Lynetteholm: Her er eksperternes alternativer til at dumpe havneslam ved Køge Bugt

Over to millioner kubikmeter havneslam skal graves op i området mellem Nordhavn og Refshaleøen for at sikre et stabilt fundament til den kommende halvø Lynetteholm. 

I perioden mellem starten af januar og slutningen af marts har skibe sejlet i pendulfart mellem København og to såkaldte klappladser i Køge Bugt, hvor havneslammet er blevet dumpet i havet. 

Nu ønsker partierne i forligskredsen bag anlægsloven for Lynetteholm imidlertid at undersøge alternativer. 

Det er Lynetteholms bygherre, udviklingsselskabet By & Havn, der har fået opgaven. 

- Vi har jo grundigt overvejet den løsning, som vi valgte, og der var meget, der talte for netop den løsning, som vi har arbejdet med, og som Folketinget har godkendt. Men nu beder Folketinget os om at kigge på alternativer, og så gør vi det, fortæller Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør hos By & Havn.

Svensk kritik udløser undersøgelse

Langt de fleste af borgmestrene i kommunerne langs Køge Bugt har protesteret over dumpningen af havneslam, men det er først og fremmest kritikken fra den svenske miljøminister, der har ført til undersøgelsen af alternativer. 

De to klappladser ligger nemlig kun få kilometer fra den svenske søgrænse, og hvis man spørger to eksperter på området, så giver det god mening, at myndighederne på den anden side af Øresund er bekymrede. 

- Jeg synes, der er nogle meget alvorlige miljøproblemer ved den her aktivitet, så jeg kan godt forstå, at svenskerne synes, det er uacceptabelt ud fra et miljømæssigt synspunkt, lyder det fra Stiig Markager, der er professor i havmiljø ved Aarhus Universitet. 

- Jeg synes, bekymringen er begrundet. Det er jo især svenskerne, der er bekymrede, og jeg synes, det er helt regulært, fortæller Mogens Flindt, der er lektor i havbiologi på Syddansk Universitet. 

To forskellige alternativer

Her ophører enigheden dog også. De to eksperter har forskellige bud på alternativer til dumpning af havneslam ved Køge Bugt. 

- Det bedste alternativ vil være at lade havneslammet ligge og så bygge ovenpå det, hvis det ellers er teknisk muligt. Det næstbedste alternativ er at grave eller pumpe det op på land og deponere det der. Man kan eventuelt afvande det og få det til at rådne, og så gøre noget ved det derfra. Man skal først og fremmest tage hånd om tungmetallerne, og resten kan man rense sig ud af. Så jeg vil mene, at det skal på land, lyder det fra Stiig Markager.

Er det ikke dyrt?

- Det er muligt. Men det er så en omkostning ved at lave sådan et projekt. 

- Vi snakker hele tiden om, at vores miljø har det dårligt. Vi har en klimakrise og en biodiversitetskrise, og vi har problemer med næringsstoffer i havet. Nu laver man så noget, der yderligere stresser miljøet. Det er som om, man ikke forstår, at vi ikke bare kan smide sten på sten på kamelens ryg, og så bagefter sige "var det den her sten eller den der sten, der fik det hele til at bryde sammen?" Vi er nødt til at belaste miljøet mindre på alle mulige måder, og det her er virkelig noget, der belaster havmiljøet på flere forskellige måder. Så jeg synes, at det er en dårlig idé, lyder det fra Stiig Markager.   

Den anden ekspert ser det dog ikke som en mulighed at tage havneslammet på land. 

- Det vil jo være rasende kostbart. Man er i forvejen tvunget til at tage det havneslam på land, som er for kontamineret. Det tænker jeg i sig selv er en rigelig stor udfordring. Det handler derfor om at finde en optimal løsning for at placere det marint, og det tænker jeg, at man kan gøre i langt højere grad end i dag. Det virker som om, at de klappladser, der er valgt i dag, er valgt mere af hensyn til korte afstande end af hensyn til naturen, fortæller Mogens Flindt.

Han mener, at en klapplads, hvor havneslammet i højere grad bliver liggende, er at foretrække. 

- Man skal finde en klapplads, der holder på materialet, og hvor den nærliggende biologi ikke tager skade. Det kan være et sted, hvor der er dybere og i hvert fald ikke et sted i vores gennemstrømmende farvande som Storebælt, Lillebælt og Øresund, hvor der er allermest strømudveksling og nærmest garanti for, at materialet vil blive spredt, lyder det fra Mogens Flindt. 

Konsekvenser er uvisse

Både deponering på land og andre klappladser er blandt de alternativer, som By & Havn i den kommende tid vil undersøge. Derudover vil udviklingsselskabet også undersøge, om det kan lade sig gøre at indbygge noget af havneslammet fra fase to inde i fase et-området, hvor der allerede er gravet færdigt.  

Hvad de mulige alternativer vil få af konsekvenser for byggeriet af Lynetteholm er stadig uvist. 

- Det er for tidligt at sige. Det er netop noget af det, vi skal have undersøgt. Vi skal have undersøgt de potentielle påvirkninger af tid, de potentielle påvirkninger af økonomien, og så er der jo også alternative påvirkninger af miljøet, hvis man vælger en anden løsning. Det skal vi også have fundet ud af, fortæller Ingvar Sejr Hansen.

By & Havn har tidligere fået lavet undersøgelser, der viser, at dumpningen af havneslammet ved Køge Bugt kun har en lille miljøpåvirkning. 

Er du egentlig overrasket over, at der har været så meget utilfredshed med det her?

- Jeg laver mange evalueringer i mit stille sind, når jeg kommer hjem fra arbejde. Men jeg kan jo konstatere, at der gennem tiden har været mange andre store anlægsprojekter, der også har mødt meget kritik. Og det her er jo et stort anlægsprojekt, så at det vækker bekymring, det synes jeg ikke er så overraskende, lyder det fra udviklingsdirektøren. 

By & Havn skal komme med bud på alternativer til Folketinget inden sommerferien.

Dumpningen af havneslam har været på pause siden udgangen af marts, fordi man af miljøhensyn har besluttet, at det kun skal foregå i vinterhalvåret.