København dropper mål om at blive CO2-neutral i 2025
Overborgmesteren og teknik- og miljøborgmesteren mener, at manglende støtte fra statslige puljer er udslagsgivende for, at Københavns Kommune ikke når mål om CO2-neutralitet.
Københavns Kommunes prestigeprojekt om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad har taget overskrifter i alverdens medier.
Men ifølge overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) og teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) når hovedstaden ikke at blive CO2-neutral i 2025, som ellers har været det helt store slagnummer siden 2009.
I foråret lovede Sophie Hæstorp Andersen borgerne i København, at “vi skal være CO2-neutrale i 2025.” Men nu må hun altså skuffe hovedstadens indbyggere.
- Jeg er rigtig ærgerlig over, at vi ikke ser ud til at nå målet, siger hun nu til TV 2 Lorry.
Hun bedyrer dog samtidig, at hovedstaden fortsat vil arbejde på at leve op til ambitionerne om at blive CO2-positive i 2035.
Lang udsigt til CO2-fangst
Ét væsentligt forhold er udslagsgivende for, at målet ikke længere kan nås, mener både Barfod og Hæstorp Andersen:
I et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen, som TV 2 Lorry er i besiddelse af, fremgår det, at Amager Ressourcecenter (ARC) - der håndterer affald for flere kommuner i hovedstadsområdet - har opgivet at søge om statslig støtte til et særligt CO2-fangstprojekt.
Det betyder ifølge notatet, at ARC ikke forventer at få et CO2-fangstanlæg i fuld skala inden udgangen af 2025.
- Det betyder, at vi ikke når at blive helt CO2-neutrale i 2025. Men vi når 80 procent i forhold til 2010, så København er kommet rigtig langt, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hvorfor har ARC valgt ikke at søge de statslige puljer?
- Fordi ARC ikke lever op til kriterierne, der er stillet for at blive prækvalificeret. Og det, synes vi, er problematisk, siger overborgmesteren.
Det er teknik- og miljøborgmester Line Barfod enig i.
- Det er helt uforståeligt, at regeringen, som jo ønsker at fremme CO2-fangst og har baseret sin egen klimaplan på netop det, laver nogle kriterier for at få støtte til at udvikle teknikken, som på forhånd udelukker nok det mest oplagte sted, siger Line Barfod i en pressemeddelelse.
Line Barfod mener samtidig, at love og regler fra regeringen og Folketinget gør det umuligt for Københavns Kommune at indføre en trængselsafgift som middel mod udledning fra biltrafik.
Minister afviser kritik
I regeringen skyder klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen (S), kritikken fra Københavns Kommune ned.
Ifølge ministeren har andre kommunale anlæg opnået prækvalifikation, hvilket altså gør statsstøtte til en mulighed - også kommunale.
I en skriftlig kommentar til TV 2 Lorry peger ministeren i stedet på, at økonomien i ARC tilsyneladende ikke har været god nok.
- Konkret kan jeg forstå at ARC været udfordret i forhold til puljens krav om en vis andel af egenkapital. Når staten udbetaler store summer, så er det standard at der også følger visse krav med vedrørende selskabernes økonomi. Det gælder også i dette tilfælde, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Skal selv finde midler
Sophie Hæstorp Andersen, kan I ikke bare selv bruge penge på CO2-fangst på ARC?
- Det er fortsat realistisk, og det er relevant for at blive CO2-positive i 2035. Der må vi gå i dialog med staten, om at finde ud af, om de kan støtte på anden vis.
Har I ikke selv råd?
- Det prøver vi at finde ud af. Der arbejdes på at nedsætte en arbejdsgruppe for at finde ud af, hvad der skal til for at få et fuldskalaanlæg. Og det tager jeg med budgetforhandlingerne, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Har I slet ikke andre parametre, I kan skrue på, for at nå målet i 2025?
- Det her fuldskalaanlæg skulle stå for knap 400.000 tons. Og det er afgørende for målet om CO2-neutralitet. Selvom vi får flere solceller på vores tage eller får mere vedvarende energi og gør mere for at sikre cyklisme og metro, så er det (CO2-fangst, red.) det sidste, der gør, at vi når i mål og bliver CO2-positive i 2035, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Ny regnemetode på vej
Københavns Kommune har i sin tid forpligtet sig til at blive CO2-neutrale på baggrund af en bestemt regnemetode. Regnskabet afspejler dog ikke virkeligheden, har Socialdemokratiet på Københavns Rådhus tidligere erkendt.
Sophie Hæstorp Andersen, handler jeres udmelding også om, at I ikke vil risikere, at man ville kunne komme efter jer, hvis I sagde, I var CO2-neutrale efter den nuværende regnemetode?
- Vi arbejder fortsat benhårdt på at gøre København CO2-neutral. Men det kommer til at tage længere tid end planlagt. Vi er gået i gang med at få vedtaget en ny klimaplan. De målemetoder, vi bruger, skal i højere grad afspejle det, der foregår inden for kommunens grænser og indkøb og investering af vedvarende energi uden for kommunens grænser.
Er det også en erkendelse af, at den nuværende model er for dårlig?
- Det er en model, der er vedtaget i C40, (et netværk af 97 af verdens største og mest klimaambitiøse byer, red.) som gør det muligt at sammenligne os med andre byer. Men vi skal videre og også kigge på andet end det, vi alene gør i kommunen. Ellers kan vi sidde med en løsning, hvor vi eksempelvis skubber trafik ud i andre kommuner, og så er alt godt i København.
I maj måned sagde du jo til os og til borgerne (interview foretaget i marts, red.), at du lovede CO2-neutralitet i 2025. Har du på noget tidspunkt sagt noget, du vidste I ikke kunne nå i forhold CO2-neutralitet?
- Jeg har sagt, at vi skal nå målet om CO2-neutralitet i 2025 ud fra det ønske og den ambition, at hvis vi ikke når det, så skulle vi i hvert fald så tæt på som muligt. Og på det tidspunkt var det jo ambitionen, at vi skulle søge ind på de statslige puljer vedrørende CO2-fangst. Så jeg mener, at det også var realistisk på det tidspunkt, siger Sophie Hæstorp Andersen.
I december sidste år kunne TV 2 Lorry fortælle, at et storstilet vindmølleprojekt også kunne sende planen om CO2-neutralitet i modvind. Det kan du læse mere om her.