Malte har valgt det job, mange andre flygter fra
Der er massiv mangel på fængselsbetjente, men for Malte var det ikke et problem, da han skulle vælge uddannelse.
Det skræmmer ikke Malte, at han er på vej ind i et fag, hvor der er massiv mangel på kolleger.
- Jeg tænkte, at det ville kunne give mig en masse ballast, og at jeg kunne få en stejl læringskurve, fortæller han.
I TV 2 Kosmopols nye serie "Ny i Vestre Fængsel" følger vi netop Malte og hans medstuderende i mødet med fængselsverdenen. En verden, hvor man både skal kunne slå fra sig, holde hovedet koldt og samtidig have en god portion empati for at begå sig.
Du kan streame serien allerede nu på TV 2 Play eller TV 2 Kosmopol/Play.
Foto: Casper Dalgård/TV2 Kosmopol
Manglende personale fra første dag
Malte begyndte sin uddannelse som fængselsbetjent 2. april i år, og faktisk mødte han allerede problematikken med manglende personale på sin første dag i praktik tre måneder senere. På det daglige møde i afdelingen måtte hans chef forklare medarbejderne, hvorfor nogle var blevet kaldt på tvunget overarbejde i juli – en situation, der ikke er ualmindelig.
- Det var da lige lidt en påmindelse om, at det er et sted, hvor man nogle gange er nødt til at sætte arbejdet før privatlivet. Så jeg skulle da lige sluge det, siger han.
Et udbredt problem
Efter en måneds praktik på en afdeling i Vestre Fængsel i København har Malte allerede vænnet sig til overarbejde.
- Vi kan godt mærke, at vi er pressede, og at vi er nødt til at træde til og hjælpe hinanden og tage en ekstra vagt eller to en gang imellem for at få det til at gå op, fortæller han.
Derfor nævner vi kun Maltes fornavn
I Kriminalforsorgen er der tradition for, at man kun nævner fængselsbetjente ved deres fornavne. Dette er en sikkerhedsmæssig foranstaltning, og det princip følger TV2 Kosmopol derfor også. Redaktionen er bekendt med Maltes fulde navn og baggrund.
Det er bestemt ikke kun på Maltes afdeling i Vestre Fængsel, at personalemanglen er stor. Gennem mange år er antallet af ansatte i Kriminalforsorgen faldet. I 2013 var der, hvad der svarer til 4.811 fuldtidsmedarbejdere. I 2023 var tallet nede på 4.368, og behovet for medarbejdere er ikke faldet.
Manglen på betjente har stor betydning i fængslerne, lyder det fra en ekspert.
- For eksempel har manglen på personale gjort, at man har været nødt til at sætte flere indsatte på en-mandsceller og dermed også flere indsatte per afdeling. Det giver mere risiko for konflikt at være flere presset sammen på mindre plads, og det betyder også færre ansatte per indsat, forklarer Anne Okkels, der er kriminolog og har beskæftiget sig indgående med netop fængselsbetjentenes forhold.
Grundene til manglen på fængselsbetjente er mange, hvis man spørger Anne Okkels. Hun peger blandt andet på, at politikerne for omkring syv år siden begyndte at kræve mange flere visitationer af de indsattes celler for at sikre, at der ikke er mobiltelefoner og andet i fængslet.
- Det gjorde, at man brugte meget tid på detaljeorienterede rutineopgaver, og det fik mange til at sige op, siger hun.
Derudover har der været stor afgang på grund af pensionering af ældre medarbejdere, og faktisk valgte man også at stoppe optaget af nye elever til fængselsbetjentuddannelsen en kort overgang, fordi man forventede færre indsatte i takt med, at kriminaliteten faldt i samfundet.
Kriminalforsorgen kæmper for flere medarbejdere
Hos kriminalforsorgen selv er der blevet skruet gevaldigt op for indsatsen for at få flere hænder til at passe på de indsatte i fængslerne. Det fortæller Kriminalforsorgens direktør, Ina Eliassen. Det sker dels ved at forsøge at holde på de medarbejdere, der er.
- Vi arbejder med at forbedre arbejdsmiljøet. Vi har sat gang i supervision omkring alle dem, der har klientkontakt. Vi har etableret et psykologkorps for hele tiden at være rundt om de nye betjente og sikre, at der er et godt arbejdsmiljø, fortæller Ina Eliasen.
I foråret fik fængselsbetjentene samtidig et lønløft på mellem 3.300 og 6.600 kroner ekstra om måneden - alt efter anciennitet og ansættelsesform.
Derudover er alle sejl sat for at få flere til at søge uddannelsen som fængselsbetjent. Blandt andet gennem store kampagner, ved at betale løn under uddannelse og ved at etablere såkaldte pop-up-skoler rundt om i landet. Det seneste eksempel på det er netop Maltes hold, der bliver uddannet i lokaler inde i selve Vestre Fængsel i København. Og det giver også fordele.
- For det første bliver de mere trygge i det og hjemmevante. Og for det andet skal de ikke gå og bekymre sig om, hvad det er, de kommer til at møde om nogle måneder, når de så pludselig skal ud i praktik, forklarer Ina Eliasen.
Endnu mere på vej
Det er også den oplevelse, Malte har haft.
- Jeg har været glad for det. Fordi vi allerede på dag ét skulle igennem adgangskontrollen med sikkerhedscheck. Og vi er blevet vant til alle de lyde og råb og personale, der kommer løbende til alarmer og sådan noget. Så vi var klædt bedre på, når vi skulle gå inde på afdelingerne, siger han.
De mange tiltag kan godt være det, der får vendt skuden, men der skal flere ændringer til, mener Anne Okkels.
- Den lønstigning, betjentene har fået, sammen med den, der skal forhandles til efteråret, sender også et signal om, at man sætter pris på fængselsbetjentene. Ekstra fokus på at undgå PTSD og hjælpe dem, der har det, betyder også noget. Men det, der virkelig skal til, er bedre mulighed for at arbejde med menneskene i fængsel, siger hun.
Hun peger på, at det helt store pres, der er på fængslerne lige nu, kommer fra politikernes tilbøjelighed til at kræve strengere og strengere straffe – et vilkår, som Kriminalforsorgen ikke selv kan ændre.
Ina Eliasen tror alligevel på, at udviklingen er ved at vende.
- Vi kan se, at alle de ting, vi sætter i værk, har en effekt. Men vi vil jo gerne have endnu flere ind. Så vi kommer til at sætte nye ting i gang de næste år også, siger Ina Eliasen.
Herunder kan du se første afsnit af "Ny i Vestre Fængsel".
En fordel for Malte
I Vestre Fængsel har personalemanglen dog også sine fordele for Malte personligt. For der er altid overarbejde at få, hvis man har lyst til at tjene lidt ekstra, og man kan tit vælge sine egne arbejdstider.
- Man kan arbejde, når man vil, og når det passer en, og det er jo fedt. Man kan arbejde en masse timer, men der er også mulighed for at få privatlivet til at hænge sammen, så man ikke går død i det, forklarer han.
Samtidig mærker han, at der bliver gjort meget for at debriefe efter voldsomme episoder, at han får tilbudt psykologhjælp og har god mulighed for at snakke med chefer og kollegaer om svære oplevelser og arbejdspres. Det gør, at han sagtens kan se sig selv i jobbet som fængselsbetjent langt ud i fremtiden. Især fordi han kan se, at arbejdet som fængselsbetjent også kan blive en adgangsbillet til mange andre stillinger, når først man har vist, at man kan håndtere et job af den type.
- Jeg har en plan om at være i Vestre fængsel i mange år og få en masse erfaring til et langt liv i Kriminalforsorgen, siger Malte.