på det sociale medie TikTok viser tusindvis af danske unge, der synger af deres lungers fulde kraft hænder i hænder.

Cirka 200 unge var tirsdag samlet i Nordhus i Nordhavn for at synge gospel
Foto: Harald Bramming

Tirsdag var jeg til gospel for unge, og tak for kaffe, der var smæk på.

Sammen med over 200 københavnske unge sang, hoppede og smilte vi i en ekstatisk time.

Se bare her, hvordan det var:

Traditionelt set har gospel hørt til i kirken, hvor man synger og lovpriser Gud - altså primært en aktivitet for kirkegængere.

Nu har en flok fra Aarhus fået flere tusinder af almindelige unge til at synge med via det sociale medie Tiktok.

Holdet bag kalder sig for 'Praise', og gennem fællessang til popsange som 'Husk at vær' Happy' og 'Alt det' har de fået enorm succes blandt ungdommen.

Ja, faktisk er deres videoer eksploderet på TikTok, hvor en af deres videoer er set mere end 1,6 millioner gange.

De havde deres første arrangement i Nordhavn i København tirsdag og har netop annonceret, at 'Praise' starter op i København i 2025, efter de blot har eksisteret i tre måneder.

- Det var fuldstændig vanvittig fedt. For sådan en som mig, der ikke kommer op i energi til hverdag, var det virkelig godt at komme HELT derop, siger 22-årige Oliver Gohr, der var med.

Sangen 'Schakles' er et kæmpe hit i gospel verden, og var det tydeligvis også tirsdag i Nordhus..
Foto: Harald Bramming

Men hvorfor valfarter ungdommen til noget så kristent som gospel? Og har musikgenren en chance blandt unge i København?

En del af holdet bag Praise er de to brødre, Adam og Daniel Ostersen, der henholdsvis er formand og dirigent.

De er begge blæst bagover, hvor godt det er gået med at starte op, men det er altså ikke deres fortjeneste, mener de.

-Vi har brug for at gøre op med den ensomhed, som ligger og ulmer i vores ungdomskultur lige nu. Så det her er et friskt pust, som giver folk lov til faktisk at udtrykke sig, lige præcis som de ønsker, og derfor tror vi, der kommer så mange til vores arrangementer, siger de til TV 2 Kosmopol.

Fællessang skaber en følelse af fællesskab

Ifølge Lasse Skovgaard, der arbejder professionelt med både musik og sundhedsforskning, så har de to unge herrer faktisk fat i noget, når de siger, at gospel kan være med til at afhjælpe lidt af den ensomhed, som de tror, mange unge kæmper med.

- Når vi synger sammen i kor, oplever vores system, at vi står og tager del i et rart fællesskab. Det handler blandt andet om, at vi bruger stemmen til at synge, og derfor opfatter hjernen det som en form for samtale. Derudover opnår vi en stor grad af synkronicitet - altså at vi følges ad i ord, tekst, toner, pauser og rytme. Det ved vi fra forskningen er med til at give en stor grad af fællesskabsfølelse.

Og sangens positive effekter er noget, som Lasse Skovgaard fornemmer, at flere og flere har fået øjnene op for de seneste år.

- Der skete jo et eller andet med fællessang i coronatiden, og der er mange tegn på, at der kommer flere og flere kontekster og sammenhænge, hvor man kan mødes og synge sammen.

Ældre generation været i gang længe

Der findes ikke konkrete tal for, hvor mange der jævnligt synger gospel, men organisationen Gospelnation anslår, at der er mere end 10.000 danskere, der på fast ugentlig basis synger gospel fordelt i over 200 kor.

Alene i København er der 49 gospelkor, som Gospelnation har registreret.

Gospel kom for alvor til Danmark for omkring 40 år siden i 80'erne, og siden da er musikgenren vokset i popularitet, men ungdommen (15-25-årige) er aldrig rigtig kommet med på bølgen - indtil nu.

Til Praise' sidste arrangement i Aarhus kom der eksempelvis over 1200 unge for at synge med.

Er den københavnske ungdom med på dillen?

Tror I, gospel har en chance blandt ungdommen i København?

- Øhh JAER, udbryder et par piger i kor, der også var med til 'Praise-festen'. Vi tror virkelig, det kan komme langt ud, siger Silje Lindberg og Asta Sode.

- Jeg vil tage alle mine venner med til det her, supplerer 20-årige Ida Espersen.

Praise meddeler TV 2 Kosmopol, at første arrangement i 2025 vil være i løbet af januar.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Historisk lav andel af danskerne modtager offentlig forsørgelse

Foto: Mathias Eis/Ritzau Scanpix

15,7 procent af danskerne i aldersgruppen 16-64 år er offentligt forsørgede. Det er det laveste niveau siden 1977.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Analysen går frem til 2023.

- Andelen af danskere på offentlige forsørgelse toppede i 1995, men har siden da taget nogle stor ryk nedad, så det i dag er historisk få danskere, der er på offentlig forsørgelse, siger Frederik Olsen, der er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Siden 1995 er andelen af offentligt forsørgede faldet gradvist frem mod 2023 – kun midlertidigt afbrudt af lavkonjunkturer i forbindelse med IT-boblen, finanskrisen og Corona krisen.

Offentlig forsørgelse dækker i analysen over 19 ydelser som efterløn, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge og tidlig pension. SU er ikke inkluderet.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Novo-aktien gør comeback efter fredagens store nedtur

Der er godt nyt til de Novo Nordisk-investorer, der holdt fast i aktien under fredagens voldsomme kursfald på 20,7 procent.

Aktien handles mandag morgen omkring kurs 640, hvilket er mere end otte procent højere end ved børsluk fredag.

Dermed har Novo Nordisks børsværdi allerede indhentet omkring 175 af de 688 milliarder kroner, som forsvandt ved den lejlighed.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skal hygge eller pølsevogne være dansk kulturarv? Du kan være med til at vælge

Kronborg Slot er blandt andet at finde på Unescos liste.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det danske bidrag til verdensarven er mere end for eksempel Jelling-stenene, Roskilde Domkirke og Kronborg Slot.

Det mener Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), og han vil gerne have Danmark repræsenteret bedre på UNESCO's kulturarvsliste.

Derfor vil han gerne høre danskernes bud på, hvad de mener, er dansk kultur. Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse. Selv håber Engel-Schmidt på, at pølsevognen eller "vores særlige hygge" kan komme på listen. Du kan give dit bud på folkehøringen.dk til og med 8. januar.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Høje elpriser i juledagene: På et bestemt tidspunkt er prisen ekstra høj

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Med en forventet gennemsnitspris på lidt over en krone uden skatter og afgifter er der udsigt til relativt høje elpriser i juledagene, skriver Andel Energi.

Set over hele julen forventer Andel Energi en relativ stabil elpris, der kommer til at svinge mellem 70 og 141 øre per kilowatt-time fra den billigste til den dyreste time. Til sammenligning er gennemsnitsprisen for hele året 53 øre.

Julen er traditionelt den tid på året, hvor der bliver brugt allermest strøm i Danmark. Det gælder især i timen mellem kl. 16 og 17 juleaften.

- Det er netop den time på året, hvor rigtig mange danskere både sætter anden i ovnen og ser Disneys traditionelle juleshow i fjernsynet, siger Jack Kristensen, der som funktionschef i Andel Energi.

- Det presser forbruget og efterspørgslen efter el op i netop den time, siger han.

Set over alle juledagene forudsiger Andel Energis prognoser lige nu en gennemsnitspris på cirka 107 øre per kilowatt-time. Det svarer til cirka 260 øre inklusive alle skatter, afgifter og tariffer.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Landstræner holder øje med Brøndbys 15-årige juvel

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

En purung fodboldspiller er kommet på landstræner for Danmarks fodboldlandshold for kvinder, Andrée Jeglertz', radar.

Den bare 15-årige Brøndby-komet Mila Bischoff har de seneste måneder fået mere tillid på klubbens hold i Gjensidige Kvindeligaen, og trods sin unge alder har hun vist prøver på kvaliteter, der er med til at gøre hende til et af landets største kvindelige fodboldtalenter.

Det viste hun eksempelvis, da hun både lavede en flot scoring og en fabelagtig assist, da Brøndby i november vandt topkampen over FC Nordsjælland 3-0, og det har landstræneren lagt mærke til.

- Jeg har været ude for at se hende spille, og det er utrolig fedt, at sådan en ung og dygtig spiller er kommet frem, siger landstræner Andrée Jeglertz.

- Hun er en meget, meget spændende spiller og kan blive en del af Danmarks fremtid. Det bliver interessant at se hendes udvikling i Brøndby over de kommende sæsoner, siger han.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet med advarsel til danskerne

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Lillejuleaftensdag kan blive en travl dag på de danske veje. Det er derfor en god idé at undgå at køre mellem klokken 11.00 og 14.00.

Det siger vagthavende ved Vejdirektoratet Peter Bruun-Mogensen. Fordi der forventes en del trafik fra især øst mod vest, kan der være risiko for kødannelse og forlænget rejsetid.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Aflysninger og forsinkelser på Østerport Station

Opdatering: Signalfejlen er rettet og togene begynder at køre efter planen igen. Der kan dog stadig være mindre forsinkelser på regionaltog forbi Østerport.

Der er signalfejl ved Østerport, skriver P4 Trafik.

Det giver aflysninger og forsinkelser på regionaltog, der skal forbi Østerport St.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Her bliver der uddelt julemad i dag

Lillejuleaften var cirka 5000 mennesker forbi Parken for at få gratis overskudsmad til jul sidste år.
Foto: Rasmus Lythcke - Stop Spild Lokalt

I dag kan du flere steder i Region Hovedstaden hente overskudmad til juledagene for et håndteringsgebyr på kun 35 kroner.

Det er Stop Spild Lokalt, der deler ud på otte forskellige lokationer i vores område.

Den største juleuddeling finder sted i Parken i København i aften.

Her vil tusindvis af kilo overskudsmad fra blandt andet REMA 1000, Coop, Dagrofa Foodservice, Salling Group og en lang række lokale samarbejdspartnere blive delt ud til mennesker, der ellers måske ville gå tomhændede ind i julen.

Du kan se, hvor der bliver uddelt mad henne i nærheden af dig, her. TV 2 Kosmopol har også samlet en liste over byerne i vores område, som du kan se her.

Her bliver der delt mad ud

Stevns

Frederiksværk

Hillerød

Køge

Greve

Glostrup

Bagsværd

Østerbro

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Årets julehandel sætter ny rekord i sendte pakker hos leverandør

Foto: TV 2 Kosmopol

Der bliver sendt pakker som aldrig før, og hos Distributionsfirmaet Bring har man sendt rekordmange pakker afsted i julen.

Under Black Week håndterede Bring 25 procent flere pakker end i samme periode sidste år. Samlet set har Bring i løbet af årets julehandel håndteret næsten 40 procent flere pakker sammenlignet med sidste år, skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

- Vi har leveret rekordmange pakker til danskerne. I dag kører vores chauffører de allersidste julegaver ud, så alle pakkerne kan nå frem inden juleaften, siger Bjarne Lauritsen, driftsdirektør hos Bring i Danmark.

I de seneste uger har Bring oplevet rekordhøje pakkemængder. Fra Black Friday og frem til jul har de håndteret dobbelt så mange pakker som normalt.

 

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google