Stéphanie Surrugue langer ud efter voldsom ulykke

Den kendte tv-vært var for en uge siden involveret i en grim ulykke. Nu langer hun ud efter Se og Hør – og sender en kraftig opfordring til os andre.

Stéphanie Surrugue fik efter sin ulykke travlt med at skrive til venner og familie, før Se og Hør bragte billeder af hendes ødelagte bil, der lå på taget på en vej på Vesterbro i København.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den kendte tv-vært Stéphanie Surrugue var mandag for en uge siden involveret i en voldsum bilulykke i København.

Selvom bilen endte på taget, kunne hun selv få døren op og kravle ud på vejen mellem glasskår og vragrester og komme på benene.

Men det er ikke kun ulykken, der har rystet hende.

Som et overgreb

Det er i den grad også de andre trafikanter, der tog billeder af hende og den ødelagte bil efter ulykken.

Det skriver Stéphanie Surrugue i en stribe stories på Instagram, som hun lagde op søndag eftermiddag.

- Det føles så ubeskriveligt grænseoverskridende, faktisk som et overgreb, at blive filmet og fotograferet af vildfremmede mennesker, når man befinder sig forslået og i totalt chok på et ulykkessted, skriver hun.

Der var ifølge hende mindst to trafikanter – en kvindelig cyklist og en mandlig bilist – der filmede og tog billeder, mens hun blandt andet grædende talte med 112.

TV 2 har rakt ud til Stéphanie Surrugue, men hun er ikke vendt tilbage.

- Det er tarveligt og uetisk

Men Stéphanie Surrugue er også rystet over Se og Hørs dækning af sagen, hvor de samme dag bragte en artikel med netop de billeder fra ulykken, selvom hun bad dem lade være.

I weekenden bragte de også en artikel med hendes navn samt et billede af hende, hvor hun taler i telefon efter ulykken.

Derfor kommer hun nu med et opråb til dem og alle os andre i sine stories.

- Jeg kan kun opfordre indtrængende til, at man lader være med den slags. Og at man – hvis man aldrig selv kunne finde på den slags – taler med sine venner/kolleger/familiemedlemmer om, at det er tarveligt, ulækkert, uetisk og fuldstændig unødvendigt, skriver hun.

Fotografer risikerer fængsel

Det kan dog også være ulovligt at dele billeder af ulykken. Det mener Sten Schaumburg-Müller, der er professor i mediejura på Syddansk Universitet.

- Man kan ikke komme efter dem, der tager billeder af ulykken, hvis det er til privat brug. Men i det øjeblik, de sender dem til Se og Hør, kan det blive strafbart, siger han.

Den erfarne juraprofessor tager det forbehold, at vi kun kan se de billeder, som Se og Hør bragte.

De er ikke strafbare i sig selv, mener han. Men cyklisten og bilisten – og andre forbipasserende – kan have sendt andre billeder, og ifølge straffelovens paragraf 264 d kan det være strafbart, hvis man uberettiget videregiver billeder, "der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden".

Hvad siger loven?

Straffeloven paragraf 264 d

Med bøde eller fængsel indtil seks måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stykke 2 

Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil tre år.

Presseetiske regler brudt

Og det er netop brugen af billederne, der er det springende punkt, mener Sten Schaumburg-Müller

For Se og Hør må gerne omtale trafikulykken i tekst. Men er de billeder, som ugebladet bringer, i overensstemmelse med retningslinjerne for god presseskik, eller er de et brud på dem?

- Jeg mener, de har overtrådt de presseetiske regler, siger juraprofessoren.

- I det omfang, at Se og Hør bruger de her privatoptagede billeder, er det min opfattelse, at de fanges af ansvaret om, at ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn.

Sten Schaumburg-Müller tager endnu en gang det forbehold, at vi kun kender Stéphanie Surrugues version af begivenhederne på ulykkesstedet.

- Men det lyder ikke, som om at fotograferne har taget det hensyn. Og er der ikke vist det hensyn på ulykkesstedet, mener jeg, at Se og Hør skal sige nej tak til de billeder, siger han.

Skrev om ulykken samme dag

Allerede mandag, hvor ulykken skete, skrev Se og Hør om den.

Det skete på baggrund af, at politiet bekræftede, at der var sket en ulykke, og beskrivelser fra øjenvidner samt deres billeder af ulykken, som ugebladet bragte – dog uden Stéphanie Surrugues navn, da hun ikke ville bekræfte ulykken.

Artiklen kom ud kort efter hendes kontakt med Se og Hør.

Og derfor måtte Surrugue sende beskeder til venner og familie og lade dem vide, at hun var okay, før de så billederne af hendes bil på Se og Hørs hjemmeside, skriver hun på Instagram.

Chefredaktør erkender brud på regler

TV 2 har forsøgt at få et interview med ugebladets chefredaktør, Niels Pinborg, der oplyser, at han er i udlandet og optaget af møder.

I stedet har vi sendt vores spørgsmål til sagen og modtaget hans svar på mail.

Og i dem erkender chefredaktøren, at han ville have håndteret historien anderledes i dag end for en uge siden.

- Jeg vurderer, at han (juraprofessor Sten Schaumburg-Müller, red.) godt kan have ret. Og skulle jeg bringe historien igen, ville jeg maskere personer på billedet. Så klog er jeg blevet, skriver Niels Pinborg.

Den manglende sløring er dog ikke en del af juraprofessorens kritik. Den handler om de private personers manglende hensyn, da de tog billederne af Stéphanie Surrugue og af ulykkesstedet.

Det forholder Niels Pinborg sig ikke til, men han svarer, at han "må stå til ansvar for, hvad der sker, når billederne kommer ind".

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab. Du spørger. Vi undersøger.
+

_

- Noget har jeg lært

Derudover står han på mål for, at Se og Hør bringer artiklerne med billeder af den ødelagte bil.

- Vi bringer som oftest så meget dokumentation for vores historier, som vi kan. Det gør vi som mange andre medier også ved trafikulykker. Det er sådan, vi redigerer Se og Hør, skriver han.

Chefredaktøren svarer ikke på, om han er enig med Stéphanie Surrugue i, at man skal lade være med at tage billeder af mennesker, der netop har været involveret i en ulykke.

- Man skal overholde loven, det må alle bestræbe sig på, skriver han og tilføjer:

- Som nævnt ville jeg næppe bringe billedet af hende umasket (sløret, red.) igen. Så noget har jeg lært.

Link kopieret!

Seneste nyt

Stak tilfældig kvinde i halsen: Nu er der nyt i sagen

Foto: Presse-fotos.dk

En kvinde i 40'erne blev alvorligt kvæstet efter en knivstikkeri på Taastrup Torv.

Drabsforsøget fandt sted den 12. februar i år på Taastrup Torv, hvor en 20-årig mand forsøgte at slå kvinden ihjel ved at stikke hende i halsen med en kniv. 

- Kvindens overlevelse skyldes alene den resolutte indsats fra vidner og sundhedspersonalet, forklarer anklager Helena Bengtsen i en pressemeddelelse fra Københavns Vestegns Politi.

Den tiltalte blev anholdt få timer efter hændelsen på baggrund af intensiv politiefterforskning og har siddet varetægtsfænget siden.

Kort før middag tirsdag blev han ved Retten i Glostrup idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling uden længstetid. 

Manden har modtaget dommen. Han er fortsat varetægtsfængslet frem til afsoning. 

Link kopieret!

19.000 rejsekort-standere skal skrottes

Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

13 år efter at de første velkendte standere til at tjekke ind og ud med Rejsekort blev indført, skal samtlige 19.000 standere pilles ned i 2026.

Det skriver TV 2.

Op skal i stedet langt færre og nogle helt andre standere, skriver Ingeniørens MobilityTech på baggrund af indsigt i udbudsmaterialet.

Link kopieret!

Trump-lejren jubler over Miss Universe-vinder fra Søborg

Danske Victoria Kjær Theilvig fra Søborg blev søndag kåret som Miss Universe 2024.
Foto: Fernando Llano/AP/Ritzau Scanpix

Victoria Kjær Theilvigs triumf ved søndagens miss Universe-konkurrencen, bliver nu mødt af begejstring fra uventet kant.

En lang række profiler på den amerikanske højrefløj hylder nemlig valget af danskeren som skønhedsdronning.

Donald Trumps ældste søn, Donald Trump Jr., er en af de profiler, der deler sin begejstring på X.

- Biologisk og objektivt attraktive kvinder har igen lov til at vinde skønhedskonkurrencer. VI ER SÅ MEGET TILBAGE!!!!, skriver han.

Og han er ikke den eneste, der har svært ved at få armene ned, efter at Victoria Kjær Theilvig blev kåret som vinder af den globale skønhedskonkurrence.

Også rigmanden Elon Musk, har reageret på den danske sejr.

På mediet X, som han selv ejer, har han lagt et billede op med teksten: "Breaking: Internettet går amok efter en attraktiv biologisk kvinde vinder Miss Universe."

Link kopieret!

Hul på gasledning: Afspærring i 100 meters radius

Arkivfoto.
Foto: TV 2 Kosmopol

Opdatering kl. 11:41: Gaslækken er nu stoppet og afspærringen er ophævet, skriver Nordsjællands Politi på X.

Ifølge Nordsjællands Politi er der lige nu blevet gravet hul på en gasledning i Værløse.

Det er sket på Nørrevænget.

- Der spærres af i en radius på 100 meter fra skadesstedet, skriver politiet på X

Link kopieret!

Verdensberømt "konge" fra Hvidovre indtager Copenhell som hovednavn

Foto: Carlos Santiago/SIPA/Ritzau Scanpix

- En af Danmarks største metalprofiler vender hjem, når King Diamond gæster Copenhell 2025.

Sådan skriver metalfestivalen på sin hjemmeside i dag.

King Diamond er oprindelig fra Hvidovre og hans borgerlige navn er Kim Bendix Petersen.
I midten af 80érne flyttede han til Dallas og blev medlem af det legendariske metalband Mercyful Fate.

Nu står King Diamond i spidsen for sit eget band af samme navn. Og for første gang i otte år spiller det på Copenhell.

Festivalen har for længst offentliggjort navne som Slipknot, Dream Theater, In Flames, Powerwolf og Strychnos. 

Copenhell finder sted fra onsdag 18. juni til lørdag 21. juni.

Link kopieret!

818 kilo kokain drevet i land i sportstasker: To mænd sigtes

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix - Den 18. marts 2024 blev flere pakker kokain og en sportstaske fundet på en strand i Sejerø Bugten.

To mænd er anholdt i Storkøbenhavn og sigtes for at indsmugle 818 kilo kokain, der drev i land i Sejerøbugten.

Det oplyser National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) tirsdag i en pressemeddelelse.

De to mænd på henholdsvis 27 og 60 år.

De er sigtet for i fællesskab med flere medgerningsmænd at have organiseret indsmuglingen af det store parti kokain.

Kokainen blev ifølge politiet dumpet i sportstasker i de indre danske farvande lørdag 16. marts og drev efterfølgende i land i Sejerøbugten på stranden ved Sjællands Odde.

De to mænd fremstilles tirsdag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Link kopieret!

Millionhungrende danskere strømmer til kiosk på Østerbro

Gigapræmien fra 4. juni i år.
Foto: TV 2

4. juni i år blev en Eurojack-lottokupon købt i 7-eleven på Trianglen på Østerbro i København. Den udløste en gevinst på 760.818.030 kroner.

I aften er det 750.000.000 kroner i puljen og det får åbenbart millionhungrende danskere til at strømme til 7-eleven på netop Trianglen - formentlig i håbet om at heldet igen vil tilsmile en kupon fra netop denne kiosk.

- Ja, der er meget godt gang i den i de her dage. Det er tydeligt, at folk snakker om, at de godt vil spille Eurojackpot lige her i 7-eleven, fordi den store gevinst allerede er blevet vundet her én gang, fortæller Amanda Svendsen, der ejer butikken på Trianglen på Østerbro i København i en pressemeddelelse fra Dansk Spil.

Ifølge ejeren er der i disse dage en særlig stemning i butikken.

- Kunderne ved godt, at de ikke har større chancer for at vinde her. De ved godt, at det er helt tilfældigt, at det er hip som hap, hvor det sker. Men det er alligevel tydeligt at mærke, at mange af dem kommenterer det og spørger ’var det ikke her i denne butik…?’ og ’det er godt nok vildt…!’ og så videre. Jeg tror bare, at folk er imponerede over præmiens størrelse, siger Amanda Svendsen.

Link kopieret!

Louise Borglits mindeallé vedtaget efter borgerforslag

Kommunalbestyrelsen i Herlev har på sit seneste møde vedtaget et borgerforslag om oprettelse af en mindeallé for alle, der har mistet.

Borgerforslaget om mindealléen blev stillet af Freddy Hjort Christensen, som følge af drabet på Louise Borglit, der blev dræbt i Elverparken i 2016.

Efter forslaget nåede 300 underskrifter blev det oversendt til politisk behandling og er nu vedtaget med bred opbakning i kommunalbestyrelsen.

Det skriver Herlev Kommune på sin hjemmeside.

Mindealléen, der vil blive prydet af 10 japanske søjlekirsebær, kommer i alt til at blive 95 m2 og bliver anlagt i foråret 2025.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google