TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Sandie Ring er rystet: Lærer smed tre 10-årige drenge af bus, fordi de ikke opførte sig ordentligt

Sandie Jacqueline Ring er rystet, efter hun samlede tre børn fra specialskolen Isbryderen på Islands Brygge i København op, efter de var blevet efterladt af deres lærer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Sandie Jacqueline Ring fandt de tre drenge i nærheden af Hekla Park her på Artillerivej. Den ene bar en solsikkesnor.

En lærer fra specialskolen Isbryderen på Islands Brygge i København efterlod onsdag eftermiddag tre børn i vejkanten, fordi de ikke opførte sig ordentligt i skolens bus.

Det siger skolens driftsansvarlige Jørgen Hindsberg til TV 2 Kosmopol.

- Jeg er lidt rystet over det. Læreren valgte at sætte eleverne af, fordi der var for meget uro i bussen. Så kørte han videre, og havde planer om at samle dem op igen. Men det gjorde han ikke, siger Jørgen Hindsberg til TV 2 Kosmopol.

- Det er et chok. Det er ikke noget, vi står inde for. Det er heller ikke en pædagogik, som vi på nogen måde praktiserer. Læreren har tilsidesat vores skærpede tilsynspligt, siger den driftsansvarlige.

Så kørte han videre, og havde planer om at samle dem op igen. Men det gjorde han ikke

— Jørgen Hindsberg

Jørgen Hindsberg siger, at der er tale om tre børn fra tredje og fjerde klasse. De er omkring ti år gamle.

Isbryderen er en specialskole for børn, der ikke kan rummes i det almindelige skolesystem. Børnene på skolen kan have ekstroverte handlemønstre og være udadreagerende, oplyser den driftsansvarlige, der selv har været med til at grundlægge skolen for 23 år siden. 

Det var på vej hjem fra en ekskursion, at de blev smidt af skolens bus på Artillerivej - godt en kilometer fra Isbryderen, oplyser Jørgen Hindsberg.

Han vil ikke oplyse, om børnene har diagnoser, men han bekræfter, at mindst en af dem bar en såkaldt solsikkesnor om halsen.

Solsikkesnoren kan bæres af en person med et usynligt handicap for at indikere, at vedkommende har brug for, at omverdenen har lidt mere tålmodighed, tid eller hjælp.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Børnene har været i skole torsdag, men er tydeligt mærket af episoden, lyder det.

- Børnene var utilfredse og synes, det var utrygt. Jeg ved ikke, hvor ramte de er, men vi har haft samtaler med dem, siger Jørgen Hindsberg.

Han har selv taget kontakt til det kommunale tilsyn, som har reageret “hårdt”. Isbryderen tager sagen yderst alvorligt, lyder det.

- Kommunen har sagt, at vi skal finde en sanktion, for det er uacceptabelt, siger Jørgen Hindsberg.

Jørgen Hindsberg vurderer, at de tre børn nåede at være alene i op mod ti minutter, inden en borger fandt dem.

"Fuldstændig rystet"

Denne borger var Sandie Jacqueline Ring, der til daglig driver Slagterens Smørrebrød & Delikatesse på Islands Brygge.

- Jeg stopper op og ser to drenge stå og tomle den. De er bange, kede af det og frustrerede. Jeg er fuldstændig rystet, siger hun til TV 2 Kosmopol.

- Jeg genkender dem hurtigt, for de kommer nogen gange i vores butik. De siger så, at de er blevet sat af som en straf, siger Sandie Jacqueline Ring.

- Kort efter kommer en tredje dreng løbende ud af en almindelig bus. Han siger også, at han er blevet sat af.

Sandie Jacqueline Ring
Foto: Privatfoto

Sandie Jacqueline Ring får fat på en af drengenes mor, og moderen ringer til skolen. Sandie Jacqueline Ring ringer også til skolen og fortæller, at hun kører de tre drenge hjem omgående.

Ifølge Sandie Jacqueline Ring bliver hun taget imod af den pågældende lærer.

- Han er sur over, at jeg har samlet børnene op, for så er der jo ikke noget læring i det. Læreren siger, at de var kommet op at slås i bussen, og han blev mere og mere arrig og sagde til børnene, at det var noget rigtigt lort, de havde lavet.

- Så bliver jeg helt hysterisk, siger Sandie Jacqueline Ring.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

En følelse af afmagt

Herefter tager hun både fat i Isbryderen, det kommunale tilsyn og politiet. Alle steder bliver hendes henvendelse taget alvorligt. TV 2 Kosmopol har set hendes korrespondancer med både skole, tilsyn og politi.

Hun har efterfølgende kontakt til den driftsansvarlige Jørgen Hindsberg, som i en mail skriver til Sandie Jacqueline Ring, at den omtalte lærer har fået en skriftlig advarsel. Det skal ses i lyset af en vurdering af læreren i løbet af dennes flerårige ansættelse, står der i mailen, som TV 2 Kosmopol har set.

- Jeg sidder tilbage med en følelse af afmagt. Jeg er dybt rystet og vred på skolen. Det er ikke i orden, siger Sandie Jacqueline Ring.

Jørgen Hindsberg, hvilke sanktionsmuligheder har I?

- Der er flere. Der er bortvisning, der er skriftlig advarsel, og der er afskedigelse. Og vi sidder lige nu og kigger på det. Sammenholdt med den tid, hvor vi har arbejdet sammen med den lærer. 

Jeg kan I en mail læse, at I har givet en skriftlig advarsel – er det noget I har lagt jer fast på?

- Nej,  det er en sag, som vi sidder og vurderer på løbende. Og det kommer jo også bag på os, med de her ting, som vi bliver nødt til at forholde os til. Og det er jo som minimum en skriftlig advarsel. Og vi fortsætter vores vurdering i morgen (fredag, red.), hvor vi når frem til en beslutning.

Ikke sket tidligere

Er det korrekt, at læreren skulle have været ærgerlig over, at børnene blev samlet op, fordi der så ikke var noget læring i det?

- Det kan jeg jo læse, at borgeren skriver. Og jeg må bare indrømme, det har jeg ikke hørt fra læreren selv, men jeg har samtale med ham i morgen (fredag, red.) tidlig, siger Jørgen Hindsberg.

Kan du garantere, at det er den eneste gang, en lærer har efterladt børn?

- Nej, så er det i hvert fald ikke kommet forbi mig. Mig bekendt har der ikke være flere sager, og jeg har været på skolen, siden den blev grundlagt, siger Jørgen Hindsberg. 

- Jeg har været på den her skole i 23 år, og mig bekendt har vi ikke haft en sag som denne før. Vi er generelt en skole med meget få magtanvendelser. Og også en skole med en pædagogisk low arousal-tilgang til vores børn. Det er den pågældende lærer også under alle andre omstændigheder, og vi har et højt uddannelsesniveau. Vores lærere er uddannede lærere, og langt de fleste er også efteruddannede og specialiserede i inkluderende lærerarbejde, siger Jørgen Hindsberg.

Link kopieret!

Seneste nyt

play-circle play-circle Læs op

Politiet finder større mængde fyrværkeri i garage

Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix

Nordsjællands Politi har lørdag aften fundet en større mængde fyrværkeri i en garage i Gentofte.

Det oplyser vagtchef Rune Mandrup til TV 2 Kosmopol.

- Der er mere, end den normale forbruger har, og hvad der er lovligt at have, men der ikke tale om hele paller. Nu skal vi have beredskabet herud, så vi kan få registreret det, siger han.

Han oplyser videre, at det ikke har været nødvendigt hverken at evakuere beboere i nærheden eller tilkalde forsvarets ammunitionsrydningstjeneste i forbindelse med fundet.

- Det ligner umiddelbart fyrværkeri til forbrugermarkedet, så der er altså ikke tale om kanonslag eller lignende.

Politiet har hverken sigtet eller anholdt nogen i sagen, men de er i kontakt med ejeren af garagen.

De vil være til stede på adressen nogle timer endnu.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Minister vil skærpe krav til taxachauffører efter flere sager om overgreb

Et nyt klistermærke skal være med til at sikre kundernes tryghed hos Dantaxi.
Foto: Morten Spuhr/TV 2 Kosmopol

Der er behov for at kigge på de krav, der stilles til taxachauffører, og transportminister Thomas Danielsen (V) har derfor indkaldt taxaforligskredsen til en evaluering af den danske taxalov.

Det skriver Ekstra Bladet.

Der har nemlig de seneste år været flere sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder.

Ministeren peger derfor på, at de såkaldte vandelskrav - krav om pålidelighed, etik og integritet - skal tages op til eftersyn.

- Vi skal have væsentligt skærpede vandelskrav. Altså skærpede krav til, hvordan man får et chaufførkort og får lov at køre med mennesker - som jo også nogle gange er mennesker i en sårbar situation af den ene eller anden art. Det kræver en høj etik, siger han til Ekstra Bladet.

Ifølge mediet KøbenhavnLIV har der i hovedstadsområdet været fem sager om taxachauffører, der har begået overgreb mod deres kunder, i perioden fra juni 2022 til december 2024.

I starten af december lancerede Dantaxi et klistermærke, som chaufførerne kan køre med, hvis de lever op til en række krav.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Deres datter døde på sin jordomrejse - nu roser de deres hjemby

Roskilde Domkirk
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Forældrene til den unge danske kvinde, der tilbage i november døde under et ophold i det sydøstasiatiske land Laos, sender nu en stor tak til hele deres hjemby.

Det skriver Sjællandske medier.

De har nemlig mødt en overraskende stor grad af støtte og sympati fra borgerne i Roskilde, hvor de bor.

- Jeg er bare taknemmelig for at bo i verdens største lille by. Det er virkelig overvældende så mange, som har tænkt på os, krammet os, sendt blomster, kort, beskeder. Det havde jeg virkelig ikke ventet. Men det siger måske også noget om, hvem Anne Sofie var, fortæller hendes far Didier Coyman til Sjællandske Nyheder.

deres datter, Anne-Sofie Ørkild Coyman, blev erklæret død den 13. november - formentlig af metanolforgiftning.

Hun blev begravet fra Roskilde Domkirke den 7. december.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

34-årig anholdt efter politijagt i Københavns gader

Foto: Sebastian Andersen Holm / TV 2 Kosmopol

En 34-årig mand er blevet anholdt efter en 14 minutter lang biljagt i København.

Det oplyser Jonathan Wald, central vagtleder hos Københavns Politi til TV 2.

Politiet eftersatte den 34-årige, da han ikke ville stoppe ved Langebro.

Det lykkedes klokken 14.26 lørdag politiet at stoppe manden på Danneskiold-Samsøes Allé ved Holmen. H

an vil blive sigtet for flere overtrædelser af færdselsloven og muligvis også af straffeloven. Det er endnu ikke afgjort, om han vil blive krævet fængslet ved et grundlovsforhør.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Færre afviste asylansøgere venter på at komme hjem

Der er rekordfå afviste asylansøgere i udsendelsesposition.

Det skriver Udlændinge og Integrationsministeriet lørdag i en pressemeddelelse.

Ifølge udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) skyldes det blandt andet oprettelsen af Hjemrejsestyrelsen i 2020.

Hjemrejsestyrelsen har ansvaret for, at afviste asylansøgere udrejser fra Danmark.

I dag er der omkring 330 afviste asylansøgere i udsendelsesposition. I 2020 var tallet 1155.

- Det er en kæmpe succes, at vi i Danmark er lykkedes med at få tallet bragt så langt ned, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen.

Link kopieret!
play-circle play-circle Læs op

Fem dræbt i Tyskland: Politiet har fokus på julemarkeder i København

Det var med denne bil, den formodet gerningsmand dræbte fire personer fredag aften.
Foto: Axel Schmidt/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter et formodet angreb på et julemarked i Magdeburg i Tyskland fredag lyder det fra Københavns Politi, at man til alle tider har operationelt fokus på steder med mange mennesker.

- Julemarkeder har vi også haft fokus på, og det fokus er ikke blevet mindre efter i går, siger vagtchef Henrik Stormer lørdag formiddag til Ritzau.

Politiet ønsker ikke at gå i detaljer med indsatsen eller at svare på, om patruljeringen er øget som følge af udviklingen i Tyskland.

Fredag aften omkring kl. 19 kørte en mørk BMW igennem et julemarked i Magdeburg i Tyskland. Bilen nåede at dræbe fem personer og såre cirka 200, det skriver den tyske avis Bild lørdagen morgen.

Efterfølgende anholdte politiet føreren af bilen.

Denne artikel er opdateret kl. 13:07. Tidligere fremgik det, at kun fire personer var dræbt og 68 personer såret. Dette tal er nu steget og opdateret.

Link kopieret!

TV 2 Kosmopol app
Få de vigtigste nyheder fra metropolen
lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
beyondwords no-domain
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
app_banner_enabled no-domain
pusherTransportTLS no-domain
tv2_kosmopol_session tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN tv2kosmopol.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google