Kunstner Bjørn Nørgaard: Hvorfor bygger vi noget, der er rædselsfuldt at glo på?
Mennesker trives bedst i huse, hvor hver en mursten er lagt af en håndværker. Kunstneren Bjørn Nørgaard fortæller i nyt program, hvorfor han mener, at byplanlæggere skal tænke sig rigtig godt om.
Det er mange år siden, at Bjørn Nørgaard begyndte at undre sig over, hvor lidt vi generelt går op i, hvordan husene ser ud, og hvordan de er at leve i.
I 1979 var han hyret til at udsmykke Gladsaxe Bibliotek med sin kunst, og det skabte stor debat.
- Da jeg lavede min første udsmykning på Gladsaxe Bibliotek, tænkte jeg, at det er interessant, at vi diskuterer det her så grundigt. Samtidig var de ved at bygge nogle helt nye boligkvarterer. Det var der ikke en kæft, der diskuterede.
Det fortæller Bjørn Nørgaard i programmet ”A House is a Monument”, som TV 2 Lorrys egen kanal og streamingside viser i samarbejde med Louisiana Channel.
I interviewet forklarer han, hvorfor han mener, at vi skal betragte huse som monumenter, og at det derfor er ekstremt vigtigt, hvordan de ser ud.
Dem her kan du møde i serien "Louisiana Channel på Lorry"
Hver uge udkommer et nyt afsnit i programrækken med premiere tirsdage kl 19.55 på TV 2 Lorrys egen kanal og streamingside. Du vil kunne se interview med følgende:
Margrethe Odgaard
Bjørn Nørgaard
Jan Grarup
Kirsten Ortwed
Jørgen Haugen Sørensen
Ursula Reuter Christiansen
Tal R
Johansen Skovsted
Mikael Kvium
Niels Lan Doky
Jakob Kirkegaard
Nicolai Howalt
Ebbe Stub Wittrub
Bjarke Ingels
Jan Gehl
- Den måde, vi bygger huse på i en by, er med til at bestemme en bys karakter og udseende. Hvorfor bygger vi noget der er rædselsfuldt at glo på? Et hus er jo et meget vigtigere monument end den der lille forkølede skulptur, der står nede på torvet, siger Bjørn Nørgaard i programmet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Bylivet er vigtigt
Mest berømt er Bjørn Nørgaard nok for at skabe de 17 gobeliner af Danmarkshistorien, som pryder Riddersalen på Christiansborgs Slot, og for, som protest mod Vietnamkrigen, at slagte hesten Røde Fane på en mark i Kirke Hyllinge i 1970.
Men arkitekturen, og hvordan vi skaber vores byer, har også altid haft hans interesse. I programmet fortæller han blandt andet om sit arbejde med flisebelægningen på Amager Torv i København i begyndelsen af 1990’erne. Allerede den gang gik han op i, hvad det er, der gør, at vi kan lide nogle byer og gader mere end andre.
- Københavns Kommune skulle skifte betonfliser ud. Og så ville de lægge nogle nye betonfliser. Så prøvede vi at overbevise dem om; læg nu nogle granitfliser. For det første er det bedre, for beton er noget lort, og de her fliser kan holde i tusind år. I skal lægge dem om en gang imellem, men det er de samme fliser. Selvom det er dyrere nu, så vil de to kurver, på grund af vedligeholdelse, krydse hinanden. På et tidspunkt er det lige dyrt, men derefter bliver granitfliserne kun billigere. Så de er billigere, de er smukkere, de er bedre at gå på, det er et bedre rum at være i. Det har alle fordele.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Bispebjerg Bakke
Holdningen til byrummet og bæredygtigheden tog Bjørn Nørgaard også med, da han mange år senere var med til at tegne det markante boligbyggeri Bispebjerg Bakke tæt på Bispebjerg Hospital. Et byggeri, der bugter sig sammen med naturen og hvor lejlighederne bryder alle standarder.
Artiklen fortsætter efter billedet...
- Man kan sige moderne arkitektur er noget værre lort at bygge – med sømpistol og alt det der. Det er noget værre lort at være i, og da det ikke holder, ender det med at blive dyrere. Så det har alle bagdele og ingen fordele. Derfor var drømmen med Bispebjerg Bakke, at det skulle bygges kun af håndværkere. Bispebjerg Bakke er ikke i sig selv et billede på en bedre verden. Men Bispebjerg Bakke forsøger at forstå, hvordan vi kan formgive og skabe huse og elementer, der tilsammen giver et rum og en by, som gør at vi som mennesker kan leve og ånde optimalt.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Programmet ”A House i a Monument” er en del af serien ”Louisiana Channel på Lorry”. Du kan streame serien her.
