Maria drak halvanden flaske vodka hver aften før sengetid - hjælpen kom fra en uventet kant

Druk, diagnoser og partnervold har præget Maria Juels liv gennem 12 år, men en stærk vilje og en kirkelig indblanding hjalp hende videre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Maria Juel er i dag guide på byvandringer med organisationen Gadens Stemmer.
Foto: Marie Kjempff // TV 2 Kosmopol

Artiklen blev oprindeligt udgivet i april 2023, men vi synes, at den stadig er læseværdig. Derfor har vi genudgivet den.

Den unge kvinde gik ud fra Føtex med poser, der var fyldt med treliters vindunke og flasker med vodka.

Maria Juel havde brugt det meste af dagen på at komme ud af sengen, for hun var deprimeret, og bare det at skulle på dagligdags indkøb triggede hendes angst. Men hun havde desperat brug for alkoholen.

- Det var en kamp, og det kunne godt tage mig hele eftermiddagen, men alkoholen vandt altid til sidst.

I 12 år befandt hun sig i alkoholens kløer. Et liv, der blandt andet gjorde, at hendes lille datter måtte flytte hjem til bedsteforældrene.

Maria havde forsøgt at stoppe med at drikke flere gange og havde også været ædru i korte perioder.

- Jeg var så ussel, og kun en skal af mig selv til sidst. Men jeg ville vise, at jeg kunne klare det - ikke mindst over for min datter.

I dag har hun været ædru i tre år. Hun fortæller sin historie på byvandringer med organisationen Gadens Stemmer, og i dag er TV 2 Kosmopol med på turen på Amager, der gør stop ved op- og nedture i hendes liv og som - passende for hendes historie - slutter ved Sundby Kirke.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Hvad er Gadens Stemmer?

Gadens Stemmer tilbyder byvandringer med guider, der har levet et liv på kanten af samfundet.

Hver guide går en tur i et bykvarter, der har betydet meget for dem og deres historie.

Barndommen: Jeg følte mig uønsket

Maria Juel starter byvandringen ved den Føtex, hvor hun få år tidligere kun kom for at købe alkohol, fordi stedet symboliserer, da det stod allerværst til i hendes misbrug.

- Jeg bebrejder ikke nogen i min opvækst for, at det gik sådan her, fortæller hun.

Selvom hun ikke har haft den letteste barndom, så er det vigtigt for hende at understrege. 

Alligevel kan hun godt se, at der tegner sig et mønster i forhold til mænd og faderfigurer.

- Jeg plejer at sige, at jeg har været uønsket i forhold til det mandlige køn.

Hendes far forlod hende, da hun var helt lille, senere fik hun et nært forhold til sin lillesøsters far, der også forsvandt ud af hendes liv, da hun var syv-otte år gammel.

Maria Juel beskriver sig selv som et “se mig, hør mig”-barn, der var højrøstet, opmærksomhedssøgende og svær at styre. Som 10-årig kom hun på døgninstitution, efterfølgende var hun hjemme i et års tid, og så kom hun på kostskole i flere år.

Jeg drak for at få et blackout, så jeg kunne sove

— Maria Juel

- Jeg havde svært ved at føle mig rigtig glad, men jeg har altid været god til at imitere andres følelser. Det handler nok om mine psykiske lidelser.

I dag har Maria angst, bipolar lidelse og symptomer på PTSD.

Men som barn og ung kendte hun ikke sine psykiske udfordringer.

Som 24-årig fik hun sin første depression, der blev udløst af, at hendes mors kæreste døde. En mand, som Maria betegner som “fantastisk” og som en, der havde stor betydning for hende. Hans død fik hende til at føle sig forladt - igen.

- Jeg havde ikke lyst til at føle noget som helst. Og så begyndte jeg at lukke mere og mere ned for alt.

Det var her - midt i en depression og sorg over et dødsfald - at hun opdagede, at alkoholen hjalp med at slukke for følelserne. Det var sådan hendes misbrug begyndte.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Maria Juel ude foran det lejlighedskompleks, hvor hendes liv for alvor tog en drejning.
Foto: Marie Kjempff // TV 2 Kosmopol

Drak for at kunne sove

Byvandringen er nu stoppet foran et boligkompleks på Amager. Her boede Maria Juel i en lejlighed med sin lille datter, men det var også her, at hendes alkoholmisbrug for alvor kom ud af kontrol.

Først var det vin, senere blev det også vodka og andre former for spiritus.

Det var især om aftenen, når tankerne myldrede, at hun havde brug for at blive slået ud af alkohol, fortæller hun.

- Jeg drak simpelthen for at få et blackout, så jeg kunne sove.

Men hun forsøgte stadig at være en god mor for sin datter.

- Jeg lavede en regel om, at jeg ikke måtte drikke, når min datter var vågen. Og så måtte jeg ikke tage telefonen efter klokken 21.00, for så vidste jeg, at min mor ville kunne høre på min stemme, at jeg havde drukket.

Men en aften tog hun alligevel telefonen. Og blev afsløret.

- Det, jeg husker, er bare, at min mors mand kommer gående gennem gangen med min datter. Jeg var skidefuld, men jeg kan stadig huske det. Det var hjerteskærende.

Maria Juels mor og hendes kæreste var kommet ud til lejligheden og forstod, hvor galt det stod til. De fik Maria Juel indlagt på en psykiatrisk afdeling, og det blev besluttet, at Maria Juels fireårige datter skulle flytte ind hos sine bedsteforældre, så Maria Juel kunne “tage sig sammen”.

Planen var, at datteren skulle flytte tilbage efter tre måneder. Men det skete ikke.

- Jeg drak og var dybt deprimeret, så jeg kunne ikke bare tage mig sammen. Det blev bare værre.

Sorgen over, at hun ikke havde sin datter hos sig, gjorde, at hun nu kunne ryge helt ud over kanten.

- Nu kunne jeg være rigtig “ligeglad”. Jeg havde jo bevist, jeg var en dårlig mor, så jeg blev ligeglad med mig selv på et helt andet niveau.

- Jeg kunne drikke mere, sove hele dagen eller tage ud at feste.

Et voldeligt forhold

Det var midt i sit livs kaos, at Maria Juel på et værtshus mødte en mand.

Han var lækker, syntes hun, og kort efter flyttede han ind hos hende:

- Jeg havde brug for ham. Hvis jeg ikke var ude at drikke, så lå jeg i min seng og havde brug for en, der kunne handle alkohol ind til mig.

Kæresten drak også, og inden længe udviklede deres forhold sig dysfunktionelt.

- Han kunne godt lide at fortælle mig, at jeg var en dårlig mor, og at han var den eneste på den her jord, som elskede mig.

En nytårsaften, hvor de begge havde siddet hjemme og drukket, gav han Maria Juel en knytnæve i ansigtet, så blodet sprøjtede fra næsen og ned på hendes kjole. Det var første gang, han var voldelig.

Herfra begyndte en hverdag, hvor vold og alkohol var tæt forbundet. Der var “hverdagstæsk”, som Maria Juel kalder det, og som hun ikke kan huske meget af, og så var der de gange, hvor volden virkelig eskalerede.

- En gang havde han sparket mig så hårdt i ryggen, så jeg ikke kunne gå normalt i en måned og måtte kravle på toilettet.

Parret levede af bouillon-vand og småtyverier fra supermarkeder, og drak ellers alt, de kunne komme i nærheden af.

I fire år fortsatte forholdet, hvor hun “bare lå i sengen og drak vodka og fik tæsk”, som Maria Juel beskriver det. Hver tredje måned så hun sin datter.

Han var den eneste mand, der ikke forlod mig

— Maria Juel

Lejligheden bar også præg af at være et misbrugshjem. Alle dørene var smadret, der var huller i væggene, tomme flasker overalt, og i køkkenet hobede flere års opvask og madrester sig op.

Der var så klamt, at Maria Juel til sidst ikke kunne holde ud at være der. Det var blevet forår, og hun var begyndt at få det lidt bedre.

En morgen skete der noget skelsættende, der endte med at redde hendes liv.

Første skridt

Kæresten var på vej ud for at hente alkohol en morgen efter en sædvanlig aften med druk og vold.

Maria Juel kan den dag i dag ikke sige, præcist hvad der gjorde udslaget, men hun besluttede sig for at ringe til sin mor. Hun ville gerne hentes og væk fra lejligheden. Væk fra ham.

Samme dag blev hun indlagt på hospitalet med en blodforgiftning, der var gået i nyrerne. Hun havde 41 i feber.

- Lægen sagde, at hvis jeg ikke var kommet ind den dag, så havde jeg nok ikke overlevet. Men sådan er alkohol jo, det forhindrer dig i at lytte til, hvad din krop vil dig.

Maria flyttede efterfølgende hjem til et familiemedlem. Hun skulle ikke tilbage til kæresten. Der var noget, der havde ændret sig. 

Hvorfor blev du hos ham igennem de fire år?

- Han gik ikke. Jeg burde havde smidt ham ud, men han var den eneste mand, jeg havde mødt, der ikke forlod mig.

Men selvom hun var sluppet af med sin voldelige kæreste, var hun ikke klar til at stoppe med at drikke. De følgende otte år boede hun i forskellige lejligheder i København og skiftevis drak, gik i misbrugsbehandling og blev ædru - for så at begynde at drikke igen.

Vejen ud

Ikke langt fra lejligheden, hvor hun boede med sin voldelige ekskæreste, ligger misbrugscenteret. Det er næste stop på byvandringen. Faktisk ligger det så tæt på, at Maria Juel kan gå ind ad døren til centret og kigge op i sin gamle lejlighed.

Det var i dette misbrugscenter, at Maria Juel for alvor blev ædru. I et år fulgte hun en behandling, men samtidigt frygtede hun også at falde i igen.

- Jeg havde jo prøvet at starte i behandling mange gange, og jeg har også kunne holde det kortvarigt. Men jeg endte altid med at falde i.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I sit nøglebundt bærer Maria et fysisk tegn på, at hun har holdt sig ædru i tre år.
Foto: Marie Kjempff / TV 2 Kosmopol

Derfor begyndte hun at deltage i møder i AA, Anonyme Alkoholikere, også selvom det tog hende flere uger at samle modet.

AA blev et vendepunkt for hende:

- Om det er fordi, at du sidder sammen med mennesker, som har det ligesom dig, eller det, at det giver dig noget, du skal møde op til, ved jeg ikke. Men jeg ved, det virkede for mig.

I dag går Maria stadig jævnligt til møder i AA, og hun har også fået sin tre års-mønt.

- Det er vigtigt for mig at sige højt, at jeg er alkoholiker. Det må jeg aldrig glemme.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Maria finder en helt særlig ro i kirken - selv gudstjenesterne, som hun i begyndelsen syntes var kedelige, er hun begyndte at holde meget af.

Ansat i kirken ved et tilfælde

Sidste stop er Sundby Kirke. For Maria Juels historie med misbrug kan ikke fortælles uden kirken.

- Det er næsten for meget med en tidligere alkoholiker, der har fundet Gud. Men det passer altså, siger hun med et grin.

Første gang hun mødte op i Sundby Kirke, var hun stadig aktiv alkoholiker. Egentlig skulle hun tale med præsten om en ansøgning om julehjælp, men hun havde længe tænkt på at få sig et frivilligt job og tænkte, at det lige så godt kunne være i kirken som et hvilket som helst andet sted.

Hun fik et job, hvor hun skulle hjælpe til med småopgaver i kirken.

- Det, der er så underligt, er, at selvom jeg var aktiv, så fik jeg på en eller anden mærkelig måde ikke fucket det op, som jeg plejer.

Og kirken, sammen med misbrugsbehandlingen, møderne i AA og ønsket om at være der for sin datter og familie er årsagerne til, at hun i dag er ædru.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Kirken har givet mig en helt særlig ro - en ro intet misbrug nogensinde har kunnet give, fortæller hun.
Foto: Marie Kjempff / TV 2 Kosmopol

- I AA siger man: Gud gav mig min sunde fornuft tilbage. Og der skete et eller andet, da jeg begyndte i kirken.

For Maria Juel betød det, at hun fik en ansvarsfølelse tilbage. Et ansvar for sig selv og sin datter, som hun længe havde flygtet fra.

Den kristne tro handler jo også meget om tilgivelse. Havde du brug for at få tilgivelse for din fortid?

- Jeg vil ikke tilgives, for jeg har brug for at blive drevet til at gøre det bedre.

I dag arbejder Maria Juel stadig i kirken, og hun elsker at komme der, fordi det giver hende en helt særlig ro.

Derfor slutter hun også sin byvandring ved kirken, så kan tilhørerne komme ind, tænde et lys og lade tankerne flyde.

Er du blevet nysgerrig på Gadens Stemmer, så kan du finde dem her.

Link kopieret!

Seneste nyt

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Rekordmange søger om julehjælp

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blå Kors Danmark melder om rekordmange ansøgninger om julehjælp. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Antallet af økonomisk pressede familier, der har ansøgt om hjælp til julemad og gaver, er steget med15,5 procent sammenlignet med sidste år.

- Vi møder mange familier, som ikke har råd til de mest basale ting, og som hver måned kæmper for at få pengene til at slå til. Det økonomiske pres bliver ekstra stort i juletiden, hvor der skal købes julemad og julegaver, siger Morten Skov Mogensen, generalsekretær hos Blå Kors Danmark.

Antallet af ansøgninger om julehjælp er steget i 31 ud af de 34 kommuner i TV 2 Kosmopols sendeområde.

Egedal, Albertslund og Helsingør er blandt de kommuner, hvor antallet af ansøgninger er steget mest.

Dragør, Hillerød og Solrød er de eneste kommuner, hvor antallet af ansøgninger er faldet.

Link kopieret!

Mor idømt fængsel for overgreb på mentalt retarderet søn

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

En 37-årig kvinde er torsdag blevet idømt fire år og seks måneders fængsel for voldtægt og andre seksuelle overgreb mod sin mindreårige søn.

Hun blev desuden dømt for at have udnyttet sønnens mentale retardering.

Det skriver Anklagemyndigheden ved Københavns Politi på X.

Ifølge KøbenhavnLIV skete overgrebene fra 2015 til 2022, hvor sønnen var mellem fem og 12 år gammel.

Kvinden har anket dommen til frifindelse.

Link kopieret!

Kongehuset offentliggør nye portrætter af kongeparret

Foto: Steen Evald, Kongehuset ©

Torsdag har kongehuset offentliggjort nye, officielle portrætter af kong Frederik og dronning Mary.

Portrætterne er såkaldte civilportrætter, som anvendes af kongehuset i forbindelse med officielle rejser, besøg og særlige begivenheder. Desuden kan kongeparrets protektioner også bruge dem.

Link kopieret!

Ti personer anholdt i sag om omfattende hvidvask

Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Københavns Politi slog torsdag morgen til på 17 adresser og anholdt ti personer, der er mistænkt for hvidvask.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Otte af de anholdte er sigtet for grov hvidvask for mindst 45 millioner kroner. De er mistænkt for at have drevet et netværk af selskaber, som har fungeret som fakturafabrikker, hvor der er udstedt fiktive fakturaer til en række danske virksomheder.

En anholdt er sigtet for at have købt fiktive fakturaer, og en er sigtet for medvirken til køb af fakturaer.

- Forud for aktionen har vi gennem længere tid efterforsket hvidvasknetværket. Efterforskningen fortsætter, og jeg kan ikke udelukke, at der kommer flere anholdelser i sagen, siger vicepolitiinspektør Anne Katrine Kristensen.

Link kopieret!

20-årig kørte med 100 kilometer i timen gennem byområde

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

En 20-årig bilist blev onsdag formiddag sigtet for vanvidskørsel efter have kørt mindst 103 kilometer i timen i Ørestad på Amager på en strækning, hvor det er tilladt at køre 50 kilometer i timen.

Det skriver Københavns Politi på X.

Politiet beslaglagde den 20-åriges bil, og han fik inddraget sit kørekort.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google