Strittende numser, røde bikinier og skinnende hud.
Kalendere med billeder af letpåklædte kvinder hænger stadig klistret fast til væggene på mange arbejdspladser i den mandsdominerede håndværkerbranche.
Tekniq Arbejdsgiverne, som er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for el, vvs og metal, vil med en ny kampagne gøre op med kalenderne og den drengerøvskultur, der ligger bag.
- Vores opgave er at udfordre vores medlemmer på, om de er klar til en udvikling, fortæller direktør i Tekniq Arbejdsgiverne, Troels Blicher Danielsen.
Kampagnen skal til for at hjælpe virksomheder med at starte en dialog om arbejdsmiljøet og tonen på en arbejdsplads, så de kan afhjælpe manglen på medarbejdere.
Tekniq Arbejdsgivernes 4.100 medlemsvirksomheder får tilsendt en alternativ kalender. Den skal demonstrere de omtalte nøgenkalendere på steder, hvor de ikke hører til.
På kalenderen står opfordringen: ”Tag mig NED!”, som er navnet på kampagnen.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Troels Blicher Danielsen fortæller, at de har valgt at sætte fokus på lige netop nøgenkalenderne af en helt særlig årsag.
- Vi sætter fokus på det her, fordi der er mangel på arbejdskraft og mangel på lærlinge. Vi uddanner 10 procent af alle lærlinge i Danmark, og vi vil gerne appellere til alle, pointerer han.
De unge mænd synes faktisk heller ikke, de hører til.
Han siger, at udfordringer med at tiltrække unge medarbejdere – og særligt kvinder – er noget, der går igen i alle medlemsvirksomhederne.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Marie Christine Klitgaard er elektrikerlærling hos SIF Gruppen. Hun har ikke oplevet kalenderne som et problem. Faktisk hænger de slet ikke på hendes arbejdsplads.
Men nøgenkalendere kan give anledning til en særlig kultur blandt de mandlige medarbejdere i faget, mener hun:
- Hvis kalenderne begynder at "bevæge sig ud i rummet" og afspejles i tone og opførsel over for mig, så vil jeg synes, der var tale om et problem. Jeg tror, de kan fungere lidt som et gateway-drug til en særlig kultur, siger hun.
Marie Christine Klitgaards bemærkning bliver bakket op af Christina Schultz. Hun er sekretariatschef for interesseorganisationen Byggeriets Samfundsansvar. De fokuserer på at forbedre blandt andet de sociale forhold i bygge- og anlægsbranchen.
De har talt med 20 virksomheder, og 13 af dem fortæller, at de har nøgenkalendere hængende. Fire af de 20 fortæller, at de har en politik om, at de ikke vil have dem.
- Nøgenkalenderen er et konkret eksempel på, hvor man kan gribe ind. Den sender nogle signaler, og der er flere eksempler på kvinder, der har forsøgt at sige fra, men ikke er blevet taget alvorligt, forklarer hun.
Og det er egentlig ikke kun kvinderne, der synes, det er underligt.
- Jeg fornemmer en generationskløft i det. De unge mænd synes faktisk heller ikke, de hører til. De forstår det simpelthen ikke, siger hun.
(Artiklen fortsætter efter billedet.)
Tilbage i marts måned, på Kvindernes Kampdag, lancerede Byggeriets Samfundsansvar deres egen kampagne mod lige netop nøgenkalenderne.
Her samlede de flere aktører fra branchen og opsatte en model af en skurvogn. Indvendigt var den plastret til med kalendere og plakater og udvendigt med indsamlede citater for og imod nøgenkalendere. Det satte tankerne i gang for de inviterede.
- Det var som om, man begyndte at forstå, at det er en meget svær kamp at tage som ene kvinde på en arbejdsplads. Det her er et vigtigt ledelsesansvar, og vi fornemmer, at mange virksomheder nu tager det alvorligt og ikke længere vil have dem hængende, fortæller Christina Schultz.
Mere end bare en kalender
SIF Gruppen, hvor Marie Christine Klitgaard er i lære, er én af de virksomheder, der får tilsendt TEKNIQ Arbejdsgivernes alternative kalendere. Lars Mejlby, der er direktør hos SIF, fortæller, at de i virksomheden ser kampagnen som et virkelig godt værktøj.
- Fra min og vores side her i SIF, så er det et godt værktøj til at sætte en dialog i gang, for hvordan håndterer man den lige, siger han.
Han uddyber, at han ser kalenderen som noget vedvarende, der løbende kan være med til at starte en debat og sætte en dialog i gang.
Nogen vil måske mene, at et indgreb mod lige præcis nøgenkalenderen ikke er givende, men Lars Mejlby siger, at det er vigtigt at gribe ind, hvor man kan.
- Kalenderen er et element i noget større. Den sætter mange gode tanker i gang, og det er vigtigt at tage ansvar de steder, hvor man kan gøre noget, selvom man starter i de små, uddyber han.
Forbud er ikke vejen frem
Lars Mejlby fortæller, kampagnen er en af de bedste måder at håndtere situationen på. Han mener nemlig ikke, at et decideret forbud er vejen frem, selvom det måske virker oplagt.
- Jeg synes jo, det ville være nemmest bare at give forbud og skælde ud, men det gavner bare ikke snakken og mangfoldigheden. Jeg er fuldstændig imod et forbud. Det her kommer af kommunikation og opmærksomhed.
Han fortæller, at det for SIF ikke kun handler om, hvorvidt nøgenkalenderne hænger på væggen eller ej. Det er også et spørgsmål om, hvordan virksomheden afspejler samfundet i dag, hvor mangfoldighed bliver stadigt vigtigere.
Og det er Troels Blicher Danielsen enig i.
- Vi ved fra vores medlemmer, at de får mere ud af at have begge køn. Det er en kamp om talent, og at man gerne vil have de allerdygtigste. Det kræver, at man laver et arbejdsmiljø, som de unge gider at komme i, siger han.
Og det er samtidigt også Marie Christine Klitgaards opfattelse, at køn betyder mindre, og faktisk bare supplerer det sociale samspil.
- De er glade for at have mig der. De synes, det er rart, at der er nogen, der spørger ind til de mere følsomme aspekter af deres hverdag og deres liv, siger hun.
Et opgør med en kultur
De alternative kampagne-kalendere bliver sat op i adskillige virksomheder rundt om i Danmark i løbet af denne uge.
Ifølge Troels Blicher Danielsen er det altså en nødvendighed for at sætte skub i en opgørelse med en arbejdskultur, der har hersket.
- Hvis man gerne vil have medarbejdere i fremtiden, så skal man have et arbejdsmiljø, der tiltrækker de bedste, og det er uanset køn, understreger han.
Hans generelle opfattelse af introduktionen til kampagnen er, at virksomhederne tager godt imod den. De er glade for at få tildelt et redskab, der kan sætte skub i en dialog.
Lars Mejlby er fuldkommen enig. SIF har haft reklameret for kampagnen på LinkedIn, og modtagelsen har været god, og mange af medarbejderne bakker op om det.
Samtidigt med at Lars Mejlby er enig i kampagnen, og hvad den står for, synes han ikke, at man skal banke nogen i hovedet, fordi de har været vant til noget andet.
- Engang var det normalt at have kalenderne oppe, for det var en helt anden tid. Nu er det nærmere en accept af, at verden ser anderledes ud i dag, og derfor skal vi have ændret holdninger. Det bliver der gjort plads til nu, fortæller han.
