Far: "Red børnene fra de dumme skilsmisseforældre"
Da Anders Wendt Jensen blev forladt af sin gravide kæreste, afskar hun ham fra at være en del af deres datters liv, selv om myndighederne kom frem til, at pigen skulle have samvær med sin far. "Nedsæt en skilsmissekommission", så børnene bliver reddet fra deres forældre, skriver han i søndagens kronik.
For 25 år siden blev revselsesretten afskaffet. Det var en ret, som forældre dengang havde til at revse sine børn.
Stikke dem en flad eller straffe dem med noget, der var værre, når de ikke opførte sig ordentligt.
Forslaget til at afskaffe denne ret blev vedtaget med blot en enkelt stemmes flertal i Folketinget.
Det var i 1997.
Her i 2022 vil det være utænkeligt, at nogen politikere vil gå til valg på at få den ret genindført.
Heldigvis.
Men børnene risikerer stadig at opleve smerte, hvis forældrene bruger deres magt forkert og ikke tænker på børnenes bedste.
Når vreden og følelserne risikerer at løbe af med dem, som når forældrene skal skilles og går i hver sin retning.
Det kan gå hårdt ud over børnene. I 2020 behandlede Familieretshuset 19.770 konfliktsager, hvor forældre var uenige om samvær, og om hvor barnet skulle have adresse.
En fjerdedel af sagerne endte i familieretten. I de allerværste tilfælde mister børnene helt kontakten til den ene forælder.
Det skete flere end 300 gange sidste år.
Jeg er selv far til Lucca, der blev 10 år i slutningen af april i år.
Det var ikke noget, jeg kunne være med til at fejre, for jeg har aldrig haft kontakt til hende – og hun har aldrig mødt mig, sin far.
Det er bestemt ikke med min gode vilje, for lige siden moderen forlod mig, da hun var gravid, har jeg kæmpet for at få samvær med min datter.
Og hvordan kan det så overhovedet lade sig gøre, tænker du nok nu. For når forældre ikke kan blive enige og sætter børnene i en klemme, har vi vel et system, der kan hjælpe?
Den korte version er, at det tog mig halvandet år at blive registreret som min datters far, fordi hendes mor konsekvent udeblev fra DNA-test.
Efterfølgende modarbejdede moderen samvær mellem vores datter og mig på alle tænkelige måder i Statsforvaltningen.
Hun udeblev fra møder, kom med usande og udokumenterede beskyldninger om bl.a. stalking, vold og alkoholisme, og hun formåede gang på gang at trække sagen i langdrag. Uden det havde konsekvenser.
Jeg har aldrig gjort noget galt i forhold til min datter, for jeg har aldrig været i nærheden af hende, men alligevel har moderen fået lov til at bestemme på vores datters vegne, at hun ikke skal have kontakt til sin far. Det gør naturligvis ekstra ondt her på fars dag.
Den lange version af historien har jeg skrevet i bogen Uden min datter – syv års kamp for samvær. Samtidig laver jeg på tredje år podcasten Uden min datter, hvor jeg taler med forældre, voksne børn og eksperter om problemerne i det familieretslige system.
For dem er der en hel del af.
Derfor har jeg sammen med foreningerne Barnets Tarv og Hvor er far? lavet borgerforslaget Børn og familiernes trivsel: Nedsæt en skilsmissekommission.
Vi ønsker at forslaget, skal bæres helt ind i Folketinget, hvor politikerne bør nedsætte en kommission. Den skal se på, hvordan familieretssystemet kan forbedres, så højkonfliktsagerne nedbringes, og det gode samarbejdende forældreskab understøttes. Børn skal, medmindre det er til skade for dem, have mulighed for at se deres forældre uden hindringer.
Vi fokuserer på flere problemer i borgerforslaget, men her har jeg valgt at fortælle om tre af dem.
Hurtigere og bedre sagsbehandling
Statsforvaltningen blev i 2019 nedlagt, og i stedet blev familieretshuset etableret. Det skulle være så godt, men der var problemer fra start, og ventetiderne på at få sagerne behandlet steg markant.
De er ved at falde igen, men det ændrer ikke på, at forældre skal væbne sig med meget tålmodighed, når man skal have en sag behandlet.
Derfor skal hjælpen til familierne komme meget hurtigere.
Jo længere tid, der går, desto flere konflikter og frustrationer skaber det potentielt hos forældrene, og det kan føre til mistrivsel hos børnene. Der bør laves et sammenhængende og effektivt system, der sikrer hurtig og korrekt sagsbehandling.
Bevar børnenes kontakt til begge forældre
En forælder kan, trods familieretshusets anbefaling, nægte at indgå samarbejde. Børn kan derfor helt miste kontakten til den ene forælder. Relationen mellem børn og forældre skal sikres.
Der bør som udgangspunkt være kontaktbevarende samvær, overvåget om nødvendigt, når forældrene ikke kan blive enige, og de begge er kompetente forældre.
På den måde kan mor eller far ikke holde den anden forælder ude af barnets liv.
Sanktioner ved chikane
Overholder den ene forælder ikke aftaler eller afgørelser i familieretssystemet, er der i dag ingen reelt fungerende sanktioner.
Dermed er barnet ikke sikret kontakt til begge forældre. Det skal forbedres med sanktioner. Det må aldrig blive et argument, at børn ikke skal se den ene forælder på grund af manglende tilknytning eller samvær, fordi den anden forælder har udøvet samværschikane og trukket sagen i langdrag.
Udgangspunktet er, at det er bedst for børnene at bevare kontakt til begge forældre – og bedsteforældre, onkler, tanter, fætre, kusiner og alle andre i både mors og fars familie.
Resultaterne af, at der ikke er kontakt, kunne man bl.a. se på TV 2 i april i udsendelserne Med børnene som våben. De satte fokus på problemerne i vores familieretlige system, der ser ud til at være magtesløst over for de forældre, der efter en skilsmisse vil holde den anden forælder væk fra deres fælles barn med falske påstande.
Det går ud over børnene, og i udsendelserne fortalte fire nu voksne skilsmissebørn, hvor ulideligt det var at være i klemme mellem forældrene.
Nu tænker du måske: Er det ikke for nemt bare at skyde skylden på systemet? Forældrene har jo også et ansvar.
Bestemt, men hvis de ikke magter det ansvar, så skal de for børnenes skyld have mulighed for at få den rigtige hjælp. Det har de ikke altid nu. Derfor borgerforslaget.
Og lad mig tillade at pege på dig kære læser. Du har også et ansvar. Vi har alle et ansvar. For vi har alle skilsmisseforældre i vores omgangskreds.
Nogle klarer sig igennem det og laver fine deleordninger, der overholdes.
Men når det går galt, og vi har en fornemmelse af, at det ikke går for godt, giver du så din mening til kende? Måske gør det ikke noget at blande sig. Spørg skilsmisseforældrene, hvordan de vil sikre, at barnet får et fornuftigt forhold til begge forældre.
Bed dem sætte sig ud over sig selv.
Tænk på børnene og ikke på, om du bliver upopulær hos den forælder, der opfører sig urimeligt i forhold til en deleordning. Giv din mening til kende og foreslå, om det ikke kan være anderledes? Det sætter måske nogle tanker i gang hos den mor eller far, der holder barnet væk fra den anden forælder.
Ligesom, at det i dag er ubegribeligt for mig, at man måtte slå sine børn for 25 år siden. Så er det lige så ubegribeligt for mig her i 2022, at systemet ikke griber ind, når børn mister kontakten til far eller mor uden grund.
Jeg mangler stadig at høre det gode argument for, at det er muligt for den ene forælder at holde den anden forælder væk fra deres fælles barn, når begge forældre er kompetente.
Flertallet af politikerne ønsker i dag stadig ikke at gøre noget ved problemerne. Nogle få prøver, men bliver stemt ned. Om 25 år, i 2047, vil vi forhåbentlig væmmes, når vi tænker tilbage på dengang i 2022, da børn risikerede at miste kontakten til den ene forælder, fordi systemet og politikerne ikke greb ind.