Nørrebro-kvinde klar med særligt råd til svenskerne efter Paludan-demo
Da Rasmus Paludan for år tilbage ville demonstrere på Nørrebro, blev han mødt med fællesdans og kærlighed. Et budskab, der nu bliver sendt videre til det uroplagede naboland.
Uzma Ahmad fra Nørrebro følger nyhederne fra Sverige. Efter at danske Rasmus Paludan fra Stram Kurs har været på besøg for at demonstrere i Malmø, har der været voldsomme uroligheder flere steder i landet
- Det ser voldsomt ud. Det er trist, at han får lov til at fortsætte, men samtidig er det er jo en del af demokratiet, siger hun til TV 2 Lorry.
Da Rasmus Paludan demonstrerede og brændte koraner på Nørrebro for nogle år siden valgte Uzma Ahmad at gå en anden vej. Primært fordi hendes egne børn blev kede af Rasmus Paludans ord. Det blev starten på foreningen ’Fredsprojekt mod racisme - Kærlighed og Kage’.
- Det handler om at etablere, at vi vil være her sammen, og at vi vil kærligheden. Vi stillede os ud på forreste række og blev en buffer mellem dem, der blev meget vrede og havde lyst til at kaste med sten og Rasmus Paludan, siger Uzma Ahmad.
Vend vreden
De seneste dage er 26 svenske politibetjente og 14 civile kommet til skade og 20 køretøjer er blevet brændt af i Sverige.
- Hvis jeg skulle give et godt råd til svenskerne, så ville det være, at de prøver at finde det i sig - selv om det er megasvært - at man faktisk er kloge nok til at vende den her vrede til kærlighed og fællesskab, siger Uzma Ahmad.
I forbindelse med Paludan-demonstrationerne for år tilbage i København besluttede hun sammen med en gruppe andre mødre at møde had og splittelse med kærlighed. Hun arrangerede en fest på Blågårdsplads.
- Vi vil gerne vende den vrede, vi har, til fællesskab - og det gør man ved at holde en fest og putte kærlighed og kage ind i det. Og når man gør det, er der ikke andre, der har lyst til at ødelægge en fest. Det virkede faktisk, siger hun.
Det blev til kædedans og fællessang på Blågårds Pads.
- Noget, der handlede om had, at vi skulle hade hinanden, at vi skulle være vrede på hinanden, at vi skulle være bange for, hvad fremtiden ville bringe – det blev vendt, og det var en forløsning, siger Uzma Ahmad.
- Det er en logik, som handler om, at man får nogle redskaber. Man mærker, at man har en magt selv, og at man ikke er et offer, og at man kan gøre noget.