Fandt kærligheden i en container: Silke og Mads har boet to år på vandet
- En af de ting jeg elsker, og som jeg aldrig bliver træt af, det er at vågne lige her og slå øjnene op og have den her udsigt ud over vandet, København, Marmorkirken, Holmen og Operaen.
23-årige Silke Klingberg bor på havet på Refshaleøen i en lille containerlandsby, der er tegnet af arkitekten Bjarke Ingels. Hun var sammen med Mads Frederik Markersen de første studerende, der flyttede ind i studielejlighederne for to år siden. I dag er de to kærester.
- På en måde bor vi i en attraktion. Og det er jo også fedt, men det kan bare godt være lidt irriterende, når man lige er kommet ud af badet, og folk står ved vinduet og tager billeder, fortæller Silke Klingberg, der til dagligt læser medicin.
Containerlandsbyen består af seks forskellige riggers, der hver huser 12 lejligheder med 12 studerende.
Læs mere her om de særlige containerboliger, der blev udbud til studerende tilbage i 2018: