Seks uopklarede kvindedrab i København: Hvordan blev 1990 det værste år i Københavns Politis historie?

Marcela Guerra Mieres.

Hanne With.

Betina Christensen.

Anne Stine Geisler.

Anette Just Olesen.

Lene Buchardt Rasmussen.

De seks navne, du netop har læst, tilhører kvinder, der ikke er her mere.

De blev alle frataget livet på den mest brutale vis, da de i og omkring kalenderåret 1990 blev dræbt.

Men selvom kvinderne ikke er her fysisk, så lever deres eftermæler og historier videre.

Det samme gør fem af kvinderne i efterforskningsafdelingen hos Københavns Politi.

Deres forsvinden fandt nemlig sted indenfor få kilometers afstand og er aldrig blevet opklaret. Derfor har året 1990 indprentet sig som et af de værste år i Københavns Politis historie.

- Det er den periode med flest kvindedrab på kort tid - og så er de endda uopklarede, forklarer Frederik Strand, der er historiker og leder af Politimuseet, overfor TV 2 Kosmopol.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Uropatrulje på overarbejde 

I sidste uge kom der igen fokus på sagskomplekset med titlen "Kvindedrab" fra 1990.

Her kunne Københavns Politi fortælle, at en mand var blevet anholdt og sigtet for et af de fem uopklarede kvindedrab.

Men hvordan kan det være, at der skete så mange kvindedrab på så kort tid i 1990? Det har Frederik Strand et godt bud på. 

Han er forfatter til bogen "Uopklaret" og har i den forbindelse dykket ned i danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager - herunder kvindedrabene fra 1990.

For Frederik Strand er kvindedrabene i 1990 historien om et brutalt København og et presset politi, der skulle varetage mange sociale opgaver i perioden omkring 1990.

- København var virkelig præget af en social deroute. Man så problemerne omkring narko og prostitution i fuldt omfang, forklarer han om perioden og fortsætter: 

- 1990 er på det punkt et af de værste i Københavns historie. Man så de problematikker, der gradvist havde hobet sig op siden slutningen af 1960'erne.

Efter en årrække, hvor de klassiske arbejderfamilier var flyttet væk fra København og brokvartererne, ændrede dele af København karakter. For mens familierne flyttede væk, fyldte udsatte narkomaner og prostituerede mere i bybilledet, særligt omkring Vesterbro og dele af Nørrebro.

- De sociale tiltag kunne ikke følge med de sociale udfordringer, der var i byen. Særligt på Vesterbro og Nørrebro fik den såkaldte uropatrulje både den sociale indsats og de andre opgaver, som politiet havde. 

- På den sociale indsats stod de (uropatruljen, red.) nærmest alene på Vesterbro. Det er den situation, politiet stod i, da de her drab begyndte at ske, uddyber Frederik Strand.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Frygtede seriemorder 

Det første drab fandt sted i 1989's sidste måned. Her forsvandt 17-årige Marcela Guerro Mieres på vej hjem fra en fest i Hvidovre.

Dagen efter gjorde en hundelufter sig et frygtelig fund.

På en tur rundt i Mågeparken i Hvidovre fandt han den 17-årige piges livløse krop. Undersøgelser viser, at hun var blevet voldtaget og bagefter kvalt med et stykke af sit eget tøj.

Ni måneder senere stod politiet med intet mindre end seks uopklarede kvindedrab i København - og det er altså noget, der - ifølge Frederik Strand - påvirkede både stemningen og efterforskningen.

- På det tidspunkt spekulerede man i, om der var en sammenhæng mellem drabene, fordi de skete så tæt på hinanden. Ofrene havde en betydelig lighed: Det var unge kvinder. Man begyndte at tale om, om der var en seriemorder, der stod bag det hele, forklarer Frederik Strand.

- Man følte sig usikker på det her tidspunkt. Derfor blev tingene blandet sammen - man var i tvivl om, hvad der foregik, fordi man ikke havde oplevet så mange af denne her type af drab på så kort tid nogensinde før. Det skabte virkelig pres på drabsafdelingen, uddyber han.

(Artiklen forsætter efter billedet.)

To drab på prostituerede 

Både Hanne With og Betina Christensen, der blev dræbt og forsvandt i begyndelsen af 1990, færdedes i gademiljøet omkring Vesterbro, hvor de arbejdede som prostituerede.

- De færdedes i et miljø, der virkelig var råt, og befandt sig i en udsat position. De eksponeredes for nogle, der ville slå dem ihjel.

- Retrospektivt kan vi se, at det nok givetvis er tilfældigt, at de blev dræbt i samme periode. Men alligevel ikke, fordi København var i den situation, som det var på det tidspunkt. Nogle var meget udsatte for at ende i denne her form for forbrydelser.

Han nævner videre, at det generelt er svært at efterforske i de udsatte miljøer, fordi der ikke er særlig mange, der ønsker ikke at tale med politiet. Det gælder også for eksempelvis kunder hos de prostituerede, som forsvinder. Ganske enkelt fordi de ikke ønsker at blive forbundet med miljøet. 

Bliver de to drab negligeret i samtiden, fordi der er tale om prostituerede fra et udsat miljø? 

- Jeg tror ikke, de bliver negligeret. De får relativt meget omtale, men jeg tror, de kommer til at stå i skyggen af især Stine Geisler-sagen - i hvert fald i pressen, vurderer Frederik Strand.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Særligt fokus på én drabssag

Stine Geisler er den fjerde kvinde, der blev dræbt i København i den omtalte periode. Den 18-årige gymnasieelev var i foråret på vej hjem fra pinsekarnevallet i Københavns gader, da hun blev set i live for sidste gang. 

Dagen efter blev hun fundet i cykelkæderen, hvor hun boede. Hun var blevet kvalt og havde på den ene arm fået snittet, hvad der lignede initialer - formentlig fra gerningspersonen. Desuden var der hældt bonevoks ud over liget, hvilket gjorde det svært at finde DNA-spor. 

- Der kommer et helt særligt fokus på den sag. Det kan skyldes, det er en meget ung pige. Hun var på vej hjem fra en fest - det er der mange både forældre, familie og unge mennesker selv, der kan identificere sig med. Den identifikationsfaktor er ikke på samme måde til stede omkring de prostituerede fra Vesterbro, vurderer Frederik Strand og understreger: 

- Der bliver brugt store efterforskningsressourcer på alle sager. Men i pressen er fokus i højere grad - også i dag - på de her to sager. 

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Amagermanden stod bag

Men selvom der bliver brugt store efterforskningsressourcer på alle sagerne, som også optager offentligheden, så lykkedes det ikke politiet at opklare de seks drabssager. 

Først i 2011 fik de et gennembrud i en af sagerne. Der er tale om sagen fra Fasanskoven, hvor den 40-årige folkeskolelærer Lene Buchardt Rasmussen blev fundet dræbt. 

Et DNA-spor efter en voldtægt i 2010 førte nemlig politiet på sporet af Marcel Lychau Hansen - bedre kendt som Amagermanden - som viste sig at have mere på samvittigheden.

Under sagen opdagede man et match mellem Amagermandens DNA og den, der blev fundet på Lene Buchardt Rasmussens lig.

I 2012 blev han kendt skyldig i drabet på Lene Buchardt Rasmussen. Amagermanden kendes i alt skyldig i to drab og seks voldtægter og idømmes livstid.

Ny teknik giver nye håb

I sidste uge fik opklaringen af en af de andre drabssagen fra 1990 så nyt liv.

Onsdag morgen udsendte Københavns Politi nemlig nyheden om, at man havde anholdt og sigtet en 53-årig slagterimedarbejder for drabet på Hanne With.

Senere på dagen blev manden - der nægter sig skyldig - varetægtsfængslet. Og det var altså en nyhed, der også kom bag på Frederik Strand, der som historiker og forfatter har beskæftiget sig med sagen. 

- Jeg var meget overrasket - virkelig overrasket. Jeg tænkte faktisk, det var en sag, der var umulig at opklare. Det er mig bekendt første gang, det sker, at man skrider til anholdelse så lang tid efter drabet har fundet sted. Det er meget specielt.

- Det, der overraskede mig, var, at det var Hanne With-sagen. Havde det været Stine Geisler-sagen, havde det været mindre overraskende. Det ville også have ryddet forsiderne, men det her er en sag, der har ligget helt stille.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

I sagen er det såkaldt slægtskabssøgning i DNA-registret, der har ført til sigtelsen mod den 53-årige mand.

Metoden giver politiet mulighed for at tage en DNA-prøve fra et gerningssted og så matche det med andre personers DNA i politiets register.

Men i stedet for at søge efter en matchende profil, leder man i stedet efter nære familiemedlemmer til den person, der har afsat sin DNA.

I den konkrete sag var det ifølge DR sønnen til en nu anholdte 53-årige mand, der var at finde i registret.

Og denne nye metode giver altså fornyet håb til andre uopklarede sager. 

- Det er en mulighed, der måske kan åbne nogle af de andre sager op igen. Det virker mere plausibelt, at de kan blive opklaret nu, end det gjorde i tirsdags (dagen før nyhed om anholdelse, red.), siger Frederik Strand.