Københavnske tidslommer forsvinder: Se billederne, der skal gemme dem til eftertiden
En ung historiker og fotograf har sat sig for at dokumentere de mange historiske københavnersteder, der forsvinder i takt med, at vores hovedstad udvider og udvikler sig.
Midt på Gothersgade i indre København ligger en forretning proppet til bristepunktet med petroleumslamper og reservedele.
Forretningen har ligget der i en menneskealder og skulle eftersignende være den sidste af sin slags i hele landet, men den tiltrækker ikke meget opmærksomhed her på den dyre adresse omringet af designerbutikker og fine spisesteder.
Nu er Arnkildes Lamper på Gothersgade 28 en del af det fotohistoriske projekt Copenhagen Archive.
Med projektet vil historiker Mathias Kobberød Rasmussen og fotograf Ulf Svane dokumentere og bevare mindet om de københavnersteder, der er med til at definere vores hovedstad, men som lukker i takt med, at der sker en gentrificering af København.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
- Vi har nok kørt forbi den et par hundrede gange uden at lægge mærke til den. Men da vi blev tippet om den, var vi ret hurtigt klar på, at den skulle vi tage ind og besøge, fortæller Mathias Kobberød Rasmussen.
- Der er sket rigtig meget i byen i gennem de sidste 10-20 år, hvor vi er vokset op her. Vi kan se, hvordan de gamle steder forsvinder, og der bliver bygget en masse nye boliger og forretninger. Vi har cyklet meget rundt i byen og lagt mærke til steder, vi godt kunne tænke os at besøge, og nu har vi så fundet anledningen, forklarer Mathias Kobberød Rasmussen.
Copenhagen Archive
Mathias Kobberrød Rasmussen er født i 1987 og er også vokset op i København. Han bor i dag på Nørrebro og er uddannet cand.mag. i historie ved KU.
En by der er for alle
Makkerparret tager i fællesskab ud og besøger stederne. Ulf Svane dokumenterer historien med fotografier, mens Mathias Kobberød Rasmussen dokumenterer dem med ord.
Udover at gemme minderne om stederne vil duoen bag projektet også gerne sætte spørgsmålstegn ved den nuværende byudvikling og være med til at sætte gang i en debat om, hvad det er for en by, vi gerne vil leve i fremover.
- Vi vil gerne have en by, der er for alle, forklarer Ulf Svane.
Herunder kan du se et lille udsnit af fortællingerne, og på Copenhagen Archives hjemmeside kan du se endnu flere:
I bunden af denne artikel kan du også se en videofortælling om projektet.
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive
Foto: Ulf Svane, Copenhagen Archive