Rekordmange familier søger hjælp: "Nogen skal stilles til ansvar"

Deres børn kæmper med alt fra sjældne sygdomme til autisme eller angst. 

Gang på gang støder de panden mod muren i mødet med deres kommune, når de beder om hjælp.

Og så kontakter de den uvildige telefonrådgivning, Forældrerådgivningen.

Det gjorde rekordmange familier i 2021. Faktisk har der været en stigning i henvendelser til Forældrerådgivningen på 23 procent på fire år, viser en ny årsopgørelse.

 - Når forældrene henvender sig til os, er det fordi, de ikke ved, hvad de ellers skal gøre, siger Rikke Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.

Ifølge den nye opgørelse drejer henvendelserne sig især om tre ting. 

Utilfredse med tilbud

Forældrene ønsker et andet specialundervisningstilbud til deres børn eller er utilfredse med kvaliteten af det tilbud, deres barn er visiteret til. 

Samarbejdet med skolen og kommunernes forvaltninger fungerer dårligt, oplever forældrene, eller deres børn mistrives i skolen.

- Vi hører fra mange forældre, at der er problemer. Og noget af det er jo udtryk for, at systemet simpelthen ikke er gearet til at løse problemerne for de her børn og deres forældre, siger Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer.

Som TV 2 Lorry tidligere har kunnet fortælle, har kommuner som Albertslund og Gentofte også fået massiv kritik af forældre, der ikke mener, deres børn får den hjælp, de har brug for i skolen eller dagtilbud. 

Og borgmester i Albertslund, Steen Christiansen (S), erkendte i december måned overfor TV 2 Lorry, at "der måske er en generel problemstilling her".

Flest fra København 

Men i Københavns Kommune er den også gal, viser opgørelsen fra Forældrerådgivningen.

Sidste år var kommunen den mest overrepræsenterede i forhold til de henvendelser, rådgivningen modtog. 

Flere end dobbelt så mange familier fra København henvendte sig, end man måtte forvente, ud fra andelen af kommunens børn i skolealderen. 

8,4 procent af alle landets børn i alderen fra seks til 6 år kommer fra Københavns Kommune. Men hele 18,8 procent af samtlige opkald til Forældrerådgivningen kom i 2021 fra Københavns kommune. 

I Frederiksberg, Næstved og Lolland Kommune tegner der sig det samme billede, viser opgørelsen.

Tallene kommer ikke bag på Thomas Taguchi, der er advokat med speciale i socialret.

- København og Frederiksberg er begge problemkommuner. Vi har en stor stigning af forældre, der retter henvendelser til os derfra, fordi de gerne vil have den rigtige hjælp til deres børn, siger han.

Lægger sag an

Sidste efterår lagde Thomas Taguchi sag an mod Københavns Kommune på vegne af fire familier, der har børn med handicap. 

De mener, kommunen ikke har givet deres børn den nødvendige pædagogiske støtte i deres daginstitution.

- Det var helt evident, at kommunen ikke gav daginstitutionerne de nødvendige bevillinger til at hjælpe børnene, siger Thomas Taguchi. 

Aksel Kronborg Lindholms familie er den af dem, der har henvendt sig til Forældrerådgivningen. 

Han er født med en kromosomfejl, seks huller i hjertet, to forskellige hjertefejl og skjult ganespalte. 

Han blev opereret i hjertet tre måneder gammel og fik en dobbeltsidet lungebetændelse, lå i respirator i tretten dage efter operationen og var ved at dø to gange undervejs.

Fjernede støtten

Da Aksel Kronborg Lindholm begyndte i børnehaven på Vesterbro i København, fik han i første omgang bevilliget en fuldtids støttepædagog af Københavns Kommune. 

Men mindre end et år senere besluttede kommunen at skære markant i støtten, så han kun fik tildelt fem-seks timers støtte om ugen fra en af kommunens egne pædagoger.

- Børnehaven vidste ikke noget om det, og vi var ikke blevet orienteret. Det var selvfølgelig lidt af et chok, siger hans mor, Ditte Kronborg.

Ifølge hende mødte sagsbehandlerne, der traf beslutningen, aldrig Aksel. 

- Og alle papirerne fra hans sag viser tydeligt, at han har brug for støtte, så vi forstod ikke, hvor det kom fra, siger hun.

Forældrene kontaktede derfor kommunen for at få en skriftlig begrundelse for beslutningen.

- Vi prøvede at klage, men man kan ikke klage, hvis ikke man har et skriftligt afslag, og det kunne vi ikke få, siger Ditte Kronborg.

Fra Københavns Kommunes PPR-leder lød beskeden til familien, at der ikke var tale om en forringelse af Aksels støtte.

- De kaldte det omstrukturering og ville ikke anerkende, at det var en forringelse, siger Ditte Kronborg.

Hjemme hos familien Rasmussen på Nørrebro er Københavns Kommune heller ikke populær.

Familiens søn blev som otteårig indlagt på grund af en alvorlig infektion. 

Her fik han den sjældne diagnose DiGeorge syndrom, der kan medføre op til 180 følgesygdomme. 

Han bliver derfor hurtigt træt, har et dårligt immunforsvar og har nedsat hørelse og store øresmerter. 

- Han har brug for et særligt tilrettelagt skoletilbud, hvor der både skal være en behandlingsdel og et understøttende undervisningstilbud, som tager høje for hans vanskeligheder, siger hans mor, Signe Rasmussen.

Men i de seneste to år har han i lange perioder næsten ikke været i skole på grund af mistrivsel.

Han er blevet visiteret til to forskellige behandlingsskoler, og få måneder inde i første skoleophold klagede forældrene. Københavns kommune skrev tilbage, at man var "enig med forældrene i, at skoletilbuddet på Solbakken på nuværende tidspunkt ikke er det rette".

Mistrivslen fortsatte på den nye skole, og sønnens læge skrev i en underretning til Københavns Kommune, at "der tegner der sig et billede af, at sønnen ikke er velplaceret".

Ikke usædvanligt

Hos Thomas Taguchi lander den slags sager jævnligt på advokatfirmaets skriveborde.

- Det er ikke usædvanligt, at vi ser børn, som er visiteret to, tre eller fire gange til de forkerte steder, selvom forældrene første gang har råbt og skreget og sagt, at det helt evident er det forkerte sted, siger han.

De seneste par år har taget hårdt på hele familien Rasmussen. 

På grund af sønnens sygdom og tiltagende stress fra skoleskiftene har han udviklet psykotiske symptomer.

- I de perioder, hvor han har haft det rigtig skidt, og vi ikke har haft nogen aflastning, har vi været nødt til at dele os op som familie, fordi vi har to børn, og for også at passe på vores raske barn, siger Signe Rasmussen.

Hverken Signe Rasmussen eller Ditte Madsen, mener, at Københavns Kommunes har hjulpet deres børn godt nok.

Dybt bekymrende

- Det er dybt bekymrende, at man ikke får iværksat den her hjælp og støtte fra starten af, siger Signe Rasmussen.

Fra Ditte Kronborg lyder den kontante besked:

- Vi håber, der er nogen, der bliver stillet til ansvar for at bryde lovgivningen.

Men i Københavns Kommune vil Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K), der er ansvarlig for området, ikke kommentere på nogle af sagerne. 

Vigtigt med samarbejde

De familiers forløb og den nye opgørelse fra Forældrerådgivningen peger vel på, at der er et problem her i Københavns Kommune med sagsbehandlingen og hjælpen til de her børn? 

- For mig er det vigtigt, at der er et tæt samarbejde med socialområdet og skole - og dagtilbudsområdet, og derfor har jeg taget initiativ til et møde med socialborgmesteren, hvor vi drøftede, hvad vi kan gøre. Og vi vil også række ud til Region Hovedstaden og sundhedsvæsenet, så vi i højere grad oplever, at ingen familie falder ned mellem to stole, og vi i højere grad rammer det rette match i første omgang, siger Jakob Næsager.

Kan du være tilfreds med Københavns Kommunes topplacering over antallet af henvendelser til Forældrerådgivningen?

- Det er utrolig vanskeligt at finde de rette tilbud til den enkelte familie. Nogle gange lykkes det ikke i første omgang. Og der vil altid kunne findes sager, hvor det kunne gøres bedre, siger børne- og ungeborgmesteren.

Det har ikke været muligt at få et interview med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). 

Men i et skriftligt svar skriver ministeren:

- Det er ikke i orden og er ikke velfærdssamfundet værdigt, at familier skal kæmpe en hård kamp for at få den rette støtte til deres børn, skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil og fortsætter:

- Jeg har en helt klar forventning om, at kommunerne sikrer alle børn den støtte, de har behov for.

Flyttede i frustration

I 2021 kastede familien Kronborg Lindholm håndklædet i ringen. 

I frustration over den manglende hjælp fra Københavns Kommune besluttede familien at flytte fra København til Hundested i Halsnæs Kommune.

Her fandt de hurtigt et dagtilbud, der passede til Aksel.

- Det er gået rigtig godt. Aksel er landet et sted, hvor de er rigtig gode til at se ham og hans behov og kan hjælpe ham med alt det, der er svært for ham, siger Ditte Kronborg.

Uvis fremtid

For familien Rasmussen er fremtiden stadig uvis. Københavns Kommune har nu tilbudt sønnen plads på en tredje dagbehandlingsskole.

Men også den skole er tiltænkt til børn med ADHD og autisme. Og forældrene frygter, at den nye skole igen vil forværre deres søns trivsel. 

- Vi er nødt til at tænke på, hvad vi kan stille op som familie, og hvad vi kan holde til, siger Signe Rasmussen.