Naboer har råbt op i årevis: Nu skrider kommunen ind

Som de fleste andre storbyer er København en by, der også i de mørke timer er præget af lys. Og det er ikke kun vejbelysning, der er tale om. Byen pulserer af lysende reklamer på facader og hustage, men nu gør medlemmerne af Teknik- og Miljøudvalget i hovedstaden klar til at lægge en dæmper på lyshavet.

Fremover bliver det stærkt begrænset, hvor der må etableres nye lysreklamer.

- Der er sket en meget markant udvikling af lysreklamer de senere år med brugen af LED-belysning, der medfører en langt højere lysintensitet, end hvad vi kender fra de klassiske neonrørskilte med for eksempel Irma-hønen på Nørrebro. De nye lysreklamer generer borgerne i byen, og derfor er vi nødt til at regulere dette område mere restriktivt, lyder det fra  teknik- og miljøborgmester, Line Barfod (EL), som tilføjer:

- Byen er jo til for mennesker og ikke for reklamer.

Teknik- og Miljøforvaltningen oplyser til TV 2 Kosmopol, at den begrænsning, der nu pålægges, kommer til at handle om de store lysreklamer, der for eksempel placeres på hustage. Det betyder, at ejeren af en butik eller restaurant fortsat godt kan sætte et lysskilt op - med de begrænsninger, der i øvrigt gælder på området.

Og hvor man hidtil har kunnet få tilladelse til store reklamer 15 steder rundt om i byen, så skæres det ned til fem steder. Nemlig Rådhuspladsen, Nørreport, Vesterport, Hans Knudsens Plads og Kay Fiskers Plads.

Sket noget i tolerancen

Og måske har borgernes holdning til at bo i storbyen ændret sig. Det mener forfatteren Stefan Outzen, der tilbage i 2015 sammen med fotografen Helena Helmer skrev bogen Neon om særligt de klassiske lysreklamer i København.

- Der er da sket noget i tolerancen. Da firmaet Jeudan satte et neonskilt op ved Nørreport, udløste det klager. Og inden da havde der været et neonskilt samme sted - den med "flere og flere går om ad Nørregade". Men der var et slip på omkring 20 år - og folk klagede over den nye. Det blev så løst med noget bagbeklædning, forklarer han.

Stefan Outzen har en stor forkærlighed for de gamle neonreklamer - og neonlys i øvrigt. Men anderledes er det med andre former for lys.

- De moderne lysreklamer er mere generende, fordi de flimrer og er animerede, fastslår han.

Der har været enighed om begrænsningen hele vejen rundt om bordet i Teknik- og Miljøudvalget, og dermed er sagen så godt som vedtaget, når den når frem til Borgerrepræsentationen. Formentlig til stor glæde for borgere, der tidligere har protesteret over både eksisterende lysreklamer og planlagte installationer. Her har man hidtil skulle kæmpe hårdt for at få enten begrænset eller forhindret et lyshav.

Det gjaldt for eksempel, da en gruppe beboere langs søerne i København i 2020 gik i krig mod en stor lysskærm på Åboulevard. Her tog det mere end et halvt år, inden det lykkedes beboerne at få dæmpet skærmens lysstyrke, ligesom kommunen etablerede regler om, at der ikke måtte være blinkende billeder, og at reklamen på skærmen kun måtte skiftes en gang i døgnet. Med de regler, kommunen nu er klar til at vedtage, vil skærmen ikke kunne placeres der, hvor den sidder i dag.

På Enghave Plads på Vesterbro gik beboerne også til kamp, da de fik nys om, at Coca Cola overvejede en ti meter lang lysreklame på et af tagene over pladsen. Her trak virksomheden selv forslaget, da den store uvilje mod den lysende reklame ramte dem. Og Enghave Plads er netop et af de steder, som ikke længere kan bruges til nye lysreklamer, når reglerne vedtages.

Men - oplyser Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning. De nye regler omfatter kun nye reklamer. Så gamle neonreklamer som for eksempel Irmahønen og skærme, som kommunen har givet tilladelse til tidligere, bliver ikke berørt af begrænsningen.

København får roser fra England

I Storbritannien finder man organisationen Adfree Cities (reklamefrie byer), der fører en målrettet kamp mod både reklameskilte og skærme i bybilledet. Og herfra kommer der en begejstret reaktion på udviklingen i København.

- Det er da dejlige nyheder fra København! Det er et godt skridt at anerkende den indflydelse, store digitale skærme har på folk, der arbejder og bor i nærheden af dem, siger organisationens direktør, Nicola Round, til TV 2 Kosmopol.

Adfree Cities opstod oven på bevægelsen Adblock Bristol, som i 2017 begyndte at bekæmpe et stigende antal reklamer og reklameskærme i bybilledet. Adfree Cities er drevet af både et ønske om at undgå lysforurening, men også af kampen mod annoncering af produkter, de opfatter som skadelige. Det kan være annoncer for fastfood, spil eller forurenende biler.

- Vi er bekymret over de store selskabers annoncering, der handler om at få os til at købe ting, vi ikke har brug for. Men skærmene bruger også en masse elektricitet, og de påvirker folk, der er lysfølsomme, lokalt dyreliv og folks nattesøvn. Det er lysforurening, konstaterer  Nicola Round og tilføjer:

- Når vi spørger, så viser det sig jo, at der er massiv modstand mod den form for annoncering.

Spænder ben for lysreklamer

Hun fortæller, at alene i Bristol har organisationen spændt ben for opsætning af 40 store skærme. Det sker ved, at de rådgiver lokale borgere om, hvordan de protesterer over for byrådet, når der er en tilladelse til en ny skærm på vej.

Og det virker så godt, at Adfree Cities er nu aktiv også i London, i Birmingham og i Leeds.

- Og det vi så gør, er, at vi arbejder med, hvad man så kan bruge pladsen til i stedet for annoncering. Vi er så vant til annoncer overalt - men pladsen kan jo i stede bruges til kunst eller natur, siger hun.