Nu taler han ud: Jens kastede maling på milliondyrt maleri - for klimaets skyld
Jens Ozmec var en af de to personer, der stod bag kastet med orange maling på et maleri til en værdi af et trecifret millionbeløb på Statens Museum for Kunst. Nu forklarer han til TV 2 Kosmopol, hvorfor han gjorde det.
Det skete på et Van Gogh-maleri på Londons National Gallery for to år siden, på Mona Lisa på Louvre i starten af året og ifølge et debatindlæg i The Guardian er det sket hele 38 gange de seneste 22 år.
Og nu er det så sket igen – denne gang på Statens Museum for Kunst i København.
Her kastede to klimaaktivister søndag orange maling mod et maleri af André Derain på den anerkendte kunstinstitution - i klimaets navn.
Mandag er det en fattet Jens Ozmec, TV 2 Kosmopol fanger på telefonen.
Han slår hurtigt fast, at han ikke ser sig selv som aktivist, men ”en deltager i klimakampagnen Nødbremsen”. Aktivist vækker bestemte fordomme eller konnotationer, som han helst ikke ser sig i sammenhæng med, forklarer han.
- Altså, jeg er jo bare et helt almindeligt menneske, som ser, hvad det er for en fremtid, vi går i møde med det klimakollaps, som vi står midt i. Og som reagerer efter det, siger Jens Ozmec til TV 2 Kosmopol.
Med ordene ”hvad er mest værd – kunst eller overlevelse? Hvem skal nyde kunsten i fremtiden, når vores børn skal udkæmpe krige for rent drikkevand?”, var han en af de to klimaaktivister, som fremviste bøtten med orange maling i strakt arm, mens han satte sig foran ”Woman in a Chemise” fra 1906 efter at have tømt indholdet over maleriet, der var beskyttet af glas.
En handling, som fik kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til hurtigt at fordømme de to ”opmærksomhedshungrende fladpander” bag aktionen, som ifølge ham ”intet godt for kloden” gjorde, da værket blev overhældt med maling.
"Kunsten kan ikke gå fri"
Men spørger man Jens Ozmec skal der radikale protester til, hvis noget i klimakampen skal forandres. Og der ”kan kunsten ikke gå fri.”
- Kunsten er et af de steder, hvor vi behandler vores samfundsudfordringer, og lige nu er et af vores samfunds allerstørste udfordringer klimakollapset. Så det skal selvfølgelig også være til stede i kunsten, siger Jens Ozmec, der foruden at være aktiv i Nødbremsen studerer en kandidatgrad på musikkonservatoriet.
Kan ”klimakollapset” ikke også være til stede i kunsten på andre måder end ved at udøve det, mange vil betegne som hærværk?
- Jo, det kan det. Men vi må lige male proportionerne op i det her. Hvis jeg havde lavet en kunstudstilling om klimakollapset, så tror jeg ikke, det havde den samme effekt, som det, at hælde maling på et billede, har haft, siger Jens Ozmec og understreger, at forskere har råbt op om klimaproblematikken i årevis, uden at det har affødt den nødvendige handling fra politikerne.
- Så vi bliver nødt til at tage nogle metoder i brug, som ikke kan ignoreres.
Kan du forstå, at der er mennesker, som synes, det er mere idiotisk end det er at gå foran i kampen for klimaet, når man gør det, som I gjorde i går?
- Det som er idiotisk, det er, når man sidder inde på Christiansborg og trykker speederen i bund mod et klimakollaps velvidende, at det er det, man gør, siger Jens Ozmec og fortsætter.
- Men når det er sagt, så har jeg også tidligere tænkt, at det er en vild ting at gøre. Og det er heller ikke noget, jeg synes er sjovt. Men det er desværre det, der er nødvendigt at gøre lige nu. Vi bliver nødt til at lave protester, som ikke kan ignoreres, siger Jens Ozmec til TV 2 Kosmopol.
"Jeg ser det som en nødvendighed"
Hans ”moralske kompas og demokratiske forpligtigelse” byder ham at gøre modstand, forklarer han. Men ikke ad klassiske veje – som for eksempel ved at gå ind i politik.
Det vil tage for lang tid, argumenterer han og pointerer, at der allerede findes masser af partier på Christiansborg. Men flere skal råbe politikerne op, og derfor er civile protester en vigtig del af vejen:
- Jeg vil ikke sige, at det her (kaste maling på et maleri, red.) er noget, jeg er stolt af at have gjort. For det er ikke noget, jeg har lyst til at gøre. Men jeg ser det desværre som en nødvendighed. Jeg er bare en almindelig, bekymret og virkelig bange samfundsborger, som forholder sig til sine omgivelser og regeringen.
- Men jeg vil gerne insistere på, at det her ikke handler om mig. Jeg er ikke et offer i denne sag på nogen måde, siger Jens Ozmec.
Noget kan da også tyde på klimaaktioner som den på SMK søndag rent faktisk kan medføre politisk handling på et højere plan.
Ifølge en artikel fra det internationalt anerkendte magasin National Geographic peger en undersøgelse på, at netop klimademonstrationer på kunstmuseer kan blive et effektivt ”call to action” i kampen for både offentlig opstand og politisk handling.
Jens Ozmec har nu modtaget en sigtelse for groft hærværk af Københavns Politi. Men han er både klar til at tage sin straf og til at lave protester i fremtiden.
- Jeg gik ind til det her med åbne øjne. Jeg ved, hvad der er på spil, siger han.
Ifølge straffelovens paragraf 291 lyder strafferammen for hærværk på indtil 1 år og seks måneders fængsel. I tilfælde hvor retten vurderer, at hærværket er af betydeligt omfang eller systematisk eller organiseret karakter kan strafferammen dog lyde på helt op til seks års fængsel.
Skade endnu ikke kortlagt
På Statens Museum for Kunst tager man nu bestik af skaden, som man endnu ikke kender det fulde omfang af.
- Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten. For nutiden og for fremtidige generationer. Derfor tager vi det selvfølgelig meget alvorligt, når vores fælles kulturarv bliver udsat for hærværk, oplyser Astrid La Cour, direktør på Statens Museum for Kunst, i en mail til TV 2 Kosmopol mandag.
Hun skriver videre, at det endnu er for tidligt at sige noget om skadens omfang.
- Heldigvis var der glas på værket, men vores konservator er netop nu ved at besigtige værket og kortlægge skadens omfang, skriver hun.
Foruden Jens Ozmec blev to andre klimaaktivister også sigtet for groft hærværk.