Oversigt

Seneste nyt

Kvinde fundet død efter brand i København

En kvinde er død i den lejlighed på Sankt Annæ Gade, hvor der lørdag morgen var en brand.

Det oplyser vagtchef i Københavns Politi Stefan Ladby.

- Det er for tidligt at sige, om noget kriminelt ligger bag branden, men vi efterforsker ud fra forskellige hypoteser, siger han.

Lørdag aften oplyser Københavns Politi, at den afdøde var 56 år. Hendes pårørende er underrettet.

Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet ikke at oplyse, hvorvidt nogle er anholdt efter branden. 

Politiet fik anmeldelse om branden klokken 06.53.