Fasar er blevet løsladt fra psykiatrisk afdeling
Fasar Abrar Raja kendt fra dokumentarserien 'Den sorte svane' er blevet løsladt tirsdag aften, bekræfter hans advokat over for Ekstra Bladet.
Hans varetægtsfængsling udløb tirsdag.
Fasar Arbrar Raja har sammen med sin revisor siddet varetægtsfængslet siden 2. oktober i en sag om svindel med moms og skat. De to forlængede i slutningen af oktober frivilligt deres varetægtsfængsling til 27. november. Det er den varetægtsfængsling, som udløber tirsdag.
Sagen omhandler omfattende svindel, da der ifølge National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er blevet snydt for omkring 30 millioner kroner i sagen.
Fasar Abrar Raja er sigtet for moms- og skattesvindel i millionklassen. Han er også sigtet for en række forhold om både vold og trusler. En af voldssigtelserne omhandler, at et offer fik strammet en livrem om sin hals. Han nægter sig skyldig i alle sigtelserne.