Mega-projekt i London antyder miljøgevinster, hvis Lynetteholm opfyldes fra pram

Jorden til opfyldning af Lynetteholm bør sejles ind via pramme i Øresund.

Det mener beboere i den nordlige del af Amager, der frygter for bydelens fremtid, når omkring 80 millioner tons jord over de kommende årtier skal fyldes i Øresund nord for Refshaleøen og med tiden danne den kunstige ø Lynetteholm.

På den måde undgår beboerne nemlig at blive naboer til 72 lastbilkørsler i timen, ti timer om dagen, 250 dage om året i 30 år, sådan som udregninger fra COWI har anslået, det vil kræve for at fragte jorden til Lynetteholm på lastbiler.

- Sejl det (jorden, red.) over. Lad nu være med at smadre hele København med lastbilkørsel, siger beboeren Maria Ipsen.

- Jeg vil foretrække en vandløsning, som tager det store læs, lyder det fra en anden beboer, Claus Møller Bendixen.

I to forundersøgelser af transporten ved anlægning af Lynetteholm er vandvejen kun nævnt ganske kortvarigt. COWI nævner kort jordtransport med pram som en endnu ikke undersøgt mulighed, mens Rambøll slet ikke nævner vandvejen i en lignende forundersøgelse.

Men en sådan løsning vil ikke kun skåne byens borgere for meget tung lastbiltrafik, men kan tilmed også vise sig at være bedre for miljøet.

Udleder væsentligt mindre CO2 og kvælstofilte

Det antyder målinger fra et enormt byggeprojekt langs Themsen i hjertet af London, hvor flere hundrede tusinde lastbilkørsler gennem den travle hovedstad er blevet erstattet med jordtransport på pramme op og ned ad floden.

Ved udgravningen og anlægningen af kloak- og skybrudstunnelen Thames Tidal Tunnel – et projekt til over 40 milliarder kroner – har man indtil videre transporteret to millioner tons overskudsjord fra tunneludgravningerne væk fra London på pram.

Det uafhængige Emissions Analytics har i samarbejde med bystyret i London lavet målinger fra prammenes udledninger, som viser markante miljøgevinster i forhold til lastbiltransport.

Disse viser, at en tre-fjerdedele fyldt pram med en kapacitet på 1000 tons udleder 90 procent mindre CO2 og 54 procent mindre NOx (kvælstofilte, red.) på jordtransporten end moderne lastbiler ville gøre ved at fragte samme mængde.

- En af de vigtigste årsager (til valget af pramme, red.) var at tage hensyn til beboerne og virksomhederne nær vores byggepladser. Vi arbejder døgnet rundt på pladserne, og et konstant flow af lastbiler til og fra ville overbelaste og genere området, siger Taylor Geall, der er pressechef i selskabet Tideway, der står bag byggeriet af Thames Tidal Tunnel.

Lastbiler ville have forårsaget syv dødsulykker

Ved projektets afslutning i 2024 vil prammene have skibet omkring 5,5 millioner tons jord og andet materiale fra og til byen via Themsen og på den måde have nedbragt antallet af lastbilkørsler i London fra ”over en halv million” til 140.000.

Ifølge holdet bag byggeriet skyldes valget af pram som transportmiddel også, at det reducerer risikoen for trafikulykker med sårbare trafikanter som cyklister og fodgængere.

- Ifølge vores beregninger ville vores oprindelige plan om at transportere alt med lastbiler have forårsaget 14 kollisioner med cyklister, hvoraf syv ville have påført cyklisten livsændrede skader eller resulteret i død. Ved at transportere så meget som muligt via floden har vi reduceret denne risiko, siger pressechefen Taylor Geall.

- Og til trods for, at transport via floden tager længere tid, så har det vist sig at være markant mere pålideligt, da pramme ikke sidder fast i trafikpropper, siger han.

Giver ekstra udgift på 470 millioner

Holdet bag Thames Tidal Tunnel oplyser til TV 2 Lorry, at valget om at fragte jord via pramme fører til en ekstra udgift på omkring 470 millioner kroner i forhold til transport udelukkende med lastbiler.

Prisen omfatter indkøb af pramme og slæbebåde, anlægning af anløbsmole i Themsen samt oplæring af medarbejdere.

- Men både vores investorer samt bestyrelsen var enige om, at denne ekstra udgift var prisen værd, siger Taylor Geall.

Samtidig oplyser pressechefen, der ligeledes anvendes pramme som transportmetode ved opførelsen af det store atomkraftværk Hinkley C i Somerset, mens bygherren bag en foreslået jernbanelinje mellem det sydlige- og nordlige London til en pris på 270 milliarder kroner har forhørt sig om mulighederne for jordtransport på pram.

Det Økologiske Råd kræver pram-muligheden undersøgt til bunds

Det er dog væsentligt at tage højde for, at trafikforholdene i London er anderledes end i København, hvor der er markant mindre trængsel og kø-kørsel end i den engelske storby. Derfor må det antages, at forskellene vil være mindre i København.

Det forklarer Kåre Press Kristensen, der er seniorrådgiver i Det Økologiske Råd og ekstern underviser i luftforurening på DTU.

Han kalder pramme med de rette partikelfiltre og især eldrevne pramme for ”en oplagt mulighed”.

- Vi vil meget gerne opfordre politikerne til at undersøge mulighederne for jordtransport på pramme med røggasrensning og især elektriske pramme. Det vil være helt i tråd i Københavns mål om CO2-neutral hovedstad i 2025, siger Kåre Press Kristiansen.

- Samtidig ser vi en hurtig udvikling i skibsbranchen, hvor eldrevne færger vinder frem. Og man kunne forestille sig, at EU gerne vil yde støtte til indkøb af el-pramme.

Kåre Press Kristiansen understreger, at teknologien med at begrænse luftforurening fra lastbiler er nået langt i de seneste år og ser ud til at udvikle sig i endnu mere grøn retning de kommende år. Derfor anser han støjforurening og trafikulykker som lige så store udfordringer som luftforurening i fremtiden.

- En el-pram støjer næsten ikke. Så ved en sådan løsning kunne man spare støj, vibrationer, ulykker og utryghed hos beboerne, siger Kåre Press Kristiansen og kommer med en opfordring til By & Havn:

- Få fokus på el-pramme og få det undersøgt allerede nu, selvom det måske er teknologi, der ligger nogle år ude i fremtiden.  Det vil i alle tilfælde være bedre end lastbiler.

Vestenvinden kan mindske luftforureningen

I Danmark er der ikke foretaget grundig forskning af luftforurening fra pramme i forbindelse med bymiljøer.

Til gengæld viste en stor undersøgelse af luftforurening fra krydstogtsskibe i Københavns Havn og Aarhus Havn, at den dominerende vindretning spiller en betydelig rolle for luftkvaliteten i nærområderne, når forurenet luft fra skibe udledes i boligområder.

Og det kan vise sig at være en fordel, hvis jorden skal transporteres på pramme vest for byen.

- Vi ved, at vindretningen spiller en rolle, når det kommer til luftforurening fra krydstogtskibe. I Danmark har vi overvejende vestenvind. Det vil betyde, at de emissioner, prammene i givet fald måtte udlede, ofte vil blæse ud over Øresund og væk fra København, siger Steen Solvang Jensen, seniorforsker ved DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.

By & Havn afventer nærmere undersøgelser af søtransport

Udviklingsselskabet By & Havn, der under Københavns Kommune og den danske stat står for udviklingen af Lynetteholm, understreger over for TV 2 Lorry, at de ikke har lagt sig fast på måden, jorden til den kunstige ø skal transporteres på.

Kommunikationschefen Kristian Wederkinck Olesen forklarer, at muligheden for søtransport ikke fylder mange linjer i forundersøgelserne, fordi det endnu ikke er undersøgt, hvor jorden skal udskibes fra.

- Der kører lige nu interne sonderinger i huset om, hvordan søtransport af jord til Lynetteholm kan løses. Det drejer sig blandt andet om, hvor jorden skal udskibes fra. Det kan eksempelvis være Nordhavn eller Prøvestenen. De sonderinger kan tage op til et par måneder. Herefter vil vi bede vores rådgivere om at lave mere præcise analyser og beregninger på mulighederne for søtransport, siger han.

Kommunikationschefen påpeger desuden, at jord til eventuel transport med pram fortsat vil skulle fragtes i lastbiler til udskibningsstedet.

Herunder kan du se et TV-indslag, vi tidligere har bragt, hvor beboere i trafikkorridoren mod Lynetteholm reagerer på prognoserne om 72 lastbiler i timen.