Storbyens særprægede steder forsvinder: Se tidslommerne her

Artiklen blev oprindeligt udgivet i april 2024. 

- Der var en, der samlede på Barbiedukker, og så tænkte jeg, at det var da meget sjovt. Og så har det taget lidt overhånd, kan du se.

Sådan siger Lene Darlie Pedersen om det, der i dag har vokset sig til Danmarks største samling af barbiedukker.

På Vibevej i Københavns Nordvestkvarter står de lyserøde montrer tæt side om side – og bag glasset oplyses række efter række i samlingen, der tæller over 4.000 dukker.

Udefra ser Barbiemuseet ikke ud af meget. Persiennerne er nedrullede, og kun et lyserødt skilt på facaden afslører museet, der breder sig over to etager.

Den autentiske og uplanlagte by

Barbiemuseet er blot én af de tidslommer, som Ulf Svane og Mathias Kobberrød Rasmussen har kortlagt i København.

Gennem de seneste fire år har makkerparret dokumenteret det København, som de fleste overser.

De har fundet de nichesteder, som ifølge dem forsvinder mere og mere ud af den gentrificerede storby, og som i høj grad kun overlever på grund af ejernes kærlighed til deres egen niche.

- Det er jo det gamle København, den autentiske og uplanlagte by, hvor ting får lov at passe sig selv gennem mange år. Det er drevet af indehaverne, der ofte har dedikeret et helt eller halvt liv til deres forretning og håndværk, fortæller Ulf Svane, som er fotografen i projektet.

Nu er det umage makkerpar, som er fotograf og historiker og begge børn af 90’ernes København, aktuelle med bogen ”Hovedstaden Bag Facaden – Mødesteder, tidslommer og mennesker” og fra 1. maj udstillingen ”Min Butik!” på Københavns Museum.

Heri beskrives og dokumenteres 55 specialforretninger og unikke steder i hovedstaden og de mennesker, som driver dem. 

Tidslommer, som ifølge forfatterne altså kun eksisterer på lånt tid.

Og det tyder på, at de har fat i noget.

Butikker i frit fald

En analyse af detailhandlen fra Københavns Kommune viser, at hovedstaden i løbet af de seneste ti år har mistet 527 butikker fra bybilledet. Alene i Indre By er antallet af butikker faldet med 12 procent, mens befolkningstilvæksten i samme periode er vokset med næsten 9.000 borgere.

Ifølge SMVdanmark er det i særlig grad internethandlen, som har vundet overhånden hos danskerne – og det gør det svært at drive en gammeldags strøgbutik. 

Selv i Danmarks hovedstad.

Så noget har ændret sig, og måske skyldes det flere faktorer. København gentrificeres bydel for bydel efter 90’ernes store opsving og efterlader moderne lejlighedskomplekser, glasfacader og smarte caféer, hvor der tidligere var industri, småerhverv og nichebutikker.

Steder, der forsvinder

Og nogle steder står forretningsdrivende som Palle i Københavns Nordvestkvarter tilbage. Han har overtaget forretningen NV Foto fra sin far Knud Erik, og selvom fotobutikken med 52 år på bagen er én af de få tilbageværende af sin art i hovedstaden, er det fortsat en fornuftig forretning at fremkalde fotos. Hvert fald endnu. Og her har områdets ungdomsboliger ligefrem hjulpet den gamle butik.

- Området har fået et stort løft med alt det nybyggeri og alle de unge og familier, der er kommet til. Vi kan mærke det i hvert fald, siger Palle.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Et par kilometer derfra ligger Teheran Ægte Tæpper, og i det lille kælderlokale på Sallingvej i Vanløse er der ikke meget, som tegner til, at handlen med ægte tæpper i Vanløse fortsætter, når 80-årige Alfred Sarchar lukker for sidste gang.

- Nu er det helt dødt. Det er alle steder, ikke kun her, siger Alfred Sarchar.

Folk køber simpelthen ikke tæpper mere, forklarer den ældre herre, som har haft tæppebutik på både Østerbrogade og i Søborg tidligere. Alligevel håber han, at nogen vil overtage forretningen, som er blandt den sidste håndfuld af forhandlere af ægte tæpper i København.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Frygten for at være den sidste har Janne Bjerregaard også.

- Jeg håber inderligt, at jeg kan få fem år her, forhåbentlig mere, for jeg synes jo, det er ærgerligt, at sådan et sted ikke bliver bevaret.

- Det er hele mit liv, det her, siger hun med henvisning til hendes mors livsværk Bistro Trekanten, som hun har overtaget for et par år siden.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

Bistro Trekanten ligger på Prags Boulevard på Amager i et område, som tidligere har huset industri og værksteder. I dag ligger der fortsat et autoværksted ved siden af madstedet, men området i sin helhed er de senere år blevet omdannet til boliger.

Madstedet serverer det meste fra en ristet pølse til smørrebrødsmadder og flæskestegssandwich.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Herunder kan du se flere billeder fra Copenhagen Archive og nederst vores indslag om mændene bag, da de startede den fotodokumentaristiske rejse. Læs mere om deres udstilling ved at klikke her.