TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Kommune vil se på, om folkeskoleelever skal møde senere

I fremtiden kan det være slut med morgentrætte børn i de københavnske folkeskoler.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Arkivfoto: Skal det være muligt at lave senere mødetider i de københavnske folkeskoler?
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Har du en teenager eller et barn, som du har svært ved at få op og i skole?

Så kan det være, der er gode nyheder på vej.

I hvert fald hvis dit barn går i skole i Københavns Kommune.

Her har børne- og ungdomsudvalget nemlig onsdag besluttet at se nærmere på om - og hvordan - der kan skabes bedre vilkår for senere mødetider i folkeskolen.

Når børnene møder senere, er de mere rolige, og så er de total klar til undervisning

— Sara Nilsson, skoleleder, Den Frie Fakkel

Det er Venstre, SF og Radikale Venstre, der står bag forslaget, og deres argument for senere mødetider er, at unge rent biologisk i højere grad er B-mennesker end andre aldersgrupper.

- Jeg synes, skolelever møder alt for tidligt, og jeg mener ikke, det er i orden, at vi ikke har bedre forhold for B-mennesker, forklarer Emil Sloth Andersen, der er børne- og ungdomsordfører for Radikale Venstre i Borgerrepræsentationen.

Han forklarer, at medlemmerne i børne- og ungdomsudvalget nu skal række ud til forskellige aktører og eksperter, som kan gøre dem klogere på, hvilke erfaringer der allerede er gjort med senere mødetider, hvilke positive effekter det kan have, og ikke mindst; hvilke politiske tiltag det kræver, før senere mødetider kan implementeres i folkeskolerne.

- Nu tager vi en drøftelse af det i børne- og ungdomsudvalget. Vi inviterer fagaktører, forskere, børn og unge med ind i debatten. For Radikale Venstre er det afgørende, at man ikke får en dårligere skolegang, bare fordi man fra naturens side er B-menneske. Det er en samfundsopgave at forbedre vilkårene, uddyber Emil Sloth Andersen.

Gode erfaringer med senere mødetider

Han forestiller sig, at det skal være frivilligt for den enkelte elev og dennes forældre, om man skal møde klokken 08.00 eller klokken 09.00.

- Jeg mener denne model med differentierede mødetider har noget over sig, fordi B-mennesker så selv kan vælge til, mens A-mennesker kan holde fat i deres døgnrytme, siger Emil Sloth Andersen. 

Hvis man lader eleverne møde senere, så skal man se på, hvad det så kommer til at betyde for dagens længde

— Andreas Rasch-Christensen, Skoleforsker, VIA UC

På friskolen Den Frie Fakkel i Ørestaden har man siden skolens åbning for fire år siden praktiseret mødetider klokken 08.45. Her starter dagen med lidt meditation, inden de 105 elever i klassetrinnene 0. til 7. klasse er klar til at blive undervist fra klokken 09.00.

- Det er en stor lettelse for mange forældre, og det er noget, vi bliver valgt til på, forklarer Sara Nilsson, der er skoleleder på Den Frie Fakkel.

- Der er mange forældre, der bliver fortvivlede over, at børnene skal tidligere afsted, når de begynder i skole - og til hvilken nytte?

Det er ikke kun forældrene, der nyder stor gavn af, at de ikke skal stresse ud af døren med ungerne. Også lærerne og børnene får en god start, fortæller skolelederen:

- Når børnene kommer i skole hos os, har de haft en rolig morgen og tid til at komme sig. Det overskud, børnene møder op med, er vigtigt. Når børnene møder senere, er de mere rolige, og så er de total klar til undervisning.

Men hvad så med de elever, der ikke er B-mennesker, eller dem, hvis forældre skal møde tidligt på arbejde?

- Der er morgenpasning fra klokken halv otte for de forældre, der skal møde tidligt. Men langt de fleste børn kommer omkring klokken halv ni. De børn, der er A-mennesker, kan i princippet lave deres lektier om morgenen inden skolen i stedet for om eftermiddagen efter skole.

Forsker: Det må ikke gå ud over læringen

Selvom det sikkert er sød musik i mange børns ører, at de i fremtiden måske skal møde senere, så retter skoleforsker Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse ved VIA UC, opmærksomhed mod, at det skal tænkes sammen med folkeskolens generelle ramme, formål og fag:

- Folkeskolerne er underlagt nogle krav til en fagrække og minimums-timetal for de enkelte fag på hvert klassetrin, som de skal forholde sig til, siger han og uddyber:

- I dag synes man jo, at eleverne er for længe i skole. Men hvis man lader eleverne møde senere, så skal man se på, hvad det så kommer til at betyde for dagens længde. Tilsvarende skal man se på, hvad en kortere dag med senere mødetidspunkt betyder for arbejdet med skolens samlede fagrække og skolens formål. 

Andreas Rasch-Christensen er bekymret for, at skoletiden vil blive så komprimeret, at eleverne ikke når at møde de fag, som de skal. Derfor synes han også, at det er godt, at Københavns Kommune nu tager en bredere drøftelse af konsekvenserne ved senere mødetider.

- Man er nødt til at tænke hele skolen ind i sådan en løsning. Nogle gange kommer vi til at tage hurtige beslutninger uden at koble det til den samlede fagpakke og skolens formål, som er skolens fundament, siger han og fortsætter:

- Skolen er mere end matematik og dansk. Den indeholder også musik, historie, idræt med videre. Skolens formål er ikke kun et spørgsmål om, hvad eleverne skal lære, men også hvordan de dannes i mødet med fagene, de andre elever og lærerne. Det kræver ikke lange dage, men god tid.

Skal undgå at rykke problemerne

Sara Nilsson mener ikke, at det er den mængde tid, man bruger i skolen, der er udslagsgivende for, hvor meget man får lært. 

For hende handler det om, at læringen skal ske på en smartere måde.

- Børnene skal lære rigtig mange ting, og det lægger et pres på underviserne, der skal skynde en masse læring igennem dem. Så længe børnene lære det, de skal, så er det samfundet, der skal blæse i en anden retning, og det synes jeg er ved at ske, og det er der, vi skal hen, siger hun. 

Emil Sloth Andersen anerkender, at der er en række afledte effekter ved at rykke mødetiderne, som kræver opmærksomhed. Det er også derfor, politikerne vil inddrage en masse aktører og eksperter.

- Det er klart, at der er et helt skema i løbet af de unges dage, som skal rykkes sig. Hvis der er situationer, hvor dagene bliver for kompakte, skal vi overveje, om vi har skabt en struktur, hvor vi presser de unge for meget, siger han: 

- Men jeg ser et større potentiale i, at unge får mere søvn, og at det er muligt at få det til at fungere, uden at det går ud over deres fritidsaktiviteter. Man når aldrig en løsning, der vil tilfredsstille alle, men den løsning vi har i dag med tidligere undervisning, går ud over et flertal i en klasse.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Både jul og nytår byder på store brag over hovedstaden

Foto: Foto: Tivoli

I forbindelse med både jul og nytår bliver himlen over Tivoli lyst op i alverdens farver.

Den prisvindende fyrværker, Gunnar B. Knudsen, der senest hev en førsteplads hjem til den ikoniske fyrværkerifestival i Pamplona i sommers, står nemlig klar til at antænde et hav af korte lunter.

Både 1. og 2. juledag vil der være fyrværkerishow klokken 21.30.

- Til juleshowene i år har jeg lagt et par særlige finaler ind, som hylder julens farver; grøn og rød. Det bliver to meget forskellige shows, så man kan roligt komme og opleve dem begge, siger den erfarne fyrværker.

Det helt store show gemmer han dog til nytårsaften, hvor bragene traditionen tro vil runge udover hovedstaden fra klokken 23.00.

- For en fyrværker i Danmark bliver det ikke større end at stå for fyrværkeriet i Tivoli nytårsaften. Det er simpelthen det største. Jeg har da også et fantastisk show med til årets sidste aften i år, som er inspireret af mit prisvindende show i Pamplona.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fik otte måneders fængsel for 117 gram hash - nu skal sagen for Højesteret

Arkivfoto: Københavns Politi er fredag 17.juni 2016 i gang med fjerne hashboder i Pusher Street på Christiania.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Der er tale om en urimelig forskelsbehandling.

Sådan siger advokat Hanne Reumert om den retspraksis, som har udviklet sig i straffesager om salg af stoffer i en såkaldt målrettet skærpet strafzone i og omkring Christiania. Advokaten har stor erfaring med at være forsvarer for tiltalte i den type sager.

For nylig har Procesbevillingsnævnet givet tilladelse til, at en konkret sag indbringes for Højesteret. Afgørelsen kan få principiel betydning.

Landsretten har ment, at hendes klient skulle have otte måneders fængsel. Som led i den organiserede hashhandel på Christiania var han i besiddelse af 117 gram hash, et gram skunk, nogle joints og 16 hashkager, som han ville sælge. Han er tidligere dømt.

Men de otte måneders fængsel er for hård en straf, lyder det fra advokaten.

- Denne sag er velegnet til at få fastslået, hvad gentagelse skal have af betydning for udmålingen af straffen. Og den er også velegnet til at få afgjort, hvad man skal sammenligne med, når der er indført skærpet strafzone i et område, hvor der i forvejen er en forhøjet straf, siger Hanne Reumert.

Der var nemlig allerede indført en skrap kurs i forhold til Christiania, da strafzonen blev indført. Ifølge advokaten kan den lidt forenklet udtrykkes på denne måde: Hvis man sælger 100 gram hash i Christiania, får man samme straf, som hvis man solgte to kilo hash på Nytorv midt i København.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Danmarks første motel skal jævnes med jorden

Mange tror, at Wittrup Motel i Albertslund, var landets første motel, men motellet i Roskilde kom altså først.
Foto: Google Street View

Danmarks første rigtige motel slog dørene op 3. juni 1955 på den nye omfartsvej A1 i Roskilde.

Det er længe siden og det er også længe siden, den sidste gæst har overnattet på det nu hensygnende motel.

Faktisk er bygningerne i så dårlig forfatning, at motellet nu skal rives ned. Det skriver sn.dk.

- Det er rigtigt, at vi ejer grunden. Vi er lige nu i gang med en generel opdatering af arealet, og de gamle bygninger stod ikke til at redde. Derfor river vi dem nu ned, så de ikke skal gå i forfald, siger kommunikationschef hos Q8 Danmark Marie Sheye Lund til Sjællandske Nyheder.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Netop afgjort: Robert Hansen kommer ikke ud til jul

Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix

Skuespilleren Robert Hansen skal være varetægtsfængslet hen over julen. Det rapporterer eb.dk fra et retsmøde i Københavns Byret. Han sigtes for vold.

- Jeg synes, det er en ærgerlig og unødvendig ting, at Robert han skal sidde varetægtsfængslet hen over jul og nytår, siger skuespillerens forsvarsadvokat, Erbil Kaya, til Ekstra Bladet. 

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Over 1.000 har fået dobbelt straf på Christiania

Den 6. april i år gravede christianitter Pusher Street op og det blev begyndelsen på enden på den berygtede gade.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere end 1000 mennesker har fået en fordobling af den normale straf, fordi de har besiddet eller solgt hash på og ved Christiania.

Det er sket, efter at Københavns Politi besluttede at indføre en såkaldt skærpet strafzone i området. Zonen blev indført 10. januar i år.

Frem til 4. november i år er der rejst i alt 1689 sigtelser, der er omfattet af strafskærpelsen. Det fremgår af en aktindsigt fra Københavns Politi som Ritzau har søgt.

I politiets operative specialafdeling vurderer chefen, vicepolitiinspektør Simon Hansen, at den dobbelte straf i sig selv har haft en præventiv effekt.

- Vi har hørt, at nogle ikke gider mere, når de har udsigt til mange måneder i fængsel, siger Simon Hansen. Men den dobbelte straf er kun et af flere redskaber, bemærker han.

- Situationen er en helt anden nu end i foråret og forsommeren. Når vi sender betjente ud for at lede efter sælgere og købere, kan der gå flere timer, uden at de kan sigte nogen. Det er udtryk for, at de forskellige indsatser, også Christianias egen, har virket, siger Simon Hansen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Vejdirektoratet: Sådan bliver juletrafikken

Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix

Vejdirektoratet forventer, at søndag bliver en rejsedag med jævn trafik på de danske veje.

Det oplyser Mark Sigvardt, vagthavende i Vejdirektoratets trafikcenter.

Mandag ventes til gengæld at blive den helt store rejsedag på vejene med mest trafik fra klokken 11 til 14.

- Vi regner ikke med, at i dag bliver den helt store juletrafikdag. Det bliver først i morgen.

- I dag kalder vi en "grøn dag", men lillejuleaften forventer vi, at der kan være stærk trafik særligt fra øst mod vest og omvendt mellem klokken 11 og 14, oplyser Mark Sigvardt.

Han tilføjer, at de største hjemrejsedage bliver juledag og særligt 2. juledag fra vest mod øst.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Skadedyrbekæmper igennem 45 år har ikke oplevet noget så voldsomt før

Man kan helt ufrivilligt give rotterne et godt levegrundlag i kloakken.
Foto: Kim Drud / Rottefængeren Aps

Det er væltet ind med anmeldelser om rotter i landets kommuner i 2024. Derfor vil Miljøstyrelsen øge antallet af kurser, så flere skadedyrsbekæmpere kan blive rustet til kampen mod gnaverne.

Og det er tiltrængt, lyder det fra Claus Schultz, der er formand for brancheforeningen for skadedyrsfirmaer.

- I mine 45 år husker jeg ikke, at det før har været så voldsomt med antallet af rotteanmeldelser, siger han.

Det er i første omgang kommunerne, der får anmeldelser fra borgerne, når der er set rotter eller tegn på rotter.

Det er blandt andet et vådt efterår kombineret med en indtil videre mild vinter, der er skyld i den store rotteplage. Dertil kommer, at det har været et såkaldt oldenår med mange agern og bog som fødekilde for rotter.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google