Kysteksperter: Lynetteholms strande vil blive fyldt med ildelugtende tang

- Vinden kommer fra sydøst i dag.

Karsten Mangor kommenterer helt automatisk på vejret, så snart vi nærmer os Amager Strandpark. For han har igennem et helt arbejdsliv vænnet sig til at indrette sig efter naturens kræfter. Vi har sat ham stævne på Amager, fordi han som ledende kystingeniør stod for udformningen af strandparken, der ligger bare få kilometer fra den kommende halvø Lynetteholm.

- Når man laver kunstige kystlandskaber, så skal man lægge dem på en måde, så de er stabile og bliver liggende der, hvor man har lagt dem. Ligesom man kan se med Amager Strandpark, der har strandene ligget næsten 20 år, uden at nogen har skullet flytte rundt på noget sand, og det er jo fordi, at de er lagt på den rigtige måde i forhold til bølgepåvirkningerne, forklar Karsten Mangor.

Han har i flere år forsøgt at få udformningen af Lynetteholm ændret. Både fordi halvøen kommer til at blokere for nogle vigtige havstrømme, men også fordi kystlandskabet ifølge ham giver nogle alvorlige udfordringer.

- Der er flere elementer, hvor det bliver uhensigtsmæssigt med både tangansamling og tilsanding.

- Det, jeg frygter, er, at der samler sig noget tang inde i en dyb bugt, og så ligger det der, og kan ikke komme ud, og så vil det rådne, boble og lugte rigtig dårligt.

(Artiklen fortsætter efter videoen.)

Uindbydende, ildelugtende og farlig strand

Karsten Mangor er ikke alene med den frygt. Den deler han med flere tidligere ingeniør-kolleger. En af dem er Jacob Steen Møller, der med en ph.d. i miljøhydraulik var leder af miljøundersøgelserne for både Øresundsbroen og Storebæltsbroen.

- Lynetteholms kystlandskab er blevet designet uden at tage hensyn til de naturlige kystprocesser i tilstrækkeligt omfang, og det betyder, at der er en risiko for ophobning af mudder og tang i landskabet, siger Jacob Steen Møller.

- Når man får den her risiko for tangophobning og mudder på kysten, så ødelægger man også den rekreative værdi af projektet. Det kan risikere at komme til at lugte dårligt, så man får en strand, der er meget uindbydende at bade fra, og det kan måske ovenikøbet være forbundet med risiko at bade derfra, fordi det også bliver en relativt stejl kystprofil, siger Jacob Steen Møller.

Han mener, at processen omkring Lynetteholm adskiller sig fra mange andre store anlægsprojekter.

- Normalt, når man laver et stort byggeprojekt, så kommer man med nogle intentioner, nogle drømme, nogle idéer og nogle visioner. Men så udsætter man dem bagefter for en faglig dialog med mennesker, der har forstand på det, for eksempel kystmorfologer i det her tilfælde. Men det virker for mig, som om man her bare har tegnet en drøm, og så gennemtvinger man den i modstrid med de naturlige processer.

(Artiklen fortsætter efter galleriet.)

Der vil samle sig tang i flere bugter

Amager Strandpark er udformet med to store bugtforløb med meget bløde kanter, såkaldte hedlands. Det er en udformning, der bevidst er brugt, for at der ikke vil skulle samle sig tang i nogle hjørner.

-  Det er et forholdsvist jævnt forløb, så hvis der skulle drive noget tang her tæt på stranden, så kan det køre udenom, for der er ikke noget sted, det kan sætte sig fast. Der er ikke de lokale bugter, hvor der kan samle sig en masse tang, siger Karsten Mangor, mens han peger på et kort over Amager Strandpark.

Helt anderledes ser der ud, når man kigger på en kortillustration over Lynetteholm. 

Her forudser Karsten Mangor, at der især i den sydligste af de to sandstrande og i den nordligste stenstrand, vil kunne opstå problemer med både tilsanding og tangophobning. Det skyldes, at de er planlagt til at have bugtlignende forløb med headlands eller strongpoints foran, som gør, at bølgerne ikke kan nå ind til kysten for at skylle tang væk.

- Tang flyder rundt i vandet, og har en tendens til at ligge i hjørner og bugter, og derfor skal man udforme sin anlæg, så tangen ligesom kan glide af. Ellers ligger tangen og rådner på stranden, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt på en rekreativ strand, siger Karsten Mangor.

Mens han kigger på en illustration af Lynetteholm fører han fingeren op over inderbugten i den sydligste sandstrand.

- Der er den her dybe bugt i umiddelbar forbindelse til sandstranden. Og når bølgerne kommer fra sydøst, så vil de skubbe det sand, der er, ind i bugten, og så bliver det derinde. Det kan ikke komme ud igen, fordi når bølgerne kommer fra nord eller nordøst, så gør kystforløbet, at det ikke kan blive skubbet tilbage. For så kommer der ikke nogen bølger inde i bugten. Derfor er sådan en bugt en slags sandmagnet, hvis den ligger op til en sandstrand, som det gør her, forklarer Karsten Mangor og uddyber, at det samme vil gøre sig gældende for tang.

- Der vil også komme tang, for der flyder jo tang forbi herude, og det vil så blive fanget inde i bugten. Det vil ligge og suppe rundt i det lave vand, og så vil det forrådne og lugte. Det er jo ikke forurening som sådan, det er bare ikke hensigtsmæssigt i et rekreativt miljø.

Han peger videre ned over det medbragte kort over Lynetteholm, hvor fingeren lander på stenstranden lidt længere mod syd. 

- Den næste strand ligger jo helt skævt i forhold til de fremherskende bølger.

- Det er beskrevet som en stenstrand, og det går jeg ud fra er sådan nogle håndstore ral-sten. De vil også bevæge sig ned i bugten, og den bugt vil også samle tang, og hvad der ellers flyder i vandet, siger Karsten Mangor

Arkitekter tror ikke der bliver store problemer

Det er By & Havn, der står for at anlægge Lynetteholm. De har ikke ønsket at lade sig interviewe til denne historie, men henviser i stedet til deres rådgivende ingeniører COWI, der henviser videre til arkitektfirmaet Tredje Natur. Her er det arkitekt og partner Ole Schrøder, der svarer på eksperternes kritik.

Er det jeres opfattelse, at der vil komme problemer med tang?

- Nej, absolut ikke. Vi har jo på ingen måde tegnet det her landskab sammen med COWI og Arkitema og flere andre eksperter på baggrund af, at der skulle opstå en problematik. Ambitionen har været, at der skulle være en variation i det her ekstremt store, altså 60 hektar store kystlandskab.

Begge eksperter siger, at projektet er tegnet i modstrid med de naturlige kystprocesser. Hvorfor vurderer i, at det kan lade sig gøre?

- Nu er jeg jo ikke marin ekspert eller hydrauliker. Vi baserer det naturligvis på de forudsætninger og undersøgelser, der er tilvejebragt tidligt og tværfagligt i processen. Jeg vil blot påpege, at det er lavet med COWI, som er en af landets største og fremmeste eksperter, netop indenfor det her felt, i samarbejde med DHI (Dansk Hydraulisk Institut, red.), som alt andet lige også er nogen af de ypperste eksperter på feltet. 

Både Karsten Mangor og Jacob Steen Møller har tidligere præsenteret deres kritik for alle involverede parter. I et skriftligt svar erkender COWI, at problematikken.

- Grundet ønske om et varieret kystlandskab vil der være risiko for tangophobninger og evt. ophobning af finere sedimenter i de udformede bugter/laguner, står der i det svar eksperterne har fået fra COWI, og som er videresendt til DHI.

Det har fået de to eksperter til at rejse en kritik af, at arkitektoniske ønsker er gået forud for ingeniørfaglige hensyn. Men det afviser Ole Schrøder fra Tredje Natur.

Når man anlægger sådan et stort projekt her, hvad er så vigtigst? Er det, at det ser flot ud på papiret, eller er det, at det fungerer i praksis, og at der ikke ophober sig tang? 

- Ja absolut. Det her er tegnet på baggrund af en nødvendighed for en kystbeskyttelse på lang sigt. Så det er jo på ingen måde at sidestille med et stykke arkitektur eller design. Så på ingen måde er det et udtryk for en æstetisk ambition fra en arkitekts side. På ingen måde. Det er vitterligt, at det er et vildt problem, vi står overfor. Forskellen er, i forhold til den måde at København er vokset ud fra et beskyttelsesbehov, at vi nu kan se, at der er en trussel, vi kan imødegå på forkant. Så nu har vi en mulighed for på en fornuftig måde, at bidrage til langtidssikringen af byen med Lynetteholm. Så det er simpelthen en måde at kigge på, hvordan vi sikrer vores by på en naturbaseret måde.

Anlæggelsen af kyststrækningen går i gang i næste måned

Anlæggelsen af Lynetteholms fase 2, som blandt andet indebærer det omstridte østlige kystlandskab, begynder efter planen i oktober 2023. Derfor er det ved at være sidste chance, hvis noget skal ændres. 

- Det er absolut sidste udkald, for de starter jo i næste måned med at bygge det, og de har hidtil ikke vist vilje til at optimere projektet, så vi er meget tæt på, at det er for sent, siger Karsten Mangor.

Men selvom de involverede parter siger, at eksperternes input gør indtryk, så fastholder de, at kystlandskabet bliver anlagt, efter den plan der foreligger. Og det frustrerer den erfarne kystingeniør.

- Jeg har brugt de sidste 20-30 år af mit liv på netop at udvikle principper om, hvordan man bygger gode, funktionelle kystlandskaber. Derfor generer det mig voldsomt rent professionelt, at man laver sådan et tvivlsomt design.

- Tangen vil ligge og rådne på stranden, og det er ikke særlig hensigtsmæssigt på en rekreativ strand, slutter Karsten Mangor.