Mikkel sidder i kørestol: Nu debuterer han på Det Kgl. Teater med tre roller
Oprindeligt ville han være rockstjerne, men endte i stedet som professionel skuespiller. Nu skriver 39-årige Mikkel Lund historie ved at være den første skuespiller med et fysisk handicap, som medvirker i en forestilling på Det Kgl. Teater - uden at være valgt på grund af sit handicap.
Han husker det, som var det i går.
Da han som helt ung til et informationsmøde på Statens Teaterskole spurgte ind til mulighederne for optagelse.
Og fik at vide, at folk med fysisk handicap ikke kan spille skuespil.
- Når man siger sådan til mig, så sker der det, at jeg først bliver rasende. Og så får jeg sådan en.. jeg skal fandme vise jer. Og så gør jeg det alligevel på min egen måde, siger Mikkel Lund.
I stedet rejste Mikkel til England, hvor han uddannede sig til skuespiller på The Liverpool Institute for Performings Arts.
The rest is history.
Der er sådan et sted i starten af anden akt, hvor jeg skal sige, at jeg vil ønske, at jeg kunne glemme - mest mig selv. Den er tung, og den rammer dybt.
Yndlingsreplikken rammer dybt
Med hele tre roller i Strindberg-klassikeren Et Drømmespil har han netop fået sin debut på Det Kgl. Teater.
- Det er jeg meget ydmyg over for. Og virkelig beæret. Jeg har nerver på hver eneste dag, kan jeg godt afsløre, siger Mikkel, da vi møder ham på teatret.
Din absolutte yndlingsreplik i stykket, kan man tale om en sådan?
- Der er sådan et sted i starten af anden akt, hvor jeg skal sige, at jeg vil ønske, at jeg kunne glemme - mest mig selv. Den er tung, og den rammer dybt, siger Mikkel.
Foto: Morten Bisgaard Christensen / TV 2 Kosmopol
Kampen for at finde lykken som menneske
Instruktør Anna Balslev har valgt, at de medvirkende i et drømmespil skal repræsentere forskellige fagligheder og kroppe.
Det inkluderer Mikkel Lund i kørestol, sangeren Marie Kildebæk, og de to balletdansere Maria Kochetkova og Sebastian Kloborg.
- Jeg synes jo, når man laver en forestilling, der handler om, hvad det vil sige at være menneske, så bliver vi nødt til at brede os lidt ud i den forståelse vi har af, hvad det er at være menneske. At lave teater sammen er jo også at skabe et kunstnerisk rum, hvor vi er mange stemmer, der byder ind i en analyse af en tekst eller en fortælling. Så både i arbejdsprocessen med det har det været vigtigt for mig, at have et meget diverst cast, siger Anna.
Hvad handler stykket om?
- Et drømmespil handler om gudedatteren Agnes, der tager ned på jorden for at finde ud af, hvorfor vi mennesker beklager os så meget over at have det så hårdt i livet. Det er et ret spektakulært stykke på den måde, fordi den gennemgår alle de udfordringer, der er i at være menneske. Dagligdagsudfordringer. Dine og mine udfordringer. Og alt det vi kæmper med for at finde ud af, hvor lykken ligger i det at have et menneskeliv, siger Anna Balslev, som selv har levet hele sit liv med muskelsvind.
- Det er jo ligesom bare min hverdag. Egentlig så synes jeg jo, det er normalen. Jeg forstår bare ikke, hvorfor jeg bevæger mig rundt i en verden, hvor andre mennesker har gjort den så upraktisk, siger Anna.
Foto: Morten Bisgaard Christensen / TV 2 Kosmopol
Jeg tegnede og fortalte i halvanden time, inden jeg blev sendt hjem igen. Og dagen efter blev jeg faktisk tilbudt den her rolle.
Diskussionen fylder mere på teatret
De senere år er spørgsmålet om repræsentation og diversitet i dansk teater, film og tv-produktion begyndt at fylde mere og mere.
Teaterredaktør på Berlingske, Jakob Steen Olsen, kan sagtens forestille sig, at vi kommer til at se meget mere til folk med handicap på scenen.
- Der er jo en diskussion i det hele taget på teatret og i øvrigt også på film, som handler om repræsentation og diversitet. Vi har jo haft diskussionen i forhold til køn - er kvinderne og kvindernes historie underrepræsenteret? Og vi har haft diskussionen i forhold til race. Skal vi se at få nogle mennesker med en anden hudfarve end bare almindelig dansk gennemsnitskulør ind på scenen? Og der er faktisk også en diskussion i skuespillerkredse i forhold til, at gamle mennesker ikke er så synlige i de historier, der bliver fortalt fra scenen og på lærredet, siger Jakob Steen Olsen, som peger på England som foregangsland i forhold til inklusion af folk med handicap i teater-, film-og tv-industrien.
Er det her et udtryk for, at vi bare skal have repræsentation for enhver pris?
- Det synes jeg jo ikke. Jeg synes, man har ret til - når man fortæller en historie - at sætte sig ned og kigge på, hvad tjener historien bedst. Det må være afgørende. Men i nogle tilfælde kan man måske kigge på det, man har, og sige, jamen her kunne det godt være en handicappet, der spillede en rolle, siger Jakob.
Rollen var et lykketræf
Selv kalder Mikkel det et lykketræf, at han har fået lov at debutere på Det Kgl. Teater.
- Det kom sig af, at jeg på opfordring fra en god ven og kollega sendte en uopfordret ansøgning til huset her. Og der gik ikke ret længe, så blev jeg kaldt til samtale, hvor jeg tegnede og fortalte i halvanden time, inden jeg blev sendt hjem igen. Og dagen efter blev jeg faktisk tilbudt den her rolle, slutter Mikkel.
