Intern kritik i regeringen: "Jeg er bekymret for København"
Det mener Nanna W. Gotfredsen fra regeringspartiet Moderaterne.
- Når man skruer op for kontrolindsatsen, så sker der en spredning, og det gør der både af handel, skyderier og brutalitet i øvrigt.
- Derfor er jeg dybt bekymret for vores hovedstad, København, for Frederiksberg og for omegnskommunerne, lyder det fra Nanna W. Gotfredsen.
Ifølge hende vil den nye kontrolindsats især gå ud over køberne på Pusher Street.
- Jeg synes, det er utilstedeligt at bruge straffeapparatet mod mennesker, der allerhøjst løber en risiko på egne vegne, siger Nanna W. Gotfredsen.
Hun mener, at en reguleringsmodel i stedet er løsningen.
- Mit bud er at insistere på, at vi får en videnskommission, så vi får hjælp til at forstå, hvordan det hænger sammen.
- Man har indført forskellige reguleringsmodeller rundt omkring i verden, og der er viden og erfaringer at vride ud af de forskellige reguleringsmodeller, man har kørt i andre lande, siger Nanna W. Gotfredsen.