Nybagt mor blev forskrækket, efter lægen havde undersøgt hendes underliv
Politikerne vil gerne have, at kvinder føder flere børn, og så ville det være fattigt af os som samfund ikke at hjælpe de kvinder, hvis kroppe bliver skadet af at det, mener Lærke Skærlund. Hun glæder sig over ny aftale om efterfødselshjælp i Københavns Kommune.
Foto: Privatfoto
Det var om aftenen med computeren i skødet, at det hele ramlede for Lærke Skærlund.
Hun havde googlet sig frem til, hvad det ville sige at have en underlivsprolaps - den besked, hun fik hos lægen tidligere samme dag.
- Min verden bryder fuldstændig sammen. Jeg ved ikke, hvordan jeg kan bruge min krop igen, om jeg kan føde vaginalt igen, og om, og hvordan, jeg kan have sex. Jeg er på helt bar bund. Og jeg bliver på ingen måde grebet i det, siger Lærke Skærlund, der er 33 år og bor på Nørrebro i København med sin kæreste og to piger på ni måneder og to et halvt år.
Lærke Skærlund fortæller, at underlivsprolapsen opstod i forbindelse med, at hun fødte sin ældste datter.
Hun havde ingen idé om, at der var risiko for at få en sådan prolaps - og nu, da hun stod midt i det, var det lige så svært at få greb om konsekvenser og handlemuligheder, som det var at få greb om en god nats søvn med en nyfødt baby.
Underlivsprolaps
Underlivsprolaps, også kaldet genitalprolaps. Prolaps rammer op mod 50 procent af alle kvinder, som har født, hvis prolaps defineres efter objektiv undersøgelse (grad to til fire).
Tre til seks procent af alle kvinder har symptomer på genital prolaps
I Danmark blev 4626 kvinder opereret for prolaps i 2011 i følge landspatientregistret.
Hyppigheden øges med alder og paritet
Diagnose
Typisk sygehistorie og objektive fund ved gynækologisk undersøgelse
Symptomer: Bule/ fremmedlegeme-fornemmelse, afføring- eller vandladningssymptomer, gener ved samleje
Det er en benign tilstand, og således skal patienten KUN behandles, hvis der er relevante subjektive gener og samtidig objektive fund
Typer
Cystocele (forreste kompartment)
Uterusprolaps (midterste kompartment)
Vaginaltops- prolaps (midterste kompartment, efter hysterektomi)
Rektocele (bagerste kompartment)
Enterocele (bagerste kompartment)
Behandling
Mål: Bedre patientens gener
Lokal østrogen-behandling
Prolaps-pessar
Operativ korrektion
Henvisning
Ved relevante subjektive gener OG objektive fund ved gynækologisk undersøgelse, kan patienten henvises til privatpraktiserende gynækolog eller hospitalsafdeling
Privatpraktiserende gynækolog kan typisk behandle med prolaps- pessar og bør stå for primær vurdering
Ved totalt uterint prolaps med følgende akut, svær urinretention, er der indikation for snarlig gynækologisk vurdering, ellers ikke
Kilde: Sundhed.dk
Som du vil kunne læse dig frem til herunder, fandt Lærke Skærlund sin egen - dyre - vej frem. Men havde hun født i dag, kunne hun måske have set frem til at få hjælp fra den kommune, hun bor i.
"Sindssygt glad"
For et stort flertal på Københavns Rådhus har således i forbindelse med budgetaftalen for 2025 sat omkring fem millioner kroner af til såkaldt efterfødselshjælp til kvinder, der oplever gener og komplikationer i forbindelse med en fødsel.
Aftale om efterfødselshjælp i Københavns Kommune
Det fysiske tilbud består af undersøgelse og afklarende samtale, behandling og superviseret individuel og gruppebaseret træning for kvinder, der oplever komplikationer relateret til fødsel og graviditet. Senere i år åbner desuden et onlinetilbud som supplement.
Hospitaler, privat praktiserende gynækologer, almen praksis og kommunale sundhedsplejersker kan henvise til tilbuddet.
Det nye efterfødselstilbud vil – ud over at tilbyde behandling og træning – også kunne hjælpe kvinder med overblik over de øvrige efterfødselstilbud i den private og kommunale sektor og vejlede kvinderne om, hvor der er tilbud i den fødendes nærområde, som matcher behovet. Tilbuddet tænkes dermed sammen med eksisterende netværk og frivillige organisationer.
Tilbuddet sammentænkes med det nyudviklede digitale undervisningstilbud ‘efter fødslen’, som også udbydes af Københavns Kommune med opstart senere på året. Det er et gratis onlinetilbud målrettet alle kvinder, der har født, og deres partnere. Tilbuddet indeholder træningsvideoer og information udviklet i samarbejde med relevant sundhedspersonale.
Kilde: Købehavns Kommune
Ifølge Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning findes der lige nu kun få regionale tilbud, som gives til de mest komplicerede tilfælde, og forvaltningen oplyser ligeledes til TV 2 Kosmopol, at man “i arbejdet med projektet (om efterfødselshjælp, red.) ikke er stødt på lignende tilbud i andre kommuner.”
Det nye tilbud i København kommer “ikke en dag for tidligt,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) i en pressemeddelelse, og det er Lærke Skærlund enig i.
- Jeg er så sindssygt glad for, at der er nogle politikere, der står ved, at det har konsekvenser at føde børn, siger Lærke Skærlund.
Så mange bliver ramt af komplikationer
Halvdelen af alle fødende kvinder får bristninger i underlivet efter fødslen, men i dag er det kun de allermest alvorlige tilfælde, der henvises via en genoptræningsplan til et kommunalt tilbud.
Op mod 30 procent af de fødende kvinder oplever inkontinens, men de får i dag ikke tilbud om inkontinensbehandling.
Flere end halvdelen af kvinder, som har født, oplever, at mavemusklerne glider lidt eller meget fra hinanden under graviditeten. I langt de fleste tilfælde er behandling ikke påkrævet, men vejledning og undervisning om tilstanden er vigtig for kvinder, der har behov. Dertil kommer usikkerhed om, hvilken og hvor meget fysisk aktivitet man kan deltage i som nybagt mor, og det fører til, at mange bliver fysisk inaktive.
Kilde: Københavns Kommune
Forskrækket og forvirret
Det var da Lærke Skærlunds ældste datter var omkring seks uger, at den nybagte mor opdagede, at noget ikke var helt, som det skulle være i underlivet.
Det føltes som om, at en tampon ikke var sat ordenligt op. Hun undersøgte sig selv med et spejl.
- Her ser jeg så den her bule, der buler ud inde fra mig. Jeg aner ikke, hvad det er, jeg ser på. Jeg bliver forskrækket og helt forvirret, siger Lærke Skærlund.
Efter otte uger får alle fødende tilbud om en konsultation hos egen læge, men Lærke Skærlund ville ikke vente. Hun siger, at hun skulle overtale en læge til at finde en tid til hende dagen efter. Og her var der ifølge Lærke Skærlund kort proces: Lægen sagde, at der var tale om en underlivsprolaps, og at hun skulle lave knibeøvelser.
- ‘Så må vi lige se det an, og måske du skal opereres’. Og så var jeg ligesom ude af vagten igen, siger Lærke Skærlund, der første gang fortalte sin historie i en kronik i Information.
Lærke Skærlund siger, at hun ikke ville stille sig tilfreds. Hun fik gennem en veninde kontakt til en såkaldt gynobs-fysioterapeut - gynækologisk obstetrisk fysioterapeuter arbejder blandt andet med kvinders underliv.
Fysioterapeuten kom hjem til Lærke Skærlund og fortalte om bækkenbunden og hvad en underlivsprolaps var.
- Vi snakker om sex og træning, hun undersøger mig vaginalt, undersøger min knibeteknik og vejleder mig i, hvilke øvelser jeg skal bruge for at gøre min bækkenbund stærkere. Hun beroliger mig rigtig meget, siger Lærke Skærlund.
Hun endte med at bruge omkring 10.000 kroner på at håndtere underlivsprolapsen.
Når hun tænker tilbage på tiden, har hun "ondt af sig selv og alle de kvinder, som oplever det samme."
- Jeg havde selvfølgelig min familie, men der var ikke et sundhedstilbud, som kunne gribe en som mig. Det var frustrerende, og det gjorde mig vred, at jeg som nybagt mor - hvor jeg ved gud havde nok at se til - skulle insistere på at blive set af sundhedspersonale, siger Lærke Skærlund.
Ville ikke have følt mig forkert
Lærke Skærlund siger, at hun brugte meget energi på at spekulere på, om hun ville lande i sin egen krop igen. Og hun brugte energi på at føle sig forkert. Hun spurgte sig selv, om hun havde gjort noget forkert.
Men efter otte måneder med mere viden, efterfødselstræning og besøg hos en specialiseret osteopat og en anden gynobs-fysioterapeut gik det “meget bedre”. Hun har svært ved at forestille, hvordan hun ville have haft det i dag, hvis ikke hun havde brugt tid og penge.
Derfor kan hun også nemt forestille sig, at den nye aftale om efterfødselshjælp i København kunne have gavnet hende.
Det mindste, vi kan gøre, er at hjælpe de kvinder, hvis kroppe bliver skadet og medtaget.
- Der er kommet et tilbud, og det betyder i første omgang, at vi har en samtale om det. Det ville have ændret min forestilling om, hvad det vil sige at have en efterfødselskomplikation. Jeg ville ikke have følt mig forkert og følt mig som den eneste. Jeg ville også have kunnet bruge mindre energi på at lede efter svar og hjælp - energi, der kunne bruges bedre et andet sted.
- Og så ville det helt konkret have sparet mig for nogle penge. Det er ikke nødvendigvis vigtigt i mit tilfælde, men det kan det være for andre kvinder. Og det er enormt uretfærdigt, når man har et sundhedsvæsen som vores, siger Lærke Skærlund.
Foto: Privatfoto
Hun hæfter sig dog ved, at der med aftalen tilbydes hjælp til omkring 400 ud af 10.000 årligt fødende i Københavns Kommune, men at det endnu er uklart, hvem der helt konkret er berettiget til hjælp. Hun ville ønske at flere kunne få hjælp. Også i andre kommuner.
På sundhed.dk kan man læse, at underlivsprolaps er en godartet tilstand. Der er sparetider i kommunerne, og der skal prioriteres benhårdt. Kan du forstå, hvis nogle ikke er enige i, at der skal sættes penge af til området?
- Det er selvfølgelig en prioritering, men for mig handler det også om forebyggelse. Jeg kender til kvinder på 40 og 50 år, som har gået med lidelsen i flere år og er blevet opereret senere i livet.
Det mindste, vi kan gøre
Lærke Skærlund mener også, at efterfødselshjælp kunne være et væsentligt perspektiv at inddrage i debatten om faldende børnetal.
- Politikere har alle mulige idéer til, hvordan kvinder føder flere børn. Det mindste, vi kan gøre, er at hjælpe de kvinder, hvis kroppe bliver skadet og medtaget. Jeg aner ikke, hvordan min egen krop ville have haft det, hvis ikke jeg havde været igennem det forløb, jeg har været, siger Lærke Skærlund.
Dertil kommer, at der ikke kun bør være fokus på den fysiske sundhed efter en fødsel, mener hun.
- Det handler også om mental sundhed. Det er ikke at have det godt i sin krop, ikke at kunne dyrke motion eller at have sex med sin partner. Det fortjener vi at blive hjulpet med i det danske velfærdssamfund.
Foto: Privatfoto
Og der er ingen nedre grænse for, hvad vi skal have hjælp til? Der er måske også andet, der kunne hjælpe.
- Det her er en samtale vi skal starte mellem hinanden og en samtale, vi også skal have i kulturen - eksempelvis i film og tv-serier. Der er mange måder at møde en kvinde på efter en fødsel, og sundhedsvæsnet har ikke alene ansvaret for at facilitere den samtale. Når man har født, er al opmærksomhed rettet mod barnet, og jeg savner en plan for kvinden efter fødslen.
- Jeg svarer ikke på spørgsmålet om en nedre grænse, men i min bog er det her noget af det mest basale. Det er på en eller anden måde fattigt, at vi ikke tager os af kvinder, der føder børn til samfundet. Så det her falder i hvert fald ikke under grænsen for, hvad samfundet skal tilbyde, siger Lærke Skærlund.
Kroppen vil komme sig
I dag bruger hun stadig tid og penge på at gå til fysioterapeut, og her er den seneste melding, at Lærke Skærlunds livmoder måske også er nedsunket. Men hun har en grundlæggende tro på, at hendes krop vil komme sig.
- Hvis der er ting, jeg ikke kan komme til at gøre på grund af min prolaps er det sådan, det er. Jeg kan løbe, men jeg ved ikke, om jeg gør det værre ved at løbe. Det skal undersøges om noget tid, siger hun.
Lærke Skærlund siger, at hende og kærestens sexliv ikke er hæmmet af underlivsprolapsen - det er mere hæmmet af træthed og børn, der ikke sover om natten.
Og så kan det absolut ikke udelukkes, at der kommer flere børn til.
- Jeg har enorm meget lyst til at få et barn mere på et tidspunkt, hvis det giver mening i forhold til, hvordan min familie har det. Det er ikke min krop, der er en faktor, men vi insisterer på, at der skal passes på den.
