To personer ramt af skud på Nørrebro

To personer er torsdag eftermiddag blevet ramt i forbindelse med en skudepisode på Nørrebro i København.

Det fortæller Jesper Frandsen, der er vagtchef hos Københavns Politi, til Ritzau.

Politiet kan ikke oplyse yderligere om hændelsen, som skal være foregået på Hans Tavsens Gade.

Ifølge TV 2 Kosmopols reporter på stedet er der hørt to skud affyret.

Et vidne fortæller til TV 2 Kosmopols reporter på stedet, at en mand efterfølgende blev set cykle væk fra den ramte gennem Blågårds Skole, der i øjeblikket er under renovering.

Kort efter klokken 19 oplyser Københavns Politi, at en 43-årig mand er dræbt af skud, mens en 42-årig kvinde er ramt af skud med uden for livsfare.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik