Se videoerne: Sådan så det ud, da julelyset blev tændt på d'Angleterre og i Tivoli
Foto: Henry Michaelsen / TV 2 Kosmopol
Både Hotel d'Angleterre og Tivoli funklede op i julelys fredag.
På Kongens Nytorv var det et tilløbsstykke med mange fremmødte tilskuere, der overværede d'Angleterres traditionsrige julelys blive tændt.
Da mørket faldt på blev facaden lyst op i etaper, som du kan se i videoen. Samtidig sørgede Københavns Drengekor for ekstra god julestemning.
Også i Tivoli blev der tændt op til den helt store guldmedalje. Overalt i forlystelseshaven er der pyntet op med julelys, men det var det store juletræ, der var fredagens store trækplaster for de fremmødte i Tivoli.
Her blev der talt ned, og da juletræet endelig blev tændt lød der et stort jubelbrøl - særligt fra mange ivrige børnestemmer.
Video: Jakob Melgaard/Tivoli