- Mænd i den yngre generation er blevet bedre til at tale om deres følelser, men der er stadig lang vej.
Nu er det måske ikke længere sådan, at folk løber skrigende væk, når de hører ordet følelser.
Sådan lyder det fra 35-årige Morten Svane , der sammen med de to kammerater, Malthe Zimakoff på 26 år og Daniel Jensen på 24 år, har startet podcasten "Nu snakker vi om det”, hvor de hver uge hiver mikrofonerne frem for at tale om forskellige følsomme emner for åben mikrofon.
- Der er sket nogle ting, og vi er blevet bedre, men jeg vil ikke sige, vi er blevet gode til det. Nu er det måske ikke længere sådan, at folk løber skrigende væk, når de hører ordet følelser, men det virker stadig ikke til, at folk har redskaberne til at tage en reel samtale, tilføjer Malthe Zimakoff.
Serie: Mand i frit fald
I serien Mand i frit fald undersøger journalist Jakob Kaldahl Friberg manderollen 2021. I første afsnit bliver han selv sat til at tale om følelser for åben mikrofon sammen med podcastværterne fra "Nu snakker vi om det".
Se hele serien her.
Podcast-trioen forklarer, at de har fået mange positive tilkendegivelser for podcast-initiativet fra deres lyttere, som tæller cirka 60.000 om måneden. Størstedelen af lytterne er i aldersgruppen 18-27 år, som ifølge de tre venner også afspejler et billede af tilgangen til følelser som mand i de forskellige generationer.
- Mænd i den yngre generation er blevet bedre til at tale om følelser end de ældre generationer. Mine forældre og særligt mine bedsteforældre var horrible. Jeg har ofte joket med, at min farfars motto var “tavshed er guld værd”, og det siger jo lidt om den generation, hvor du hellere bare skal lade være med at sige for meget, griner Morten Svane.
Mænd har historisk set altid haft nogle funktioner, hvor det er en dårlig idé at tage udgangspunkt i, hvad de føler.
At det tager sin tid for mænd at lære at sætte ord på deres følelser, er ifølge mandeforsker og chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen ganske naturligt, når man ser på mænd og følelser i et historisk perspektiv.
- Mænd har historisk set altid haft nogle funktioner, hvor det er en dårlig idé at tage udgangspunkt i, hvad de føler. Når man eksempelvis står på fiskekutteren, ved stansemaskinen på fabrikken eller foran hulen og forsvarer sig mod sabeltigeren, har det jo aldrig været produktivt at sige, hvad føler jeg lige nu. Mænds opgave har skullet udføres ved netop at skubbe følelser til side.
Svend Aage Madsen medgiver, at det ville være en fordel, at mænd blev bedre til at sætte ord på tingene i situationer, hvor de har brug for hjælp, men pointerer, at det også bør anderkendes, at følelser kan vises på flere måder end blot gennem samtale:
- Jeg tror, det er vigtigt at anerkende, at der er følelser i det, mænd gør, selvom de måske udtrykker det på nogle andre måder end gennem at snakke. Det er en vigtig pointe - at de gennem handlinger eller ting, de gør, faktisk udveksler en hel masse med hinanden. Også følelser.
Mænd i grupper er “helt fucked”
Tilbage i podcastlokalet er der enighed mellem Morten Svane, Malthe Zimakoff og Daniel Jensen om, at der særligt i en mande-konstellation stort set aldrig bliver talt om følelser.
- Grupper. Der sker et eller andet. Den dynamik er helt fucked, forklarer Morten Svane.
Malthe Zimakoff nikker medgivende og uddyber:
- Hvis man sidder i krogene med en enkelt ven og har drukket 15 genstande, kan man godt have en dyb samtale om følelser, og det er mega fedt. Men at man sidder rundt om bordet alle drengene og har en konstruktiv samtale om et eller andet usikkert emne, det sker ikke. Det kunne være fedt bare at kunne det nogen gange også.
- Ja, det bliver lidt survival of the fittest, der sparker an - kan du ikke følge med, så får du en lammer, og så må du sgu bare smutte. Der er bare ikke rigtig plads til at eksplicitere, hvis man har nogle behov, som kan være lidt mere følelsesbetonede, slutter Morten Svane af.
Ifølge Svend Aage Madsen er et af svarene på de manglende følelsesbetonede snakke i større mandefællesskaber frygten for at blive latterliggjort.
- Der kan let opstå en tone i større mandegrupper, at når en eller anden kommer med en følelsesfuld bemærkning, er der med det samme en, som skal sige noget morsomt. Og så er den samtale slut. Derfor sker den slags snakke mellem mænd i stedet ofte på tomandshånd, hvor man har tillid til, at den anden ikke straks fyrer en eller anden sjov bemærkning af, hvor man så føler sig nedgjort. Det skal være trygt, og der skal være en klar følelse af, at her kan man have lov til at have det på den her måde.
Mandet og følsom
Selvom mænd og følelser i større mandegrupper er en svær ting at kombinere i følge både Mandeforskeren og de tre podcast-producenter, har begge parter alligevel nogle konkrete bud på, hvad der kan gøres for at forbedre gruppekulturen.
- Man kan arbejde på, at gøre det mere okay, at et følsomt emne også kan være et indslag på paletten af snakke i mandegrupper, uden at det behøver at være en konflikt mod den mandede stemning. Helt konkret kan man sørge for at være opmærksom på, hvis nogen forsøger at dele noget, at man ikke latterliggør det. Så man sørger for, at der er plads til det, selvom det ikke behøver at være det, der fylder hele samværet, forklarer Malthe Zimakoff.
Svend Aage Madsen er enig i, at det i særlig grad handler om modtagernes måde at respondere, hvis et følsomt emne bringes op.
- Jeg tror, det er vigtigt, at vi træner os selv i at finde ud af, hvad vi egentlig svarer, når nogen siger: “Jeg er faktisk skide ked af det”. Man kan altid starte med at stille nogle helt konkrete spørgsmål som eksempelvis: "Hvad er det, der har gjort dig ked af det?" Det er ofte den vej, det starter for mænd, og så breder det sig ud derfra.
Mød de tre venner bag podcasten “Nu Snakker Vi om det” i første afsnit af programserien “Mand i frit fald,” hvor journalist Jakob Kaldahl Friberg undersøger mandens rolle anno 2021.
_
_
