Hvis du kører i bil ind og ud af København og Frederiksberg, har du måske lagt mærke til dem. De blå skilte og pælene med påmonterede overvågningskameraer.
På seks indfaldsveje til København bliver vores nummerplader nemlig fotograferet og aflæst, så myndighederne kan kontrollere, om reglerne for at køre i en miljøzone bliver overholdt.
- Kravet er, at dieseldrevne køretøjer skal have et partikelfilter påmonteret, og hvis de ikke har det, så lever de ikke op til miljøzonekravene, siger Katrine Hauge Vej-Hansen, der er chef for politiske vejafgiftsordninger hos Sund og Bælt, der står bag kameraerne.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Ifølge Bilstatistik.dk rammer de nye krav - der trådte i kraft 1. oktober - på landsplan op mod 63.088 dieselbiler.
Og det har da også ført til bøderegn. Siden det søndag blev forbudt for dieselbiler uden partikelfilter at køre i miljøzonerne, er der blevet udstedt 599 bøder landet over.
341 af de bøder er udstedt i den københavnske miljøzone.
Kører man i en miljøzone i en dieselbil uden partikelfilter - og bliver man samtidig opsnappet af et af kameraerne, der genkender nummerplader - så kan man se frem til en bøde på 1.500 kroner.
(Artiklen fortsætter efter boksen.)
Spørg Os - Formular
_
Tusindvis af daglige billeder
Der bliver taget 300.000 billeder af nummerplader om dagen i landets fire miljøzoner.
- Langt de fleste bliver jo slettet, for langt de fleste køretøjer lever op til miljøzonekravene, så det er kun ganske få køretøjer, der ryger videre til behandling, siger Katrine Hauge Vej-Hansen fra Sund og Bælt.
Det er seks stationære kameraer, der er placeret på udvalgte indfaldsveje, der fotograferer nummerplader på alle biler, der kommer forbi – og derefter krydstjekkes nummerpladerne med køretøjsregistre – og det er sådan man ved, om biler, der kører i zonen, har det fornødne partikelfilter.
Udover de seks stationære kameraer, er der også mobile kameraer, der flytter sig rundt inde i zonen.
Kortet herunder er udviklet af internetaktivisten Christian Panton, der står bag hjemmesiden ANPG.dk. Han kortlægger alle kameraer, der kan genkende nummerplader i Danmark. Kameraerne markeret med grønt er dem, som bruges af myndighederne til at holde øje med dieselbiler uden partikelfilter.
(Artiklen fortsætter under kortet.)
FDM: "Effektivt"
FDM har tidligere været kritiske over for at overvåge køretøjer, men chefkonsulent Dennis Lange kan godt se fornuften i modellen.
- Det er umiddelbart en udmærket måde at gøre det på, og det er i hvert fald en effektiv måde at gøre det på. Det kræver jo ikke mandetimer eller noget. Så det er vi umiddelbart positive over for, siger Dennis Lange.
(Artiklen fortsætter under billedet.)
Den helt store forskel for FDM er, at billederne bliver slettet, så snart det konstateres, at et køretøj lever op til kravene i miljøzonerne.
TV 2 Kosmopol har forsøgt at få en kommentar fra miljøminister Magnus Heunicke (S), men han har ikke ønsket at stille op til interview.
Men Miljøministeriet - der står bag hele ordningen - mener da heller ikke, at det er problematisk at bruge nummerpladegenkendelse. De oplyser følgende i et skrifteligt svar:
"Der er ikke tale om overvågning. Alle data slettes umiddelbart efter nummerplader er blevet digitalt kontrolleret. Data kan ikke anvendes af eksempelvis politiet."
48 timer til bøden kommer
Hvis man har kørt i en miljøzone uden at leve op til kravene, kan der gå op mod 48 timer, før man modtager en bøde - lagt de fleste vil dog modtage den tidligere.
- Det er den person, der står registreret som ejer eller bruger, der modtager bøden. Hvis det så er en anden person, der har kørt bilen, fordi man for eksempel har lånt bilen ud, så er det muligt at overføre bøden til den person, men det kræver, at personen erkender sin skyld, siger Katrine Hauge Vej-Hansen, der er chef for politiske vejafgiftsordninger hos Sund og Bælt.
Og spørger man Sund og Bælt, der står for kameraerne, så er de glade for den måde, det fungerer på.
- Det hele kører jo stort set digitalt, så eftersom systemerne er sat op og kameraerne fungerer rigtig godt, så er det sådan set ikke en kæmpe stor opgave for os, siger Katrine Hauge Vej-Hansen.
