Den ikoniske Langebro stod færdig i 1954.
Fem år tog det at bygge den, og næsten dobbelt så lang tid tager det nu at gennemrenovere den københavnske bro.
I 2020 påbegyndte Københavns Kommune en hovedrenovering af den gamle bro, efter man opdagede, at vand trængte ind i selve brokonstruktionen.
En af byens mest befærdede broer var i så kritisk en forfatning, at det krævede akut handling.
Det blev startskuddet på en maraton-renovering, der nu viser sig ikke kun at blive særdeles langstrakt, men også historisk dyr.
Alene renoveringens første del, hvor vandsivningen blev bremset, kostede 42,9 millioner kroner. Men det er nærmest småpenge, når den totale regning for hele renoveringen i sidste ende gøres op.
Senest har renoveringen nemlig taget endnu en alvorlig drejning. Denne gang er det et nærmere eftersyn af selve lukkemekanismen på broen, som har vist, at den er mere slidt, end man først havde forventet.
- Vi er lidt bekymrede for om især kontravægtene har det værre, end vi troede. Og de er vigtige for broen, for det er dem, der holder broen i balance. Og at broklapperne kan åbnes og lukkes. Vægtene er helt utrolig vigtige for broen, og de kan ikke tåle at få det værre, end de har det nu, siger områdechef i teknik- og miljøforvaltningen, Henriette Hall-Andersen, til TV 2 Kosmopol og fortsætter:
- Vi gør det for at være i god tid, ellers kan vi risikere at stå med en bro, der ikke kan åbne eller lukke. Og det skal vi ikke ud i. Men vi er stadig der, hvor alt er godt, og alt er sikkert. Men vi vil gerne bruge pengene nu, så det fortsætter sådan.
Fredning sætter særlig krav
Lige nu befinder renoveringen sig i anden fase, hvor blandt andet murværk, vejbaner og øvrige betonkonstruktion kommer under kærlig behandling.
- Hvis man går en tur under broen, vil man kunne se, at vi har arbejdet en del med murværket. Det er tale om nogle lidt specielle mursten. Vi har heldigvis kunnet genbruge en del af dem, men vi også været nødt til at få speciallavet mursten, som dels har den rigtige brune farve og de rigtige runde hjørner.
- Det kan godt anbefales at gå en tur dernede. Det er meget flot gammelt håndværk, der er blevet genoplivet der, fortæller områdechefen.
Men det er nu ikke kun for det gamle håndværks skyld, at man prioriteret de særlige mursten og den helt rigtige blå farve til rækværket.
I galleriet nedenfor kan du se, hvordan Langebro har set ud gennem tiden.
Langebro blev nemlig fredet i 2009, og derfor skal renoveringen leve op til helt bestemte krav.
Regningen for fase to lyder på 258 millioner kroner, og arbejdet forventes at blive afsluttet i 2025.
Næsten 50.000 motorkøretøjer - altså biler, busser, lastbiler og motorcykler - krydser dagligt den gamle stål- og betonbro.
Derfor vil det også være enormt kritisk, hvis denne hovedfærdselsåre ikke længere fungerer, fordi broklapperne pludselige ikke kan lukkes igen.
Og det er et reelt scenarie, som vi kan se ind i, hvis ikke snart broens klapper, de bevægelige konstruktionsdele, maskineri og kontravægtene - der tilsammen udgør Langebros oplukkelig funktion - bliver renoveret.
De københavnske politikere gør i disse dage klar til at sætte sig ved det helt store forhandlingsbord, når det kommende budgetforlig skal indgås.
På grund af den fremskredne slitage anbefaler forvaltningen, at midlerne frigives fra Københavns Kommunens såkaldte Genopretningsramme til genopretning af infrastruktur i byen.
Langebro – bro efter bro
Den nuværende Langebro er en dobbeltfaget klapbro, der blev bygget i 1954, som er tegnet af arkitekten Kaj Gottlob, der 17 år tidligere havde stået bag søsterbroen Knippelsbro.
Københavns Kommune ejer broen, der forbinder Sjælland med Amager. Men den forbindelse er langt fra ny.
Siden 1690 har der nemlig været en bro over Københavns Inderhavn på Langebros placering med samme navn. Broen er blevet udskiftet et hav af gange, men navnet har holdt ved.
Kong Christian den femte lod den første opføre i 1690 som en ganske smal træbro, som ad flere omgange blev udbygget og udskiftet over 213 år.
I år 1903 blev træbroen med en svingbro, der gav mulighed for at føre sporvogne og en stigende biltrafik over broen.
Den bro holdt dog ikke ret længe. Med en stigende bilisme blev det nemlig nødvendigt at udbygge broen yderligere. I 1930 blev en midlertidig bro opført, som fik lov at stå i 25 år, inden den nuværende Langebro stod færdigbygget.
Arkitekten Kaj Gottlob havde ved opførelsen af den nye Langebro en vision om at bygge to højhuse i hver sin ende af broen. Kun det ene blev realiseret; dengang hed det Hotel Europa, i dag kendes det som Danhostel Copenhagen.
Kilde: Gyldendals 'Den Store Danske', Wikipedia, Bryggenslokalhistorie.dk
I første omgang er der tale om en indledende analyse og projektering, som vurderes at koste i omegnen af 38 millioner kroner. Det er disse penge, politikerne skal finde og prioritere.
I 2027 skal den egentlige renovering af broklapperne meget gerne gå i gang. Her er det forvaltningens forventning, at regningen denne gang vil lyde på mellem 315 og 415 millioner kroner.
Med lidt let hovedregning betyder det, at det endelige beløb for hovedrenoveringen af den 70 år gamle københavnerbro vil runde cirka 700 millioner kroner.
Et beløb der er forholdsvis svimlende, men stadig er langt billigere, end prisen på en ny bro.
- Vores umiddelbare vurdering er, at det vil koste omkring 1,5 milliarder kroner. Derudover vil det ikke være særlig bæredygtigt at bygge nyt. Endelig vil det også betyde en masse besvær rent trafikalt for københavnerne i en meget lang periode, afrunder Henriette Hall-Andersen.
Teknik- og Miljøforvaltningen håber og forventer, at renoveringen af Langebro er færdig i 2029.
