Hvorfor ligner alle smarte caféer i København pludselig noget fra 70'erne?

Når først du har lagt mærke til det én gang, ser du det overalt. Logoerne på skiltene foran byens smarteste caféer og spisesteder ligner noget, der hører til på et pladecover fra år 1970.

Store, krøllede bogstaver, der flyder ind over hinanden kombineret med bløde, bølgende former ses overalt. Og det er både fysisk på de her caféers menuer og facader, men også på deres Instagram-sider, hvor de tydeligvis lægger en masse arbejde i at fremvise den her kunstneriske æstetik.

- Hippie-bølgen var et opgør med det materialistiske, det ”corporate” og det ensartede. Det var mere frit, kunstnerisk og fællesskabsorienteret, og det er netop det, de her spisesteder vil signalere, fortæller Matthias Horneman-Thielcke.

Han har et Ph.d.-stipendiat ved Designmuseum Danmark & Det Kongelige Akademi og senior grafisk designer. Han forsker i dansk skriftdesignkultur- og tradition og har også lagt mærke til den her tendens.

Han tager den endda et skridt længere og fortæller, at det ikke engang var nyt dengang i 70'erne, og at de her caféer ikke kun låner fra hippierne - det her kommer også fra noget, der er endnu ældre:

- Herhjemme har vi den danske bevægelse Skønvirke fra omkring 1895, der også arbejdede med de her ”wobbly” bogstaver, samt et meget organisk grafisk udtryk, inspireret af naturen. De her bevægelser forsøgte at tage håndværket og det kunstneriske tilbage og gå væk fra det masseproducerede og maskinelle, siger han.

Det handler ikke kun om logoet

Ifølge Matthias Horneman-Thielcke handler det om at tage afstand fra alle de andre spisesteder. Og det gør de ved at låne fra en mindre kommerciel verden:

- De stjæler med arme og ben fra kunstverdenen hvad angår elementer som skrift, fotostil og illustrationer. De skiller sig ud fra mange andre ved at lave det her boheme-agtige illustrative univers, siger han.

Ifølge Matthias er det altså ikke kun skriften og logerne, der går igen. De låner også fra kunsten i deres illustrationer - for eksempel i de simple og nærmest barnlige håndtegninger fra Matisse og Picasso.

Det kunstneriske kan faktisk også ses, hvis man hopper ind på de her steder Instagram-sider:

- Hvis man ser på den måde, de tager billeder på, er det jo nærmest det, der hedder ”Still Life” eller Nature morte, som er en gammel motiv-tradition fra kunstens verden. I samspil med deres logo, foto-og illustrationsstil bliver du fuldstændig tunet ind på, at det har med kunstnermiljøet at gøre, siger Matthias Horneman-Thielcke.

En jobtitel i caféverdenen, der nok ikke fandtes for 10 år siden

For 10 år siden var der nok ikke mange café-ejere, der ville kalde sig medejer og 'creative director', når man beder dem titulere sig selv. Men det gjorde Sigurros Eidsdottir fra Wild Horses, da vi talte med hende.

Hun har selv rødder i kunsten, og for hende kom det helt naturligt at at læne sig op ad den. På deres café på Vesterbro har de også et kunstgalleri. For hende er der et klart mål med den håndtegnede, kunstneriske og frie stil:

- Vi vil gerne signalere noget venligt og ikke for alvorligt. Det skal være hjemligt og ikke intimiderende, siger hun.

Det handler mere om kulturel kapital end om croissanter

Samtidig ligger mange af de her caféer på nogle overraskende locations. Lille Bakery i en gammel industrihal eller Wild Horses på et overset hjørne i det ofte oversete Sydhavn.

Caféer gør alt, hvad de kan for at lægge sig op ad kunsten. Det sker også, når de laver kunstudstillinger, koncerter og andre events, der ser godt ud i din story, hvis du vil virke som sådan en, der hører til i den kulturelle elite.

Ifølge Matthias Horneman-Thielcke handler det også mindre om croissanten og mere om den kulturelle kapital:

- Det er meget identitet i det. Det er ikke bare en restaurant eller en kaffebar. Det taler til den her instagram-venlige kultur, hvor man også godt kan lide at tagge sig selv på billeder for at vise, at man er en del af et unikt fællesskab, siger han

Er det snart tid til noget nyt?

Stederne forsøger altså at skille sig ud og være unikke med det kunstneriske udtryk. Det ironiske er så bare, at de efterhånden ikke skiller sig så meget ud - fra hinanden i hvert fald:

- Problemet er så bare, at hvis du sætter dem her op ved siden af hinanden, kan du ikke se, hvem der er hvem. Og så bliver det lidt modsat af det, det egentlig skulle, siger Matthias Horneman-Thielcke og fortsætter:

- Så skal der ske et eller andet nyt. Og så går man tilbage i historien og finder inspiration igen. Det kører altid i cirkler. 

Hos Wild Horses har de også lagt mærke til, at der er mange med samme type udtryk. Da Sigurros Eidsdottir skulle finde ud af, hvordan Wild Horses skulle se ud rent visuelt, kiggede hun efter inspiration fra californiske caféer, men hun fandt hurtigt ud af, at de ikke var alene i København med stilen:

- Bagefter opdagede jeg, at der var mange andre steder, der brugte samme type design. Måske er vi nødt til at re-brande om et par år, siger hun halvt-jokende.