Puk kunne følge sin stjålne cykel hele vejen til Rumænien - politiet greb ikke ind

Puk Kristine Herløv Hansens elcykel til 24.000 kroner befinder sig i Rumænien.

- Der er en eller anden, der hver dag bruger den. Formentlig til at køre til og fra arbejde, fortæller hun til TV 2 Kosmopol.

Sidst så hun selv cyklen den 23. marts.

Da parkerede hun den ved Trianglen metrostation, og her blev den stjålet, mens hun var til landskamp i Parken.

Cyklen er udstyret med et såkaldt Airtag, så hver gang den er i nærheden af et Apple-produkt med aktiv bluetooth-forbindelse, giver den besked om sin placering til Puks telefon.

Og dermed kunne hun sent om aftenen se, hvordan hendes cykel hastigt bevægede sig rundt i Københavnsområdet.

- Så jeg ringede til politiet og fortalte, at den bevægede sig rundt med stop på forskellige lokationer, hvor der typisk er mange cykler parkeret: Østerport Station. Nørreport Station. Hovedbanegården og Kødbyen. Jeg sagde også, at det så ud, som om den blev kørt rundt på en bil. Men politiet svarede, at de ikke kunne køre hovedløst rundt efter en bil, siger Puk Kristine Herløv Hansen.

Så gik hun i seng. Og da hun vågnede næste morgen, tjekkede hun straks sin telefon. Nu befandt cyklen sig ved færgelejet i Gedser.

- Jeg ringede straks til politiet. Jeg tror, at jeg blev viderestillet til Sydsjællands Politi (Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, red.). Jeg sagde til dem, at det så ud som om, cyklen holdt parkeret i en bil ved færgelejet. Men her fik jeg at vide, at det kan man ikke gøre noget ved. Og det er jo bare et cykeltyveri, sagde de.

Så Puk Kristine Herløv Hansens cykel - og måske en masse andre - kom ombord på færgen. Under den videre rejse blev det lille Airtag ved med at give livstegn.

Cyklen ankom med færgen til Tyskland. Derfra gik turen ifølge Puk Kristine Herløv Hansen videre mod Berlin, Prag, Brno, Bratislava og videre frem til den rumænske by Timisoara, hvor det nu lader til, at den er i brug dagligt. 

Fra sin telefon kan Puk Kristine Herløv Hansen se, hvordan cyklens Airtag dagligt bevæger sig frem og tilbage mellem to adresser.

Puk Kristine Herløv Hansen har undervejs taget screenshots på sin telefon, der dokumenterer cyklens rejse sydpå. TV 2 Kosmopol har set disse.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I klammeri med cykeltyv

Faktisk er det tredje gang, Puk Kristine Herløv Hansens cykel er blevet forsøgt stjålet. 

Forrige gang forhindrede hendes nabo det, og tilbage i oktober endte hun i fysisk småklammeri med cykeltyven.

- Jeg opdagede, at den var væk, men jeg blev så arrig, at jeg gik ud for at lede efter den, fortæller hun.

I en nabogade fandt hun den.

Der stod en mand ved den, og han var omgivet af andre elcykler,.

- Jeg skubbede cyklen ind i hans ben og fik den fra ham. Men da jeg ringede til politiet og kunne fortælle, hvor manden var og registreringsnummeret på hans varevogn, så havde de ikke mulighed for at rykke ud. Da de spurgte mig, om jeg kunne blive og holde øje, sagde jeg nej. Jeg tænkte, det allerede nu var et held, at jeg ikke havde fået tæsk, så jeg kørte hjem med min cykel, siger hun.

(Artiklen fortsætter efter boksen.)

Dybt frustreret

Hun lægger ikke skjul på, at de forgæves henvendelser til politiet går hende på.

- Jeg synes, det her er vildt frustrerende. Når man står med så konkrete oplysninger i sagen som her. Den ene gang havde jeg nummerplade og signalement, den anden gang kunne jeg give dem forskellige adresser, hvor cyklen opholdt sig. Så er det frustrerende, at man mødes med en form for ligegyldighed – det her med at det "bare er en cykel".

- For mange er den deres primære transportmiddel. Jeg er studerende, og en cykel til over 20.000 kroner er en stor del af mit årlige budget. Jeg kan ikke forstå, at man ikke mødes med samarbejdsvillighed, siger Puk Kristine Herløv Hansen.

Men Københavns Politi melder hus forbi.

"Jeg forstår godt borgerens frustration, men om vi har mulighed for at sende en patrulje, beror altid på en konkret vurdering af opgaven og de ressourcer, der er til rådighed, når borgeren kontakter os. Har vi for eksempel sager om vold, knivstikkeri eller voldtægt, så vil det være sager, vi prioriterer højere end et cykeltyveri, og det kan have spillet ind," forklarer politiinspektør Peter Dahl i et skriftligt svar til TV 2 Kosmopol.

Og han tilføjer:

"Nu kender jeg ikke det samlede opgavetryk den aften i marts, men jeg kan se, at borgerens anmeldelse faldt sammen med en anmeldelse om slagsmål på Christiania, hvor en person afgik ved døden. Det kan jo godt have haft betydning, da vagtchefen skulle tage stilling til borgerens anmeldelse og om, hvorvidt vi havde mulighed for at sende en patrulje."

Og nu, hvor Puk Kristine Herløv Hansens cykel er i Rumænien, indgår den i en kedelig statistik.

Tal fra Danmarks Statistik har for nylig vist, at 17.316 cykler sidste år blev meldt stjålet i København. Det er det højeste antal i ti år.

Og politiets opklaringsprocent i forhold til cykeltyverier er på sølle 1,2 - så for hver gang, der stjæles 1.000 cykler - ja så bliver kun 12 tyverier opklaret.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Politiet må mere på banen

Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), har klemtet advarende med alarmklokken på baggrund af tallene - og hun tøver ikke med at kalde cykeltyverierne for et af Københavns store problemer.

I starten af marts holdt hun møde med Københavns Politi og Cyklistforbundet, hvor der var enighed om, at der skal fokuseres på problemet. 

Spørger man i Cyklistforbundet i dag, så mener direktør Kenneth Øhrberg Krag, at politiet bør træde hårdere i pedalerne, når det gælder cykeltyverier.

- Vi hører desværre jævnligt om sager som den, du beskriver - og dermed også om politiets manglende interesse i at tage vare på borgernes retssikkerhed - eller tryghed. Jeg synes, at det er stærkt problematisk. Politiet må mere på banen, siger han og fortsætter:

- Det er jo ikke cykler til 2.000 kroner. Det er elcykler til 20-, 30- eller mere end 50.000 kroner, og de er københavnernes primære transportmiddel. Jeg er fuldt bevidst om, at det handler om ressourcer og prioritering, men det her er organiseret kriminalitet, og det skal bekæmpes, siger Kenneth Øhrberg Krag.

Forstår politiets prioritering

Med godt 17.000 stjålne cykler og en opklaringsprocent på 1,2 er der en regning, der skal betales. Den havner ofte hos forsikringsselskaberne. 

Det skete også i Puk Kristine Herløv Hansen sag. Men forsikringsbranchen vil ikke pege fingre ad politiets indsats.

- Vores holdning er, at der stjæles for mange cykler. Det er blevet almindeligt at sjæle cykler, og de bliver dyrere og dyrere. Blandt andet fordi det ofte er elcykler. Det ligner efterhånden noget, der er organiseret. Justitsministeriet vil jo give politiet mulighed for at rutinetjekke stelnumre hos cyklister, og bordet rundt er der enighed om, at der skal gøres noget, siger Pia Holm Steffensen, der er underdirektør i brancheorganisationen Forsikring og Pension.

I den forbindelse efterlyser hun, at der indføres digitale stelnumre og et cykelregister.

- Jeg kan sagtens forstå, at det er frustrerende, at man kan finde sin cykel, og så ikke få hjælp. Men omvendt er det svært for politiet, som har begrænsede ressourcer, ikke mindst hvis de skal jagte et enkelt cykeltyveri, når der stjæles 17.000 på et år, siger hun og tilføjer, at hun godt kan forstå, når politiet siger, at de prioriterer personfarlig kriminalitet.

Pia Holm Steffensen erkender, at tiltag som stikprøvekontrol af cyklisters stelnumre først og fremmest vil kunne gøre noget ved de cykeltyverier, hvor cyklen bliver her i landet.

Det samme siger Cyklistforbundet, hvor direktør Kenneth Øhrberg Krag om planerne for hjemlige stikprøvekontroller af cyklister konstaterer:

- Vi stiller skarpt det forkerte sted.

Og dermed er vi tilbage i Timisoara i Rumænien, hvor Puk Kristine Herløv Hansens cykel dagligt ser ud til at bringe en person til og fra arbejde, og det kan den blive ved med længe endnu.

Hvis den altså ikke bliver stjålet.