Politikere ønsker tung biltrafik under jorden i København - i Holland har man løsningen
Det er dyrt og ikke helt uden problemer at omdanne befærdet vej til grønt område midt inde i en by - men helt overordnet kan det blive en succes, lyder meldingen fra den hollandske storby Maastricht.
En 2,3 kilometer lang strækning i den centrale del af Maastricht i det sydlige Holland har de seneste år undergået en total forvandling.
Der er blevet brugt i omegnen af ni milliarder kroner på at grave en yderst befærdet motorvej ned under jorden for i stedet at give plads til en bred cykelsti, parkområder og boliger. De Groene Loper - Det Grønne Tæppe - er navnet på projektet, der siden 2018 har pakket en del af motorvej A2 ind.
I København er der planer om at bruge adskillige milliarder kroner på at danne Den Grønne Boulevard på det, der i dag er Ågade, Åboulevard, Gyldenløvesgade, H. C. Andersens Boulevard og måske endda Amager Boulevard. Biltrafikken skal graves ned i en tunnel, mens grønne arealer og muligvis boliger skal springe frem på overfladen.
Det agter et flertal i Teknik- og Miljøudvalget i hovedstadskommunen i hvert fald at arbejde videre med, kunne TV 2 Kosmopol fortælle søndag.
Herunder kan du se billeder af den omtalte strækning i Maastricht før og efter tilblivelsen af Det Grønne Tæppe:
(Artiklen fortsætter efter billederne.)
Foto: West 8
Store fordele
Men hvad kan københavnere og borgere i hovedstadsområdet forvente, hvis planerne om Den Grønne Boulevard bliver til virkelighed?
De befærdede indfaldsveje i København kan ikke direkte sammenlignes med en europæisk hovedfærdselsåre, der borer sig gennem Maastricht, men skal man tro Joos Philippens, der er journalist på den regionale avis De Limburger, har borgerne i Maastricht oplevet en stor gevinst ved at sende bilerne under jorden.
- Jeg ser mig selv som en kritisk journalist, men det har været svært at finde noget rigtigt kritisk om det her projekt. Fordelene er meget store, siger Joos Philippens til TV 2 Kosmopol.
- Før var der kø og forurening, men i dag har du ingen idé om, at der er en tunnel under jorden. Du kan cykle og gå på grusstierne, og nu er der kun to små ensrettede veje til den lokale trafik. Der er bygget 1000 nye huse på området, og trods et faldende boligmarked lige nu, har de solgt godt. Det er et meget specielt område, og det har været en stor succes, siger Joos Phillippens.
Han påpeger, at der forud for projektet var bekymringer for, om de beboere, der bor i hver sin ende af tunnelen, ville komme til at opleve mere forurening, men målinger har vist, at der kun er tale om en lille stigning, der ikke har været sundhedsskadelig.
(Artiklen fortsætter under faktaboksen og billederne.)
De to bud på Den Grønne Boulevard, som politikerne i København kan arbejde videre med
Løsning 1: To korte tunneler uden afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Søerne, og en tunnel fra Jarmers Plads til Rysensteensgade (før Langebro).
Løsning 2: En lang tunnel med afkørsler. En tunnel fra Bispeengbuen til Ørestad Boulevard på Amager (efter Langebro) med til/frakørsler ved Bülowsvej og ved Søerne.
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV 2 Kosmopol
Foto: Amanda Sofie Bjerregaard / TV 2 Kosmopol
Mere biltrafik på overfladen
På nogle punkter er projektet i Holland dog blevet mødt med kritik. Tilflyttere til området og borgerne i det øvrige Maastricht fik fortalt, at Det Grønne Tæppes små og ensrettede veje til lokaltrafik nærmest ikke ville blive benyttet af biler - og at børn ville kunne lege på dem. Det er ikke tilfældet.
- Der er mere biltrafik, end de forventede, og det var ikke, hvad de lovede, siger Joos Philippens.
Samtidig fortæller chefredaktøren på det lokale medie RTV Maastricht, Stephan van Appeven, at der generelt var en del naboklager, da det store anlægsarbejde stod på.
- Men man skal have tålmodighed med sådan et projekt. Det er alle pengene værd, siger han til TV 2 Kosmopol.
Støj og forurening er generelt blevet nedbragt, ligesom den fysiske aktivitet i området ved Det Grønne Tæppe er øget, slår et studie fra Syddansk Universitet (SDU) fast. Men omfanget af fysisk aktivitet generelt er ikke blevet forøget efter tilblivelsen af Det Grønne Tæppe, konkluderer studiet.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Foto: Tredje Natur
Mangler samhørighed
Det Grønne Tæppe havde også til formål at styrke “livskvaliteten” og det sociale sammenhold i de omkringliggende byområder. Analysebureauet Dear Hunter er af parterne bag Det Grønne Tæppe sat til at undersøge netop det.
På sin hjemmeside skriver Dear Hunter, at der er områder, hvor “social samhørighed stadig kan udvikle sig - eksempelvis blandt nye beboere.”
Også i København kan det komme på tale, at boligbyggeri vil skyde op på Den Grønne Boulevard - det kan således blive en del af finansieringen af projektet at frasælge byggeretter.
Under alle omstændigheder påhviler der Københavns Kommune en større jagt på penge end Maastricht Kommune skulle ud på. Nedgravningen af motorvejen A2 og tilblivelsen af Det Grønne Tæppe blev således i stor stil betalt af staten.
De sidste boliger på Det Grønne Tæppe står klar i 2026.
I slutningen af januar måned skal politikerne på Københavns Rådhus diskutere de videre perspektiver i Den Grønne Boulevard. Det kan du læse meget mere om her.
Foto: Aron Nijs, via Projectbureau A2 Maastricht