Stigning i antisemitiske hændelser: Jødisk slagter udsat for hærværk flere gange

Natten til torsdag i sidste uge blev Gil Zchout vækket af et opkald fra vagtcentralen, der overvåger hans butik, Gils Deli på Lyngbyvej i København, den eneste jødiske slagter i Danmark.

- De sagde, der var blevet kastet sten mod ruden.

Næste morgen kunne han ved selvsyn konstatere en smadret butiksrude.

- Der så jeg så endelig butikken. Den så ikke godt ud, siger Gil Zchout.

Siden terrorangrebene i 2015 mod krudttønden og en jødisk konfirmationsfest har slagteren været under overvågning af Politiets Efterretningstjeneste, PET. Trods det er den flere gange blevet udsat for stenkast og andet hærværk.

- Jeg kom en morgen. Så stod der ’jødesvin’ her på facaden, siger Gil Zchout og peger på butiksmuren.

Selv er Gil Zchout ikke i tvivl om, at med hærværket mod hans kosherforretning er tale om et antisemitisk angreb.

- Du kan gå ud på Lyngbyvej og kigge – der er ingen andre butikker, der har været ramt. Det er kun sket hos mig. Og når jeg så også har oplevet der før, er jeg helt sikker på, det har med min religion at gøre, siger Gil Zchout.

Hadforbrydelse et muligt motiv

PET ønsker ikke at kommentere sagen, men Københavns Politi oplyser, at der findes overvågningsvideo af maskeret gerningsmand.

Ifølge politikredsen er det dog endnu for tidligt at konkludere et motiv.

- Vi kan ikke udelukke noget som helst på det her tidspunkt. Hadforbrydelser indgår som et af de mulige motiver. Der kan være mange motiver, men det er et motiv, vi efterforsker, siger vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard.

Jødisk samfund registrerer stigning

Det Jødiske samfund i Danmark har sendt en orientering om hærværket på Gil Zchouts slagterforretning til alle dets omkring 1750 medlemmer.

Hærværkets natur vækker bekymring hos mange medlemmer, fortæller Henri Goldstein, som er formand i Det Jødiske Samfund i Danmark.

- Når vi tænker på krystalnatten i Tyskland i 1938, var det jo netop det, der skete - altså at kaste sten igennem ruderne og ødelægge jødiske forretninger. Så det giver en rigtig grim smag i munden på os, siger Henri Goldstein.

Det Jødiske Samfund indsamler data over antallet antisemitiske hændelser. De seneste tal viser en 50 procents stigning i hændelser fra 30 i 2018 til 45 i 2019.

Bange for repressalier

Men ser man på antallet af politianmeldte episoder, kan man ikke spore samme stigning.

Ifølge formanden for Det Jødiske Samfunds skyldes det, at mange er nervøse for at anmelde.

- De er bange for repressalier. Hvis det skulle komme til en retssag, kan de jo ikke undgå, at modparten får at vide, hvem der har anmeldt det, siger Henri Goldstein.

Politiet bekræfter, at der ud over anmeldelserne findes et mørketal.

- Der er helt sikkert et mørketal, som der er for stort set alle andre kriminalitetstyper, siger vicepolitiinspektør Jesper Bangsgaard og tilføjer, at der i straffelovsbestemmelserne er mulighed for at pålægge en højere straf for kriminalitet, som begås motiveret mod minoriteter.

Regeringen arbejder på handlingsplan

I november måned sidste år blev en jødisk gravplads i Randers og en række private hjem i Danmark skæmmet af antisemitisk hærværk. Det skete på årsdagen for Krystalnatten i Tyskland.

Blandt andet på baggrund af de hændelser vedtog et enigt Folketing i januar måned i år at pålægge regeringen at bekæmpe antisemitisme i Danmark med demokratiske virkemidler, herunder undervisning i skoler og en national handlingsplan mod antisemitisme.

- Dels skal vi have undersøgt, hvor udbredt antisemitisme er, og dels skal der være mere oplysning om jøder og antisemitisme, siger Jeppe Bruus, der er retsordfører for Socialdemokratiet.

Vil handlingsplanen være nok til at forhindre episoder, som vi har set ved slagteren på Østerbro?

- Nej, det vil den ikke på den korte bane. Det er usagligt at sige andet. Det er et langt sejt træk. Desværre er det også sådan med den type handlinger, at nogen af dem, der gør det, bliver påvirket af andre. Vi skal tage det meget alvorligt. Det, der er trist, er, at det er et meget udbredt problem, også i andre EU-lande.

Men jøder er ikke de eneste, der oplever hadforbrydelser. Man ser også andre minoriteter blive udsat for lignende. Skal der ikke en mere bred handlingsplan til?

- Det ene udelukker ikke det andet. At andre grupperinger oplever noget lignende, ændrer ikke ved, at vi har en forpligtelse overfor de jøder, der oplever en stigende grad antisemitisme. Vi kan godt samtidig beskæftige os med andre former for hadforbrydelser også, siger retsordføreren.

De danske værdier bliver ramt

I kosherforretningen på Lyngbyvej har Gil Zchout gennem de seneste mange år kæmpet for at bevare den jødiske madtradition.

Men selvom krydderierne dufter af sydlige himmelstrøg, og vinen kommer fra Galilæa og Golan-højderne, er Danmark lig med hjemme for Gil Zchout.

Nok er han israeler, men han har boet i Danmark i 28 år.

Og nok han er ærgerlig over den smadrede rude.

Men ifølge ham er episoder som angrebet mod hans butik især et overfald på det åbne, danske samfund, som han kender det.

- Det er danske værdier der bliver ramt. Og det er det, jeg er skuffet over.