Sexmesse er fyldt med tatoveringer på scenen, men gæster må ikke vise deres frem

På Erotic World har de nogle specifikke regler for, hvordan man må se ud for at komme ind. De regler ser bare kun ud til at gælde for betalende gæster - og ikke for dem, der optræder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
På scenen er der forskellige shows - med tilsyneladende forskellige krav til optrædende og tilskuere
Foto: Dennis Fuller

OPDATERING: Vi har fået en reaktion fra Erotic World klokken 12:30 - den er skrevet ind i bunden af artiklen

Over tre dage denne weekend løber erotikmessen Erotic World  af stablen i København.

Med et program, der blandt andet indeholder strip, tantrakurser, BDSM-fremvisninger og et kæmpe sexlegetøjsmarked, lokker messen hver år flere tusinde besøgende til Valby Hallen.

Sidste år var Dex Thelin og hans kæreste blandt disse. Eller rettere: Det skulle det have været, for de blev afvist i døren. 

Dex Thelin har tatoveringer på hænderne, og det var grunden til, at de ikke kunne blive lukket ind. Det var en afvisning, der kom bag på ham:

- Erotic World spiller meget på, at der er plads til alle, så jeg blev meget overrasket over, at de lukker folk ude, baseret på hvordan de har valgt at se ud, siger Dex Thelin.

Vagten gav den grund, at de ikke kunne redegøre for symbolikken i tatoveringerne, og om de eventuelt kunne tolkes som banderelaterede.

Dex Thelin og hans kæreste. Ifølge Dex var ugle-tatoveringen på hans hals ikke et problem for vagten.
Foto: privatfoto

Ifølge Dex Thelin var der flere i køen med lignende tatoveringer, der fik lov at komme ind, og han fik billeder inde fra messen fra venner med mere blæk i huden end ham. 

Han og kæresten delte deres historie på sociale medier, hvor mange andre stemte i med lignende oplevelser.

Efterfølgende forsøgte de at komme i kontakt med Erotic World via deres kontakttelefon og på sociale medier. Men de fik aldrig et uddybende svar på, hvorfor de ikke var velkomne. Her er år efter har de stadig ikke hørt noget fra arrangørerne.

Dex's håndtatoveringer. Han fortæller, at det især var symbolerne på fingrene på venstre hånd, vagten var skeptisk over. Han kunne ikke afkode, om de kunne have relationer til rocker/bandemiljøer.
Foto: privatfoto

Optrædende med synlige tatoveringer og dæmontemaer

Et hurtigt kig på Erotic Worlds hjemmeside viser billeder af optrædende med masser af tatoveringer - også på hænderne. Det virker altså som om, at reglerne for gæster ikke nødvendigvis er det samme, som reglerne for officielle samarbejdspartnere.

I deres ordensregler skriver Erotic World, at "adgang med tatoveringer på hals og hænder (...) beror på en konkret vurdering, som foretages af vagten på stedet". 

Ud over at kigge efter tatoveringer, der kan have relationer til bande- eller rockermiljøer, vil vagten ved vurderingen kigge efter "dæmonansigter/vampyrer/monstrøse ansigter/væsner som fremstår som udbryder af huden".

- Jeg synes, det er underligt, at det er noget, de sorterer fra. Det er temaer, der tit dukker op i den her kultur, siger Dex Thelin.

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Det kom altså bag på Dex og alle de andre, der ikke kunne komme ind til Erotic World sidste år, fordi tatoveringer og kropsmodifikationer i det hele taget ikke er usædvanligt i fetish- og kinkmiljøer.

I programmet til årets messe skal der da heller ikke meget til for at finde shows med kvinder med djævlehorn og andre "dystre" temaer. I listen af stadeholdere finder man også for eksempel designervirksomheden Hell Rose, der blandt andet laver smykker med kranier og t-shirts med sataniske pentagram-symboler.

Et billede snuppet fra eroticworld.dk - antageligt fra et show på en af scenerne til en tidligere Erotic World-messe.

- Det virker ikke som om, at der er fokus på alt det, de vil fejre, og vil skabe et safe space omkring. Det virker som om, at fokusset mere er på penge, siger Dex Thelin.

Det er langt fra første gang, Dex Thelin oplever at blive afvist på grund af sit udseende:

- Jeg kan stort set ikke komme ind nogen steder i København, hvis jeg vil ud i byen. Jeg er også engang blevet afvist til en jobsamtale på grund af mine tatoveringer. Det var så også i en bank, så det ville måske også være at prikke til dragen, siger Dex Thelin.

Alle over en kam

Vi har spurgt Erotic World ind til de her regler. Arrangør Dennis Møller fortæller, at de optrædende er hyret ind ud fra, hvor godt et show, de kan levere, og altså ikke ud fra hvordan de er tatoveret.

I forhold til afvisninger af folk som Dex med synlige tatoveringer oplyser Dennis Møller:

- Vi ønsker ikke gæster med forskellige typer relationstatoveringer til specielle grupperinger, og for at behandle alle lige, så skærer vi alle over en kam. Hvis der er de mindste smule mistanke fra vagtens side, så bliver gæsten afvist.

Han fortæller, at de har svaret på de fleste henvendelser fra afviste gæster, og ellers henviser han til de regler, de har på deres hjemmeside.

Link kopieret!

Seneste nyt

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Her ses en såkaldt bushelle. I situationen her skal buspassagerer holde tilbage for cyklister.
Foto: Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Brøndby førte med 2-0 efter en gave fra Sønderjyskes keeper, men Brøndby mistede grebet og fik blot uafgjort.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Foto: Presse-fotos.dk

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Nyt studie afslører, hvor tunene i Øresund kommer fra

Tunens tilbagekomst til Øresund har blandt andet ført til, at Øresundsakvariet med stor succes har indført såkaldte tunsafarier i sensommermånederne.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

De seneste år har tun i høj grad gjort et comeback i de danske farvande, og særligt Øresund har oplevet en bemærkelsesværdig tilstrømning af de store fisk i sensommeren og frem til oktober.

Nu kortlægger et nyt studie fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, tunens rejse til de danske farvande.

Det skriver Videnskab.dk.

Studiet viser, at mindst 9 ud af 10 tun i danske farvande kommer hertil fra Middelhavet. Det har forskerne blandt andet fundet frem til ved at tage DNA-prøver og ved at følge GPS-sendere sat på de store fisk.

Ifølge DTU-professoren Einar Eg Nielsen kan studiet hjælpe med at kontrollere og bevare bestanden af tun i Danmark.

- I og med at vi nu har demonstreret, at næsten alle tun i Danmark kommer fra Middelhavet – og ikke alle mulige andre steder – så ved vi, hvilke lande vi skal samarbejde og forhandle med om at kontrollere bestanden, siger han til Videnskab.dk.

Link kopieret!

Færgeoverfart risikerer at lukke: Ingen vil have jobbet som skipper

Færgen M/F Columbus har siden 1962 forbundet Halsnæs og Hornsherred gennem overarten mellem Kulhuse og Sølager. (Arkivfoto).
Foto: Rune Johansen/Ritzau Scanpix

Færgeruten over indløbet til Roskilde Fjord mellem Kulhuse i Hornsherred og Sølager i Halsnæs risikerer at have sejlet sin sidste tur.

Færgen Columbus, der nok er nedslidt og næsten 80 år gammel - men dog har kommunal finansiering til at fortsætte de kommende år, kan nemlig ikke tiltrække en ny skipper.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Den nuværende skipper på færgen stoppede ved udgangen af oktober måned, hvorfor Frederikssund Kommune, der ejer færgen, har sendt driften i udbud i håb om, at en ny skipper ville melde sig på banen og overtage sejladsen.

Med ved ansøgningsfristen den 28. oktober havde ingen søgt jobbet, skriver Sjællandske Nyheder. Dermed er der ingen til at sejle færgen, når overfarten efter planen skal genoptages til foråret.

Udvalget for Plan og Teknik i Frederikssund Kommune skal derfor på et kommende udvalgsmøde beslutte, om færgeruten helt skal nedlægges, eller om kommunen skal forsøge at overtage sejladsen som en kommunal opgave.

Link kopieret!

Jes Dorph takker for donationer til kommende retssag

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den tidligere TV 2-vært Jes Dorph-Petersen takker på sin Facebookside alle, der har støttet hans crowdfunding til en kommende retssag.

- Sagens kerne er naturligvis den advokatundersøgelse, der i 2020 kostede mig karrieren. Jeg har lagt sag an mod advokat Yvonne Frederiksen, som jeg mener handlede groft ansvarspådragende og derfor nåede frem til en forkert og uretfærdig konklusion, skriver Jes Dorph.

Tidligere i denne uge kom det frem, at han havde udsendt en mail til venner, kolleger, eks-kolleger, bekendte og familiemedlemmer, hvor han bad om økonomisk hjælp til sagen. Og det har umiddelbart båret frugt, ifølge journalisten selv.

Jes Dorph mistede tilbage i 2020 sit job som studievært efter en intern undersøgelse om seksuelt krænkende adfærd på TV 2.

Retssagen begynder i januar 2025.

Link kopieret!

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød efter fund af salmonella

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danish Crown tilbagekalder hakket oksekød, der er blevet solgt i flere supermarkedskæder.

Årsagen er, at der er påvist salmonella. Det skriver Danish Crown i en pressemeddelelse.

Oksekødet er produceret 19. november og er bedst før 26. november.

Det er blevet solgt i Bilka, Føtex, Netto, Rema 1000, Meny, Spar, Min Købmand, Let-Køb, Løvbjerg og på Nemlig.com. Danish Crown oplyser, at man ikke har et overblik over, hvor mange pakker hakket oksekød det konkret drejer sig om.

Det skyldes, at det er flere forskellige varianter - både i forhold til vægt og fedtprocent.

Slagteriet oplyser desuden, at alle supermarkedskæder er blevet informeret om, at de skal fjerne kødet.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google