Godkendt i Sverige men ikke Danmark: Camilla kan ikke få livsforlængende kræftmedicin

Camilla Sander fra København skal dø af kræft. 

Hun ved ikke hvornår, men hendes metastatiske brystkræft har spredt sig til hendes lever og knogler, og hun er i livslang behandling, indtil kræften slår hende ihjel.

Et nyt og lovende lægemiddel mod brystkræft, som benyttes i flere lande, har potentialet til at forbedre og forlænge Camilla Sanders liv, måske endda med flere år.

Men lægemidlet er ikke godkendt til offentligt brug i Danmark, og det vækker stor kritik fra både læger og patienter.

En satans sygdom

- Statistikken siger, at man med min kræftsygdom oftest kun overlever i tre år. Jeg fik diagnosen i 2018 og er stadig et godt sted med min behandling, men man ved aldrig, hvordan det udvikler sig. 

Sådan fortæller Camilla Sander, der er 54 år, jurist og næstformand i Dansk Brystkræft Organisations bestyrelse, da jeg taler med hende over telefonen.

I røret har hun let til latter og lyder frisk. 

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Den hårde kræftsygdom og behandling har dog sat sine tydelige fysiske og psykiske spor.

- Jeg er mere træt end før, og min hjerne fungerer heller ikke ligeså godt. Jeg har før haft klæbehjerne, men ikke længere, og jeg skal ofte læse tingene flere gange, fortæller Camilla Sander og fortsætter:

- Jeg kan slet ikke det samme fysiske som før. Det er voldsomt belastende, da det er en stor begrænsning. Det påvirker mig psykisk, og det fylder hos mig hver dag. Jeg er 54 år, ikke 85 hvor man normalt accepterer, at kroppen ikke kan så meget. Det er svært at acceptere.

Vidundermiddel vinder frem - men ikke i Danmark

Camilla Sander bliver lige nu behandlet med et lægemiddel kaldet Kadcyla, der bruges mod fremskreden brystkræft.

Kadcyla holder kræften lidt i ave, men det er ikke uden bivirkninger. 

- Jeg bliver til tider følelsesløs i hænder og fødder og kan få voldsom næseblod, fortæller Camilla Sander.

Et nyt lægemiddel til behandling af brystkræft har de seneste år taget medicinmarkedet med storm, hvor forskere og patienter roser det for dets livsforlængende effekt og positive indflydelse på patienternes livskvalitet.

Lægemidlet hedder Enhertu, og det er blandt andet godkendt af Det Europæiske Lægemiddelsagentur og benyttes til behandling i det offentlige behandlingssystem i lande som Sverige, USA og Storbritannien. 

Men ikke i Danmark.

Her har Medicinrådet, der er et uafhængigt råd bestående af blandt andet læger og farmakologer, som laver anbefalinger og vejledninger om lægemidler til regionerne, nemlig valgt ikke at anbefale Enhertu til offentligt brug i Danmark, blandt andet grundet lægemidlets høje omkostninger.

Hvis man alligevel vil have behandling med Enhertu, skal man gennem private klinikker, hvor det dog er meget få, som udbyder det.

Derudover er det en dyr affære, da en behandling kræver besøg på klinikkerne hver 3. uge, hvor hvert besøg kan koste op mod 60-70.000,- kroner. 

Enighed fra lægens bord

På Rigshospitalet ryster man også på hovedet over, at Enhertu ikke er bruges til behandling i det offentlige.

Det fortæller Ann Søegaard Knop, som er overlæge og lægelig leder af den onkologiske kliniske forskningsenhed på Rigshospitalet.

- Jeg synes helt bestemt, at man skulle bruge lægemidlet i Danmark. Siden det blev introduceret i 2020 til brystkræft, er der publiceret flere studier, der er meget overbevisende. Det har vist sig at være en god behandling både i forhold til virkning – men også bivirkninger, forklarer hun og fortsætter:

- Behandling med Enhertu ville først og fremmest betyde, at patienterne kunne få mulighed for at få et længere liv. 

Ann Søegaard Knop mener også, at processen med at få godkendt ny medicin kan være for langsom, hvilket går ud over patienterne.

- Der går som regel flere år med godkendelsesprocessen af ny medicin. Medicinrådet og fagudvalgene gør et stort stykke arbejde, men det arbejde medfører ofte lange ventetider og dermed også en masse patienter i en slags limbo, forklarer hun og fortsætter:

- Det er frustrerende for patienterne, når de ved, at der findes medicin, som de kunne få gavn af, og som bruges i nabolandene, men ikke i Danmark.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Camilla Sander mener naturligvis også, at lægemidlet bør tilbydes af det offentlige i Danmark, når dets positive effekt er bevist i flere lande, herunder naboerne i Sverige.

- Jeg synes, at det er dybt kritisabelt, at lægemidlet ikke er godkendt i Danmark endnu. Der er et stort fokus på patientindblanding herhjemme, og det er for mig derfor uforståeligt, når man taler om kræft generelt, at man ikke lytter mere til os patienter, fortæller Camilla Sander og fortsætter:

- Vi patienter føler, at vores liv gøres op i kroner og øre. Selvfølgelig er der et punkt, hvor behandlingen af en patient bliver for dyr, og det er svært for mig at sætte beløbsgrænsen, men med Enhertu, som virker bedre og i længere tid for flere patienter, er der ingen tvivl - det burde være i brug. 

Hvad er et liv værd?

Spørgsmålet om, hvor mange samfundsmidler et liv er værd, er en svær størrelse.

Det mener Leif Vestergaard, der er formand i Etisk Råd.

- Der findes ikke nogen fast formel for, hvor meget et liv er værd. Det kommer i alle tilfælde an på omstændigheder og situationen. Et lille barn, der falder ned i en brønd, bruges der for eksempel mange ressourcer på at redde, og det gør der ikke nødvendigvis i andre situationer. 

Han mener dog, at Medicinrådet i nogle tilfælde som i sagen om Enhertu træffer beslutninger, der er mere politiske end lægefaglige.

- Min opfattelse er, at vi principielt set er villige til at give ligeså meget som for eksempel Sverige for at redde et liv og give et ekstra leveår til patienter. Derfor er det uforståeligt og uforklarligt, hvis man hos Medicinrådet af økonomiske årsager ikke vil anbefale lægemidlet, forklarer han og fortsætter:

- Når det handler om at afgøre, hvor meget vi vil betale for liv og død, findes der ikke et lægestudie, der kan give svar, og derfor mener jeg, at Medicinrådet her træffer en politisk beslutning, hvis det alene er på grund af prisen. Derfor kan man spørge politikerne, om vi ikke er villige til at give ligeså meget for at redde et liv som i Sverige, og det tror jeg, at politikerne vil sige, at vi selvfølgelig er. 

I et skriftligt svar til TV 2 Lorry forklarer Medicinrådet, at de på nuværende tidspunkt ikke finder grundlag for at revurdere deres anbefaling af Enhertu, medmindre at virksomhederne bag Enhertu styrker dokumentationen for behandlingens effekt eller sænker prisen væsentligt.

Medicinrådet afviser også kritikken fra Leif Vestergaard og forklarer, at man i rådet udfører den opgave, man er blevet stillet stillet af Danske Regioner, som står bag rådet.

Derfor mener Camilla Sander, at der skal tages politisk handling på området.

- Hvis vi i Danmark skal være førende på kræftbehandlingsområdet, bliver vi nødt til at komme med på vognen. Der er liv på spil, og når lægemidlet nu er godkendt i Sverige, skal vi så virkelig ligge dårligere en svenskerne?, spørger hun.

"Vil du gerne have din mor tre år mere?"

I marts 2022 sendte virksomhederne bag Enhertu endnu en anmodning til Medicinrådet, og i juli endnu en ansøgning.

I skrivende stund er behandlingen af ansøgningen ikke færdiggjort, og Enhertu er derfor stadig ikke i brug.

Camilla Sander håber, at lægemidlet kommer i brug Danmark, inden det er for sent. 

- Det ville betyde, at min chance for at overleve er meget større, og at min samlede overlevelse ville blive meget længere. Jeg vil gerne være her så længe som muligt for min familie, fortæller Camilla Sander og fortsætter:

- Min datter er 16 år, og når jeg spørger hende: ”Vil du gerne have din mor tre år mere?”, så siger hun selvfølgelig ja.

I artiklen fremgik det tidligere, at Medicinrådet havde modtaget en ansøgning om Enhertu i marts 2022. Det var en fejl, da Medicinrådet modtog en anmodning i marts 2022 og en ansøgning i juli 2022, som dog ikke fremgår af deres hjemmeside. Fejlen er nu rettet.