Fire måneder efter lukningen af Pusher Street: Christianitterne har sænket skuldrene
Siden Pusher Street blev lukket tilbage i april, er hashsalget rykket ud af Christiania, og fremtidsplanerne skrider fremad, lyder meldingen fra politiet og christianitterne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
En forårsdag tilbage i april tog christianitterne bogstaveligt talt det første spadestik i opgøret med hashsalget på den berygtede gade Pusher Street.
Christianitterne gravede i fællesskab de berømte brosten op, og det skulle være startskuddet til en ny start for Pusher Street – uden salg af hash og kriminalitet.
Nu, fire måneder senere, lyder meldingen fra christianitterne, at Christiania nu er et trygt sted at være.
- Min fornemmelse er, at mange har sænket skuldrene, og vi er ikke konstant i alarmberedskab.
- Der er blevet sat en stopper for volden, og det store hash-supermarked med mange boder er væk, så det er blevet mere trygt, fortæller Risenga Manghezi, der er talsperson for Christiania og en af to projektledere på forandringsprocessen på Pusher Street.
Politiet ser en positiv udvikling
Samme fornemmelse har Københavns Politi, der fortsat er til stede omkring Pusher Street.
- Det går godt i den forstand, at der ikke er noget åbenlyst hashhandel på Pusher Street, og at der stadig er ryddet for hashboder. Kriminalitet og vold ser vi nærmest ikke, fortæller Simon Hansen, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Politi.
Ifølge ham var der flere, der i tiden umiddelbart efter lukningen af Pusher Street, som forsøgte sig med hashsalg for at se, om myndighederne og christianitterne virkelig mente lukningen af Pusher Street for alvor.
- Jeg tror, det har taget dem nogle måneder lige at forstå, men det er faldet meget sidenhen. Vi har stadig sager i forskellige afskygninger, men det er mest salg til mere kendte typer på Christiania, fortæller Simon Hansen.
På trods af udviklingen er politiet dog fortsat til stede på og omkring Christiania, for at forhindre, at hashsalget udvikler sig igen.
- Vi er stadig meget til stede, og man skal ikke gå længe derude for at få øje på politiet. Vi har også mindre synligt politi for at se, om vi opdager ulovligt salg. Vi bruger stadig ressourcer, fordi vi gerne vil holde fast i den positive udvikling, fortæller Simon Hansen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forandringsplanen skrider fremad
Tidligere har christianitterne på et fællesmøde vedtaget en visionsplan for, hvordan Pusher Street og området omkring skulle se ud, når Pusher Street var lukket permanent.
Kort fortalt ønsker man at omdanne gaden til først en kultur- og byggefestival og siden et kreativt virksomhedsområde.
Helt konkret sker det ved, at man graver Pusher Street op for at lægge nye vandrør og efterfølgende en ny belægning, og det er man allerede godt i gang med.
- Vi har holdt en række kulturarrangementer med koncerter. Mange rør er blevet gravet op og udskiftet, og mange af hullerne er blevet lukket, og det er den første del af infrastrukturprojektet.
- Og her i løbet af efteråret skal vi så tage fat på nogle af de større ting, forklarer Risenga Manghezi.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Foto: Illustration: Vandkunsten + BOGL + Kristoffer Tejlgaard
Vil koste 85 millioner kroner
De større ting, som Risenga Manghezi omtaler, er, at der skal bygges tre legepladser i området, ligesom der skal gøres plads til nye virksomheder, kulturrum og kreative værksteder.
Og de initiativer er stadig planen.
- Forandringsplanen holder stadig, men der er nogle ting vi skal have taget beslutninger om, hvordan skal være. Vi skal blandt andet have besluttet, hvilke virksomheder vi gerne vil have i området, som vi beslutter her til efteråret.
Det kommer til at koste 85 millioner kroner at forvandle Pusher Street på Christiania, har DR tidligere skrevet.
(Artiklen fortsætter efter boksen)
Det er der i hvert fald budgetteret med, viser den forandringsplan, som Fonden Fristaden Christiania, Københavns Kommune og staten står bag.
15 millioner kroner kommer fra Københavns Kommune, og staten vil afsætte 14,3 millioner kroner. Resten af pengene er godt på vej.
- Pengene til planen er bevilliget, og vi skal lave fondansøgninger, men det er ikke fordi, der mangler penge til projektet lige nu, fastslår Risenga Manghezi.