Hovedstadens kommuner topper kedelig liste: Her er der flest ledige på kanten af arbejdsmarkedet
Hovedstadens kommuner har en højere fleksjob-ledighed end resten af landet. Imens kan Køge Kommune bryste sig af en af landets laveste ledighedstal for personer på kanten af arbejdsmarkedet.
x
Ledighedskøen i landets jobcentre bliver kortere og kortere, højkonjunkturen buldrer derudaf, og fra Dansk Arbejdsgiverforening lyder derfor et klokkeklart budskab: Flere personer med nedsat arbejdsevne skal i job.
- Vi skal have så mange som muligt i gang. Vi har brug for medarbejdere, og de her mennesker fortjener at få en mulighed på arbejdsmarkedet, siger Erik Simonsen, vicedirektør for Beskæftigelse og Arbejdskraft hos Dansk Arbejdsgiverforening.
Men især hovedstadskommunerne har svært ved at få bugt med den høje arbejdsløshed blandt personer, som ikke kan arbejde på normale vilkår.
I hovedstadsområdet finder man hele 11 ud af de 20 kommuner i landet, der har den højeste andel af ledige fleksjob-godkendte. Det viser de seneste tal fra Jobindsats.dk.
I Københavns Kommunes lå fleksjobledigheden på 21,6 procent - landets næsthøjeste – i oktober måned. Den er kun overgået af Glostrup Kommune, der har registreret 22,7 procent ledige fleksjobgodkendte.
Af faktaboksen nedenfor kan du se fleksjobledigheden i hovedstadskommunerne. (Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Birgitte Rasmussen, der er chef for Center for Arbejdsfastholdelse, Jobcenter København, erkender, at ledighedsstatistikken blandt kommunens fleksjobgodkendte ikke er tilfredsstillende.
- Nu er jeg sjældent tilfreds, før jeg er nået helt i mål, og jeg synes ikke, jeg er nået helt i mål, men jeg er sikker på, at vi nok skal komme det, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:
- Der er tale om borgere, som ofte kommer fra langvarig forsørgelse på kontanthjælp. Og det er borgere, som vi arbejder på at finde en plads til på arbejdsmarkedet. Men det tager lidt længere tid, siger Birgitte Rasmussen.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Fakta - fleksjobordningen
- Fleksjobordningen blev kørt i stilling til personer, som ikke kan arbejde på normale vilkår på arbejdsmarkedet.
- Ordningen betyder, at arbejdsgiveren kun betaler for det arbejde, en person med nedsat arbejdsevne vurderes at kunne udføre.
Eksempel
En fleksjob-godkendt person vurderes af kommunen til at kunne arbejde 20 timer om ugen - og med en arbejdsintensitet der svarer til 50 procent af, hvad en kollega i en lignende stilling kan arbejde.
- Der skal arbejdsgiver kun betale for 10 arbejdstimer. Altså den effektive arbejdstid.
Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, Jobcenter Køge
På landsplan lå ledigheden blandt fleksjob-godkendte på 13,8 procent sidste år.
I alt går knap 15.000 ledige personer rundt, som er godkendt til fleksjob.
For hele arbejdsmarkedet var ledigheden kun 3,6 procent, og det er en den laveste ledighed i Danmark siden 2009.
Køge får folk i arbejde
Dykker man lidt længere ned i tallene, er der store forskelle på, hvor godt kommunerne klarer sig.
I Køge Kommune lå fleksjob-ledigheden på 9,8 procent i oktober måned. Det er en af landets laveste.
Martin Larsen er en af kommunens succeshistorier. Som 23-årig fik han muskelsvind og måtte stoppe som butiksbestyrer fem år senere, fordi hans krop ikke længere kunne holde til arbejdet.
Han blev godkendt til et fleksjob i 2015 og arbejdede i en årrække som pædagog. Den 1. januar startede han i et job som salgskonsulent og SoMe-specialist hos en mindre privat virksomhed i Albertslund.
Man er jo udsat, når man har et handicap, som jeg har. Nogle gange er det ude af ens hænder. Og så må man jo bare krydse fingre for, at det hele kommer til at spille, og at de kan mærke på mig, at jeg vil det her
Men han har endnu ikke fysisk sat sine ben på sin nye arbejdsplads, for virksomheden ligger på 1. sal, så der er lige nogle udfordringer der først skal klares
- Der er en masse faktorer, der spiller ind og skal gå op i en højere enhed, før jeg overhovedet kan komme ind på mit arbejde, siger han.
Døren ved hovedindgangen til hans nye arbejdsplads skal kunne åbnes automatisk, der skal bygges en trappelift til Martin Larsens el-scooter, så han kan komme op på 1. sal. Døren ind til kontoret på 1. sal skal have ændret retning, og toilettet skal gøres handicapvenligt.
Alt sammen noget som Køge Kommune skal betale for. Og som bygningens ejer skal godkende.
Flere fædre
Martin Larsens succeshistorie har flere fædre. Ikke mindst ham selv.
- Jeg tror, det handler meget om at spille med de kort, man har. Og man finder ud, hvilke kompetencer man har, og hvad man kan tilbyde en virksomhed, siger han.
Det har også været afgørende - mener han - at hans nye arbejdsgiver ikke lader sig skræmme af sygdommen og de praktiske benspænd, den fører med sig.
- Min chef er meget løsningsorienteret, og han sagde, at vi nok skulle finde en løsning på problemerne. 'Om jeg så skal tage dig op på ryggen', som han sagde, fortæller Martin Larsen.
Frank Lindvig Nielsen, der er Martin Larsens nye chef, vil ikke tage æren for solstrålehistorien.
- Som arbejdsgiver vil du rigtig gerne have folk som Martin, der er proaktive og engagerede i at få arbejdet, siger han.
Personligt motiveret
Hans beslutning om at tilbyde Martin Larsen et job bunder også i en personlig erfaring.
Frank Lindvig Nielsens egen far fik en blodprop i hjernen og måtte sidde i kørestol, indtil han døde.
- Han havde stadig masser at give som menneske, og det var noget af det, der motiverede mig til at blive en arbejdsgiver, der giver en person med handicap muligheden for at arbejde, siger han.
Jeg anede faktisk ikke noget om fleksjob og hvordan det fungerer mellem mig som arbejdsgiver og kommunen. Men jeg kunne godt regne ud, at det ikke bare var at skrive under på en ansættelseskontrakt, og så starter du på mandag
Frank Lindvig Nielsen lægger ikke skjul på, at havde han sine forbehold, da Martin Larsen først tog kontakt til ham.
- Jeg anede faktisk ikke noget om fleksjob, og hvordan det fungerer mellem mig som arbejdsgiver og kommunen. Men jeg kunne godt regne ud, at det ikke bare var at skrive under på en ansættelseskontrakt, og så starter du på mandag, siger han.
Men efter det første møde blev hans bekymringer manet i jorden.
- Martin snakker rigtig godt og har hovedet rigtigt skruet på, så jeg tænkte, at vi godt kunne finde en funktion til ham, som ville fungere, selvom han har et handicap og sidder i kørestol, siger Frank Lindvig Nielsen.
Kommune spiller med
Begge to mener også, at Køge Kommune spiller en vigtig rolle i Martins Larsens ansættelse.
- Jeg har haft en god dialog med Køge Kommune. Jeg tror, det er en vigtig faktor i forhold til et godt samarbejde med kommunen, at jeg har været åben omkring, hvordan jeg har det fysisk og mentalt, siger Martin Larsen.
Frank Lindvig Nielsen supplerer:
- De har været super søde og har hele tiden sagt, at jeg bare kunne ringe og få et svar, hvis jeg har spørgsmål. Det har været: ta' røret, skriv en mail og få svar med det samme.
På Jobcenter Køge arbejder Jesper Delin som virksomhedskonsulent med speciale i at hjælpe fleksjobgodkendte i arbejde.
Jeg har boet i Køge i det meste af mit liv og har derigennem et kæmpe netværk, og det stiller jeg fleksjobberne til rådighed
Han mener, at jobcentrets tætte samarbejde med arbejdsgiverne og deres velvillighed er to afgørende faktorer i Køge Kommunes succesformular.
- Vi gør alt, hvad vi kan, for at deltage i forskellige netværk, og vi beder også folk om at bruge deres egne netværk, siger Jesper Delin.
- Jeg har boet i Køge i det meste af mit liv og har derigennem et kæmpe netværk, og det stiller jeg fleksjobberne til rådighed, siger han.
Jesper Delin er heller ikke bleg for at matche en ledig med en arbejdsgiver, som måske ikke lige har lønkronerne til at betale for alle de fleksjobtimer, den ledige er visiteret til.
- Jeg tager imod tilbuddet fra arbejdsgiver og har selvfølgelig vendt det med borgeren, som oftest siger ja tak i håb om, at vi på sigt kan skabe noget progression, så borgeren kan udnytte sine timer 100 procent, siger han.
Vigtigt med et job
For Martin Larsen er det ikke afgørende, hvor mange timer han arbejder om ugen. Men det er vigtigt for ham at have et job.
- Jeg kan godt lide at have den der snak om, hvad man har lavet i løbet af dagen, og ungerne fortæller, hvad de har lavet. Det er vigtigt for mig at føle, at jeg kommer ud og er en del af samfundet, siger han.
Han er bevidst om, at han er mere sårbar end de fleste på en arbejdsplads.
- Man er jo udsat, når man har et handicap, som jeg har. Nogle gange er det ude af ens hænder. Og så må man jo bare krydse fingre for, at det hele kommer til at spille, og at de kan mærke på mig, at jeg vil det her, siger han.
KENDER DU LØSNINGEN?
I Tina Højagers tilfælde var det mødet med den rigtige arbejdsplads, der ændrede hendes livsbane.
Vi vil gerne høre om flere arbejdspladser, der har knækket koden og har succes med både at drive virksomhed og skabe værdi sammen med ansatte, der har forskellige udfordringer og normalt ikke kommer i betragtning til et arbejde.
Fortæl os, hvem der her i hovedstadsområdet inspirerer gennem deres tilgang og løsninger og finder plads til alle - og hvordan de lykkes med det:
Tak for jeres gode forslag. Vi har fået nok i denne omgang, og håber I vil hjælpe os igen, når vi lukker op for næste udfordring.
Vi kan ikke love, at vi laver journalistik på alle indkomne forslag, men vi læser og overvejer alle.
Tak for jeres input!
