København åbner for borgerforslag: Nu kan du få indflydelse på byen
Københavns Kommune er onsdag gået i luften med en spritny ordning for lokale borgerforslag. Men hovedstadskommunen er langt fra den eneste med sådan en ordning.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
5.000 stemmer.
Det er, hvad der skal til, før du som almen dansker måske kan få indflydelse i hovedstaden.
I hvert fald er Københavns Kommune gået i luften med en ny ordning for borgerforslag, 'Københavnerforslag', hvor alle med bopæl i Danmark, som er fyldt 15 år, kan stille forslag, der har mulighed for at komme til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation.
Det skriver Københavns Kommune i en pressemeddelelse.
Kun københavnere kan stemme
Før de stillede forslag kan komme til afstemning i Københavns Borgerrepræsentation, skal det have opbakning fra mindst 5.000 københavnere inden for 180 dage, hvor det herefter sendes til behandling i kommunens fagudvalg, inden det ryger videre til afstemning.
Det er dermed kun københavnere, der kan stemme på forslagene.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)
Hvem må stille Københavnerforslag, og hvem må stemme?
Kriterier for at kunne stille et forslag:
Alle, der har bopæl i Danmark og er fyldt 15 år, kan stille københavnerforslag.
Københavnerforslag kan både stilles af en enkeltperson og af en enkeltperson som repræsentant for en forening, organisation eller lign.
Forslaget skal kunne gennemføres indenfor den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne.
Kriterier for at kunne stemme på et forslag:
Alle, der har bopæl i Københavns kommune og er fyldt 15 år, kan stemme på et københavnerforslag.
Borgere skal verificere sig med MitID for at kunne støtte forslag.
Kilde: Københavns Kommune
For Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), er målet at gøre Københavns udvikling til et fælles anliggende for alle københavnere.
I et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol påpeger hun, at Københavnerforslag vil give københavnerne mulighed for at få mere direkte indflydelse på byens udvikling.
- Målsætningen er, at rigtig mange københavnerne får kendskab til Københavnerforslag og gør brug af muligheden, siger Sophie Hæstorp Andersen (S) til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Erfaringer fra andre kommuner viser, at mange borgerforslag giver kommunalpolitikerne idéer, som senere bliver løftet videre og vedtaget. Det ser vi også på nationalt niveau, hvor borgerforslag kan have en mere langsigtet indvirkning på de politiske beslutninger, siger Sophie Hæstorp Andersen i et skriftligt svar.
Skiller sig ud fra andre kommuner
At borgerforslag bliver en del af demokratiet på et kommunalt niveau er langt fra et nyt fænomen.
Flere andre kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde har også mulighed for at lade borgerforslag blive behandlet i deres respektive byråd eller kommunalbestyrelse.
Blandt andet blev et kommunalt borgerforslag i Tårnby Kommune i september 2022 sendt til behandling i kommunalbestyrelsen, efter det opnåede 500 stemmer, som det er påkrævet i kommunen. Borgerforslaget drejede sig om den meget omdiskuterede lukning af Tårnby Skøjtehal, som mange borgere var imod.
I listen herunder kan du se, hvilke kommuner der også arbejder med borgerforslag på kommunalt plan.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen).
Liste over kommuner med borgerforslag:
Nedenfor ses en liste over nogle af de kommuner, der i vores område arbejder med borgerdrevne forslag på et kommunalt plan.
Ifølge Sophie Hæstorp Andersen har Københavns Kommune i modsætning til andre kommuner valgt at følge Folketingets model for borgerforslag – en ordning, hvor forslagene bliver behandlet og sagsforberedt, inden de lander på politikernes bord til afstemning.
- Ved at behandle københavnerforslagene, inden politikerne stemmer om dem, sikrer vi, at forslaget rent faktisk falder ind under kommunens ansvarsområde og kan gennemføres, siger Sophie Hæstorp Andersen og fortsætter:
- I andre kommuner sendes borgerforslagene direkte i byrådssalen. Det kan betyde, at gode forslag bliver afvist, fordi forslagets muligheder og konsekvenser ikke er blevet belyst og undersøgt på forhånd.
Opbakning fra flere borgmestre
Den nye ordning får da også opbakning fra flere af Københavns øvrige borgmestre – blandt andet børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) og sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).
- Med Københavnerforlag kan også de 15-17-årige få endnu mere indflydelse, fordi de selv kan stille forslag og være med til at stemme dem igennem, og det ser jeg som en vigtig del af de unges demokratiske dannelse, siger Jakob Næsager (K) i pressemeddelelsen .
- Vores hovedstad er i konstant forandring, og derfor har vi politikere brug for input fra dem, det hele handler om. Nu styrker vi det lokale demokrati i København og giver borgerne endnu bedre mulighed for direkte at påvirke, hvad der diskuteres på rådhuset, udtaler Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i pressemeddelelsen.
Der kan stilles forslag og stemmes på hjemmesiden www.kobenhavntaler.kk.dk.
Københavnerforslag er et pilotprojekt, der foreløbigt løber i 2023 og 2024.
Københavnerforslag, der afvises:
For at sikre, at det stillede forslag kan behandles politisk, er der en række kriterier, der skal være opfyldt, før det kan godkendes og offentliggøres som et københavnerforslag.
Et forslag vil blive afvist af administrator, hvis det:
ikke har relevans for den type service og opgaver Københavns Kommune løser,
ikke lader sig endeligt gennemføre inden for gældende love og regler (f.eks. den kommunale styrelseslov og kommunalfuldmagtsreglerne),
tidligere er blevet politisk behandlet i denne valgperiode,
angår afgørelsen af en konkret sag, der har været politisk behandlet i denne valgperiode,
ikke er skrevet på dansk,
klart har karakter af en vittighed,
tilgodeser enkeltindivider, snarere end at komme en bredere kreds af københavnere til gavn,
indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, medmindre der er tale om oplysninger, der har været gengivet i massemedier,
udstiller navngivne eller på anden måde identificerbare enkeltpersoner, herunder offentligt ansatte, på urimelig måde,
indeholder reklame eller andre kommercielle budskaber eller direkte opfordrer til støtte til bestemte organisationer m.v.,
af andre grunde end de nævnte klart falder uden for hensigten med ordningen.
