Malene fik nyt arbejde i en kælder uden sollys - men det viste sig at blive drømmejobbet

I kælderen under Hotel Bella Sky på Amager har rengøringschef Malene Paludan samlet dagens hold af stuepiger til et morgenmøde, inden rengøringen af det enorme hotel skal i gang.

Malene giver en lille opsang til stuepigerne om at huske at få skiftet shampooerne på værelserne, så gæsterne ikke skal møde ildelugtende på arbejde. Opsangen bliver suppleret af understøttende fagter ved at holde sig for næsen, vaske sig illustrativt under armen og holde en shampooflaske frem. 

Til sidst sætter hun musik på og fremfører sammen med to managere en lille dans, hvor de svinger med shampoo-flaskerne og igen og igen nynner: ”Don’t forget”.

Det lille morgenritual har to formål. Dels handler det om at få kommunikeret et budskab på en både, så stuepigerne med hele 52 nationaliteter fanger det. Og dels handler det om få sparket noget god energi og motivation ind i et hårdt fag.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Det er lidt af en tilfældighed, at 50-årige Malene er endt her i kælderen. I 18 år arbejdede hun i tekstil- og servicebranchen, men gennem en tidligere kollega fik hun foden indenfor i en ny branche.

- Han sagde, at jeg skulle komme herud og arbejde. Han vidste, at det ville være noget for mig. Jeg tænkte, at det ville jeg overhovedet ikke, for jeg havde ingen idé om, hvordan rengøringsbranchen var. Men første gang, jeg kom ned i kælderen, blev jeg forelsket i det. Selvom jeg må spise ekstra D-vitaminer i dag, fordi størstedelen af min dag foregår i kældrene under hotellerne, lever jeg for mit job.

Chef for 52 nationaliteter

I dag står Malene i spidsen for en stor, internationalt sammensat gruppe af housekeepere som Operations Manager hos The Ellen Group, der står for rengøringen af hotelværelser på blandt andet Hotel Bella Sky og Mariott Hotel.

- Jeg gik fra at have ansvar for en mindre gruppe danske medarbejdere. Nu er det blevet til omkring 200 personer med mange forskellige kulturer og baggrunde. Det er meget nyt for mig at have så stort et ledelsesansvar, for jeg har aldrig været leder for så mange mennesker før.

Medarbejderne, som Malene er chef for, kommer fra hele verden. De har derfor ofte meget forskellige opfattelser og erfaringer med, hvordan forholdene på en arbejdsplads skal være. Når nye ansatte har et spørgsmål, står de ofte foran døren til Malenes kontor og tripper, men tør ikke gå ind, selvom døren altid er åben:

- Det er meget unaturligt for de fleste af dem at tage direkte kontakt til deres chef. De tør simpelthen ikke komme ind på kontoret, hvis ikke de bliver budt ind. Så jeg går i stedet meget ud til dem og taler og griner med dem. Jeg rører måske også meget ved dem, giver dem et kram eller et klap på skulderen for at vise dem, at vi er ligeværdige, og at vi er en stor familie.

Mange af medarbejderne var ikke vant til den danske måde at lede på. Flere stillede spørgsmål ved, om Malene virkelig var chef, når hun gik og fjantede rundt eller selv satte sig på knæ og viste, hvordan man deep cleaner et toilet.

De andre managere på hotellet, som også kommer fra udlandet, har ligeledes skullet lære, hvordan man er leder i Danmark. Da Malene startede, var flere af dem overbeviste om, at man som chef skulle tale højt og i en hård tone, hvis man ville have medarbejdere til at gøre noget. Og at man skal vise respekt overfor chefen.

- Vi mener, respekt er noget, man skal gøre sig fortjent til, og at det kommer af at behandle alle i teamet respektfuldt og møde dem der, hvor de er, De har skullet lære, at man ikke taler til de ansatte, som om at de er børn. Jeg har også selv erfaret, at noget meget basalt som at sætte sig ned, da jeg er højere end de fleste, gør en kæmpe forskel for mange. Når jeg gør det, kan jeg også mærke, at medarbejderne i langt højere grad lytter til, hvad jeg siger til dem, og at der er balance i samtalen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Store kulturforskelle

Som leder for en gruppe af medarbejdere fra hele verden er Malene også blevet stille en hel masse spørgsmål, der afslører store kulturforskellige.

Flere af medarbejderne i virksomheden har for eksempel et anstrengt forhold til banker. De stoler simpelthen ikke på, at de kan få deres penge udbetalt, hvis de sætter dem ind i en bank.

- Jeg bliver konstant overrasket over, hvor forskellige vi egentlig er. Når jeg kommer tæt på mine kollegaer, så taler jeg jo til dem, som om at de er danskere, og så svarer de nogle gange på en måde, som om at de slet ikke forstår, hvad jeg siger.

Inden første sommerfest havde nogle af medarbejderne en decideret tøjkrise. Flere spurgte Malene om, hvor kort en kjole man måtte have på? ”Lige så kort, som du har lyst til”, lød svaret. Men hvad så med skoene, hvor høje må de være? Hertil svarede Malene: ”Så længe du kan gå i dem, så synes jeg, at du skal tage dem på”.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Den svære grænse

Meget af rengøringspersonalet kommer fra steder i verden, hvor levestandarden er væsentlig lavere end i Danmark. Desuden er det Malenes erfaring, at flere har oplevet at arbejde andre steder i rengøringsbranchen, hvor arbejdsvilkårene ikke har været i orden, og hvor man blandt andet ikke har fået udbetalt sin løn til tiden.

Når stuepigerne på hotellerne oplever problemer, enten derhjemme eller på arbejdet, har det været naturligt for dem at komme til Malene for at spørge om råd og vejledning.

Men der har Malene også måttet erfare, at det er en svær balancegang, når man samtidig skal være chef for kvinderne.

- Jeg har et stort ”morhjerte”. Derfor skal jeg også passe på med at komme for tæt på. Jeg kan ikke tage dem hjem til mig selv, hvis de for eksempel pludselig af den ene eller anden grund ikke kan være hos dem selv, selvom jeg nogle gange har haft lyst til det. Jeg kan heller ikke give dem noget vintertøj, hvis deres børn mangler det. Det er en svær balancegang.