Københavns Politi opgiver at finde årsag til Børsen-brand
Der er ingen tegn på, at branden skulle være resultat af en kriminel handling, lyder det videre.
- Alle relevante efterforskningsskridt er afsøgt, uden at man kan påvise brandårsagen. Der er dog intet, der tyder på, at branden er opstået som følge af en kriminel handling, siger vicepolitiinspektør Brian Belling i meddelelsen.
Københavns Politi har gennemgået overvågningsvideo fra Børsen og de omkringliggende bygninger og har afhørt en lang række vidner. Ingen har været sigtet i sagen.
Københavns Politi har derfor besluttet at indstille efterforskningen.
- Vores vurdering er, vi har afsøgt alle relevante efterforskningsmuligheder i sagen, siger Brian Belling.