Puk kunne følge sin stjålne cykel hele vejen til Rumænien - politiet greb ikke ind

Både politi og politikere bebuder øget fokus på cykeltyverier, men foreløbig bliver det ved ordene. Her kan du læse den absurde beretning om Puk, der fik stjålet sin elcykel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.

Puk Kristine Herløv Hansens elcykel til 24.000 kroner befinder sig i Rumænien.

- Der er en eller anden, der hver dag bruger den. Formentlig til at køre til og fra arbejde, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Sidst så hun selv cyklen den 23. marts.

Da parkerede hun den ved Trianglen metrostation, og her blev den stjålet, mens hun var til landskamp i Parken.

Cyklen er udstyret med et såkaldt Airtag, så hver gang den er i nærheden af et Apple-produkt med aktiv bluetooth-forbindelse, giver den besked om sin placering til Puks telefon.

Og dermed kunne hun sent om aftenen se, hvordan hendes cykel hastigt bevægede sig rundt i Københavnsområdet.

- Så jeg ringede til politiet og fortalte, at den bevægede sig rundt med stop på forskellige lokationer, hvor der typisk er mange cykler parkeret: Østerport Station. Nørreport Station. Hovedbanegården og Kødbyen. Jeg sagde også, at det så ud, som om den blev kørt rundt på en bil. Men politiet svarede, at de ikke kunne køre hovedløst rundt efter en bil, siger Puk Kristine Herløv Hansen.

Så gik hun i seng. Og da hun vågnede næste morgen, tjekkede hun straks sin telefon. Nu befandt cyklen sig ved færgelejet i Gedser.

- Jeg ringede straks til politiet. Jeg tror, at jeg blev viderestillet til Sydsjællands Politi (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, red.). Jeg sagde til dem, at det så ud som om, cyklen holdt parkeret i en bil ved færgelejet. Men her fik jeg at vide, at det kan man ikke gøre noget ved. Og det er jo bare et cykeltyveri, sagde de.

Så Puk Kristine Herløv Hansens cykel - og måske en masse andre - kom ombord på færgen. Under den videre rejse blev det lille Airtag ved med at give livstegn.

Det er frustrerende, at man mødes med en form for ligegyldighed

— Puk Kristine Herløv Hansen

Cyklen ankom med færgen til Tyskland. Derfra gik turen ifølge Puk Kristine Herløv Hansen videre mod Berlin, Prag, Brno, Bratislava og videre frem til den rumænske by Timisoara, hvor det nu lader til, at den er i brug dagligt. 

Fra sin telefon kan Puk Kristine Herløv Hansen se, hvordan cyklens Airtag dagligt bevæger sig frem og tilbage mellem to adresser.

Puk Kristine Herløv Hansen har undervejs taget screenshots på sin telefon, der dokumenterer cyklens rejse sydpå. TV 2 Kosmopol har set disse.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Efter en tur rundt i det centrale København - Østerport, Nørreport og Københavns Hovedbanegård, bevægede Puks cykel sig mod syd med Gedser som første stop. Efter turen over Østersøen fortsatte cyklen mod syd og nåede endestationen i Rumænien.
Foto: Grafik: Mia Cassens/TV 2 Kosmopol

I klammeri med cykeltyv

Faktisk er det tredje gang, Puk Kristine Herløv Hansens cykel er blevet forsøgt stjålet. 

Forrige gang forhindrede hendes nabo det, og tilbage i oktober endte hun i fysisk småklammeri med cykeltyven.

- Jeg opdagede, at den var væk, men jeg blev så arrig, at jeg gik ud for at lede efter den, fortæller hun.

I en nabogade fandt hun den.

Der stod en mand ved den, og han var omgivet af andre elcykler,.

- Jeg skubbede cyklen ind i hans ben og fik den fra ham. Men da jeg ringede til politiet og kunne fortælle, hvor manden var og registreringsnummeret på hans varevogn, så havde de ikke mulighed for at rykke ud. Da de spurgte mig, om jeg kunne blive og holde øje, sagde jeg nej. Jeg tænkte, det allerede nu var et held, at jeg ikke havde fået tæsk, så jeg kørte hjem med min cykel, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Har du oplevet noget lignende?

Har du en erfaring med cykeltyveri og opklaring af tyveriet, du vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.

Skriv til:

hach@tv2kosmopol.dk

Dybt frustreret

Hun lægger ikke skjul på, at de forgæves henvendelser til politiet går hende på.

- Jeg synes, det her er vildt frustrerende. Når man står med så konkrete oplysninger i sagen som her. Den ene gang havde jeg nummerplade og signalement, den anden gang kunne jeg give dem forskellige adresser, hvor cyklen opholdt sig. Så er det frustrerende, at man mødes med en form for ligegyldighed – det her med at det "bare er en cykel".

- For mange er den deres primære transportmiddel. Jeg er studerende, og en cykel til over 20.000 kroner er en stor del af mit årlige budget. Jeg kan ikke forstå, at man ikke mødes med samarbejdsvillighed, siger Puk Kristine Herløv Hansen.

Borgerens anmeldelse faldt sammen med en anmeldelse om slagsmål på Christiania, hvor en person afgik ved døden

— Peter Dahl, politiinspektør

Men Københavns Politi melder hus forbi.

"Jeg forstår godt borgerens frustration, men om vi har mulighed for at sende en patrulje, beror altid på en konkret vurdering af opgaven og de ressourcer, der er til rådighed, når borgeren kontakter os. Har vi for eksempel sager om vold, knivstikkeri eller voldtægt, så vil det være sager, vi prioriterer højere end et cykeltyveri, og det kan have spillet ind," forklarer politiinspektør Peter Dahl i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Og han tilføjer:

"Nu kender jeg ikke det samlede opgavetryk den aften i marts, men jeg kan se, at borgerens anmeldelse faldt sammen med en anmeldelse om slagsmål på Christiania, hvor en person afgik ved døden. Det kan jo godt have haft betydning, da vagtchefen skulle tage stilling til borgerens anmeldelse og om, hvorvidt vi havde mulighed for at sende en patrulje."

Det her er organiseret kriminalitet, og det skal bekæmpes

— Kenneth Øhrberg Krag, direktør, Cyklistforbundet

Og nu, hvor Puk Kristine Herløv Hansens cykel er i Rumænien, indgår den i en kedelig statistik.

Tal fra Danmarks Statistik har for nylig vist, at 17.316 cykler sidste år blev meldt stjålet i København. Det er det højeste antal i ti år.

Og politiets opklaringsprocent i forhold til cykeltyverier er på sølle 1,2 - så for hver gang, der stjæles 1.000 cykler - ja så bliver kun 12 tyverier opklaret.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Politiet må mere på banen

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), har klemtet advarende med alarmklokken på baggrund af tallene - og hun tøver ikke med at kalde cykeltyverierne for et af Københavns store problemer.

I starten af marts holdt hun møde med Københavns Politi og Cyklistforbundet, hvor der var enighed om, at der skal fokuseres på problemet. 

Spørger man i Cyklistforbundet i dag, så mener direktør Kenneth Øhrberg Krag, at politiet bør træde hårdere i pedalerne, når det gælder cykeltyverier.

- Vi hører desværre jævnligt om sager som den, du beskriver - og dermed også om politiets manglende interesse i at tage vare på borgernes retssikkerhed - eller tryghed. Jeg synes, at det er stærkt problematisk. Politiet må mere på banen, siger han og fortsætter:

- Det er jo ikke cykler til 2.000 kroner. Det er elcykler til 20-, 30- eller mere end 50.000 kroner, og de er københavnernes primære transportmiddel. Jeg er fuldt bevidst om, at det handler om ressourcer og prioritering, men det her er organiseret kriminalitet, og det skal bekæmpes, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Forstår politiets prioritering

Med godt 17.000 stjålne cykler og en opklaringsprocent på 1,2 er der en regning, der skal betales. Den havner ofte hos forsikringsselskaberne. 

Det skete også i Puk Kristine Herløv Hansen sag. Men forsikringsbranchen vil ikke pege fingre ad politiets indsats.

- Vores holdning er, at der stjæles for mange cykler. Det er blevet almindeligt at sjæle cykler, og de bliver dyrere og dyrere. Blandt andet fordi det ofte er elcykler. Det ligner efterhånden noget, der er organiseret. Justitsministeriet vil jo give politiet mulighed for at rutinetjekke stelnumre hos cyklister, og bordet rundt er der enighed om, at der skal gøres noget, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension.

Det ligner efterhånden noget, der er organiseret

— Pia Holm Steffensen, underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension

I den forbindelse efterlyser hun, at der indføres digitale stelnumre og et cykelregister.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende, at man kan finde sin cykel, og så ikke få hjælp. Men omvendt er det svært for politiet, som har begrænsede ressourcer, ikke mindst hvis de skal jagte et enkelt cykeltyveri, når der stjæles 17.000 på et år, siger hun og tilføjer, at hun godt kan forstå, når politiet siger, at de prioriterer personfarlig kriminalitet.

Pia Holm Steffensen erkender, at tiltag som stikprøvekontrol af cyklisters stelnumre først og fremmest vil kunne gøre noget ved de cykeltyverier, hvor cyklen bliver her i landet.

Det samme siger Cyklistforbundet, hvor direktør Kenneth Øhrberg Krag om planerne for hjemlige stikprøvekontroller af cyklister konstaterer:

- Vi stiller skarpt det forkerte sted.

Og dermed er vi tilbage i Timisoara i Rumænien, hvor Puk Kristine Herløv Hansens cykel dagligt ser ud til at bringe en person til og fra arbejde, og det kan den blive ved med længe endnu.

Hvis den altså ikke bliver stjålet.

Link kopieret!

Seneste nyt

Det vinterlige vejr fortsætter

Foto: TV 2 Kosmopol

Natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet.

Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre, lyder opfordringen.

Torsdag har vejr- og vejforholdene været værst på Sydsjælland, men Vejdirektoratet advarer om, at også vejene i TV 2 Kosmopols område kan være glatte, selvom de umiddelbart ser fine ud.

Link kopieret!

Historisk butik lukker i København

Specialforretningen Vesterbro Tømmerhandel lukker efter 137 år. Det skriver mediet Københavnerliv. Ifølge ejeren af butikken, Allan Lundberg, skyldes det et svigtende salg. Butikken har sidste åbningsdag den 21. december 2024.

Link kopieret!

Politikere vil sælge arena, der skulle have været nyt samlingspunkt

Foto: TV 2 Kosmopol

Der var mange planer for arenaen Royal Stage i Hillerød, som åbnede i 2020.

Men dårlig økonomi får nu Venstre til at foreslå, at fonden bag Royal Stage sætter hele eller dele af sports- og kulturkomplekset til salg. Det skriver sn.dk.

- Måske er det bedre bare at trække stikket nu, siger medlem af byrådet, Morten Bille (V), til sn.dk, efter flere andre scenarier har været oppe at vende.

Hillerød Kommune ejer ikke Royal Stage, men bidrager med et årligt tilskud på mere end 25 millioner kroner til driften.

Link kopieret!

Burgerkæde åbner endnu en restaurant

Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Onsdag den 27. november klokken 10 slår den svenske burgerkæde Max dørene op til kædens tredje restaurant i København.

Den nye Max skal ligge i bunden af beboelsesejendommen Kaktustårnene på Dybbølsbro. Det skriver Ekstrabladet.

Max åbnede sin første danske restaurant på Gammeltorv i København i 2013.

Link kopieret!

Justitsministeren oplevede vold i hjemmet som barn

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix

Der skal fra samfundets side gøres mere for børn, som vokser op med fysisk eller psykisk vold.

Sådan lyder det overordnede budskab fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), som tirsdag udkommer med bogen "Der er noget, vi skal tale om".

Peter Hummelgaard, der er valgt i Københavns Storkreds og vokset op på Amager, kommer i bogen også ind på, hvad der politisk ifølge ham bør gøres for at stoppe vold mod børn i hjemmet.

I bogen skriver 41-årige Hummelgaard, at han som barn selv oplevede vold i hjemmet, og at det var faren, som var voldelig.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra Hummelgaards far, men det har ikke været muligt.

Link kopieret!

Strømmede til gratis rødvin

Kulden kunne ikke holde kunderne væk fra et glas gratis rødvin.

Der var rigtig mange, der trodsede november-kulden og mødte op foran Restaurant Bouillon på Frederiksberg torsdag eftermiddag for at få fingre i et de 500 glas gratis Beaujolais.

Det er en fransk tradition, at man den tredje torsdag i november fejrer frigivelsen af den helt unge Beaujolais Nouveau-vin, og den tradition er Restautant Bouillon hoppet med på og uddelte gratis vin og ristede kastanjer foran restauranten på Solbjergvej.

- Skål for Beaujolais og skål for kastanjer, lød det fra de fremmødte kvinder, som TV 2 Kosmopol talte med, og som syntes, det var "dejligt at nyde et glas Beaujolais midt på Frederiksberg".

- Det er jo en gammel og virkelig sjov tradition, som jeg har oplevet flere gange i Paris. Folk står gerne og småfryser lidt, men storhygger med venner og familie. Det er en tradition, jeg virkelig kan godt li', og som jeg synes, falder på et lidt tørt sted her i november, der ærligt talt ellers ikke er den mest muntre måned, sagde Bouillon-ejer Torben Klitbo tidligere på ugen til KøbenhavnLiv.

Foto:
Link kopieret!

21-årig udså sig de svageste ofre - nu er han dømt

Midt- og Vestsjællands Politi
Foto: TV 2 Kosmopol

Torsdag idømte Retten i Roskilde en 21-årig mand et års ubetinget fængsel for systematisk at gå efter ældre mennesker, som han svindlede for store beløb.

- En målrettet efterforskning fra politiets side har gjort, at vi nu har fået dømt en af de personer, som vi mener har haft en central rolle i bedragerierne, siger anklager Marutha Thayaphran fra anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiets efterforskning har vist, at den 21-årige tog ud til de ældre, efter at andre medgerningsmænd over telefonen havde givet sig ud for at være fra banken og overbevist dem om, at de skulle udlevere hævekort og koder. Derefter blev kortene afhentet hjemme hos ofrene for derefter at blive brugt i de nærmeste hæveautomater.

I alt blev 13 ældre svindlet for et samlet beløb på 193.000 kroner. I yderligere tre tilfælde forsøgte svindlerne at snyde penge fra ældre, men de fattede dog mistanke og fik kortet spærret, før der kunne hæves penge på det. Ofrene har været bosiddende i København, Greve, Skovlunde, Hillerød, Slangerup, Herlev, Søborg, Helsinge og Gentofte.

- Der tegner sig et billede af et omfattende svindelnummer. Vi kan se, at den 21-årige forinden havde søgt på "gamle navne kvinder" og "hvor bor der flest ældre. Og på den måde har de så udset sig de svageste ofre, siger Marutha Thayaphran.

Link kopieret!

Knap 300.000 danskere får flere penge

Foto: TV 2 Kosmopol

Ældrechecken bliver øget med omkring 5000 kroner, og det betyder, at 295.000 danskere kan se frem til en større check. Det har Folketinget besluttet, skriver Ekstra Bladet. I alt er der afsat 1,3 milliarder kroner til at hæve ældrechecken.

I år udgør ældrechecken 19.900 kroner.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google