Røg fra Børsen - men beredskab er ikke blevet tilkaldt
Det viser billeder fra stedet fredag formiddag.
Hovedstadens Beredskab er dog ikke blevet tilkaldt til yderligere brandslukning, da der ikke har været behov for det.
Det fortæller operationschef ved Hovedstadens Beredskab, Frank Trier Mikkelsen, til TV 2 Kosmopol.
- Jeg antager, at det kunne være noget støv. Der kunne også været noget røg imellem. Der er formentlig stadig noget, der ulmer, siger Frank Trier Mikkelsen og oplyser, at de sidst var til stede ved branden i morges omkring klokken 05.30 i forbindelse med noget efterslukning.
- Der er et vagtfirma derude, som er instrueret i at tilkalde brandvæsen, hvis der er behov, men vi er ikke blevet tilkaldt, siger Frank Trier Mikkelsen og understreger, at hvis der er flammer og gløder, som skal slukkes, så bliver de tilkaldt.
Operationschefen oplyser desuden, at de ikke har modtaget oplysninger om, at røgen skulle genere i området, men han påpeger, at man skal holde sig uden for det afspærret område.