På ét punkt er København ikke længere verdens bedste, mener forbund

Jo jo - vi ved det godt. Der er rigtig mange københavnere, der bruger cyklen, og der er mange, der tager cyklen, når de skal på job i hovedstaden. 

Men står det til Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF,  Alternativet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus, så skal endnu flere bruge cyklen. Partierne har derfor fremsat et forslag om, at der skal vedtages en ny cykelstrategi, som skal give langt flere københavnere - og pendlere - medvind på cykelstierne.

Forslaget kommer efter vedtagelsen af en fælles cykelstrategi i EU-regi, som skal få medlemslandene til at arbejde for, at flere europæere vælger cyklen frem for andre transportmidler. Samtidig arbejdes der i Transportministeriet på en ny, national cykelstrategi, som skal afløse den eksisterende, der er fra 2014.

Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Line Barfod, påpeger over for TV 2 Kosmopol, at det var et cykeltopmøde i København i 2022, der blev den direkte anledning til, at EU vedtog en cykelstrategi, hvor målet er, at langt flere europæere skal bruge cyklen som transportmiddel.

- Og nu er vi jo midt i en EU-valgkamp. Det er da i den forbindelse oplagt at få kandidaterne til at være opmærksomme på, at der er en mulighed for at påvirke udviklingen, siger hun - og lægger heller ikke skjul på, at EU's cykelstrategi kan betyde, at EU-medlemmerne dermed vil kunne få støtte til cykelprojekter.

Ingen grøn omstilling uden cykler

I den europæiske cykelstrategi, som blev endeligt annonceret i starten af april i år,  fremhæves det, at bæredygtige transportformer er afgørende for at nå EU’s klima-, nulforurenings- og energieffektivitetsmål - og at det kræver en bred indsats.

- Hvis cyklingens fulde potentiale skal udnyttes, bør der på behørig vis tages højde for cykling i trafikpolitikker på alle niveauer af forvaltning og finansiering, transportplanlægning, oplysningsarbejde, tildeling af plads, sikkerhedsregler og passende infrastruktur, herunder med et særligt fokus på personer med handicap eller nedsat mobilitet, hedder det i den fælles erklæring om cykling, der er udsendt af Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen.

Line Barfod er ikke uenig og er hurtig til at nævne den grønne omstilling, så hun  understreger:

- Det er en helt nødvendige del af den grønne omstilling, at vi fremmer cykling.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Supercykelstier og parkering

Helt konkret nævner hun, at supercykelstierne mellem København og omegnskommunerne er vigtige og skal udbygges.

- Vi ved, at det er noget, der får flere til at droppe bilen. Højklassecykelstier har stor betydning, siger hun.

Line Barfod peger også på, at København har mange steder, hvor der er stor trængsel på cykelstierne, og her er der brug for, at stierne gøres bredere.

Og så er der et klassiske københavner-problem, der skriger på en løsning:

- Cykelparkering. Alene ved Hovedbanegården er der brug for tusinder af nye pladser, men generelt er det et problem rundt om i byen, og her er vi langt bagefter en by som Amsterdam, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

TV 2 Kosmopol har tidligere beskrevet antallet af cykeltyverier som et af de problemer, cyklisterne slås med, og Line Barfod mener, at bedre parkeringsforhold for cyklister kan være med til at dæmme op for det problem.

(Artiklen fortsætter efter faktaboksen.)

Når København efter en vedtagelse i Borgerrepræsentationen så en dag ender med at stå med en cykelstrategi, bliver der brug for penge.

Det vil koste

Line Barfod håber - ud over muligheden for EU-tilskud - at staten også spytter i kassen. 

- Da infrastrukturplanen blev vedtaget, var det med en pulje på 160 milliarder. Men kun tre milliarder af afsat til cykelstier - og det er i hele landet, forklarer hun.

Hun og to borgmesterkolleger fra Hovedstadens Supercykelstisamarbejde har haft foretræde for Folketingets Transportudvalg, og her var det netop et af målene at påvirke den nationale cykelstrategi, der er på vej.

I  samme åndedrag erkender hun, at København også selv må til lommerne.

- Men man skal huske, at vi hvert år afsætter penge til cykelprojekter, selv om jeg godt kunne tænke mig endnu flere, siger hun.

I 2022 kunne TV 2 Kosmopol fortælle, at der var sket et fald i, hvor mange der bruger cyklen til og fra arbejde. Forleden kunne Region Hovedstaden og de 29 kommuner i regionen så offentliggøre en undersøgelse, der viser, at trafikken i hovedstadsområdet vil vokse markant de næste ti år.

En meget stor del af væksten kommer bilerne til at sætte sig på.

- Når vi i analysen ser ti år frem, så transporterer vi os stort set på samme måde som i dag. Og når vi dertil lægger, at vi bliver flere i regionen, så er vi simpelthen nødt til at tilbyde mere konkurrencedygtige kollektive rejser og give cyklisterne bedre forhold. Gør vi ikke det, sander vi totalt til i trængsel, miljø- og støjforurening, lød det fra regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Bedre cyklistforhold vil ramme bilisterne

Cyklistforbundet hilser det københavnske cykeludspil velkomment og  er - ikke overraskende - enige i, at cyklende trafikanter skal have bedre forhold. 

Malte Emborg Vinding, der er næstformand i forbundets afdeling i København, lægger dog ikke skjul på, at markante forbedringer for cyklister i hovedstaden ikke kan undgå at medføre indskrænkninger i biltrafikken.

- Det handler jo om villigheden til at kunne prioritere i trafikken. Hvis vi skal have en cykelstrategi, der er lige så succesfuld som den, de for eksempel har i Paris - så er man nødt til at påvirke bilernes fremkommelighed, siger han.

Malte Emborg Vinding nævner, at hvis cykelstier skal gøres bredere, ja så skal vejbanerne til bilerne nødvendigvis gøres smallere. På samme måde påvirker det bilister, hvis lyskryds indrettes efter cyklisters tempo og fremkommelighed, og hvis trafiksikkerheden for cyklister skal forbedres, så er det igen bilerne, man skal se på.

- Den slags tiltag er de nødvendige tiltag. Og derudover har vi masser af ønsker siger han.

I grafikken herunder kan du se, hvordan de daglige transportture i København fordeler sig på forskellige transportmidler.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Malte Emborg Vinding nævner højere kvalitet på cykelstier med en bredde, så de enkelte typer cyklister ikke kommer i konflikt med hinanden. Supercykelstier uden ophold - altså lyskryds - og flere genveje for cyklister i form af for eksempel cykelbroer. Hertil kommer et akut behov for bedre parkeringsmuligheder for cyklister.

- Cyklerne i København er blevet langt dyrere. Derfor skal man kunne parkere, så det er trygt og sikkert, siger han.

Verdens bedste cykelby? - Ikke mere

Malte Emborg Vinding nævner selv Paris som en af de byer, der i øjeblikket gør meget for cyklister, mens Line Barfod pegede på Amsterdam, når det handler om cykelparkering. Så andre europæiske storbyer er godt i gang med at bide den københavnske cykelkultur i haserne.

- København har et godt udgangspunkt, men hvis man ser væksten i andre, spirende cykelbyer, så er vi ikke så ekstraordinære, som vi har været. Og med det ambitionsniveau man har for cykler i mange hollandske byer, ja så er København ikke længere verdens bedste cykelby, siger han.

Københavns Borgerrepræsentation behandler partiernes forslag på sit møde torsdag den 2. maj.