Superstjerne stoppede halvvejs: Her er vinderen af halvmaraton

Verdensmesteren vinder Copenhagen Half Marathon.

Sabastian Sawe fra Kenya vinder Copenhagen Half Marathon foran verdensrekordholderen Jacob Kiplimo.

Det skete i tiden 58 minutter og fem sekunder - fire sekunder langsommere end løbsrekorden. 

Der var ellers spekuleret i, om verdensrekorden på 57 minutter og 31 sekunder kunne slås under dette års løb. 

Løbet var ekstraordinært i år, fordi den norske løbestjerne Jakob Ingebrigtsen havde meldt sin ankomst.

Han stoppede dog pludseligt op lige efter ti kilometer-mærket.

Det viste livesignalet løbet. Han var ellers med blandt de forreste løbere.

- Det blev bare for meget for ham, lød det fra kommentatorerne på det officielle tv-signal fra løbet.

quote Jeg var udmattet

Jakob Ingebrigtsen

Jakob Ingebrigtsen gik herefter nogle meter, inden han begyndte at løbe igen.

Kort efter stoppede han igen op, gik nogle meter og løb så videre.

Han sluttede løbet omkring fem minutter efter vinderen. 

Jakob Ingebrigtsen løb de første ti kilometer på 27 minutter og 27 sekunder. Hans bedste officielle tid på 10 kilometer landevej hed indtil søndag 27 minutter og 54 minutter.

- Jeg var udmattet. Det var en stor sejr bare at komme i mål, siger Ingebrigtsen til det norske medie VG.

- Det gik som forventet. Jeg slog norsk rekord på ti kilometer, så det var lidt sjovt, at gøre det officielt. Men jeg må erkende, at jeg lagde for hurtigt ud.

De fleste vil kende verdensstjernen fra OL i Paris samt hans talrige rekorder på blandt andet 1500, 3000 og 5000 meter. Derfor var det grænsende til det sensationelle, at arrangøren bag Copenhagen Half Marathon Sparta Atletik & Løb lørdag kunne introducere den 23-årige OL-guldvinder.

- Jeg ser frem til at teste mig selv på halvmaraton for første gang i København. Normalt er det en distance, der passer godt til min træning, men efter en lang sæson på banen, hvor jeg har arbejdet frem mod 1500 meter, er det spændende at se, om jeg overhovedet kan nå i mål, sagde Jakob Ingebrigtsen lørdag i en pressemeddelelse.

Slået i spurten


Sawe slog på opløbsstrækningen verdensrekordholderen fra Uganda, Jacob Kiplimo, i spurten.

Kiplimo kom over målstregen fire sekunder efter Sawe, mens Isaia Lasoi fra Kenya kom i mål yderligere et sekunder senere.

De tre løbere kom samlet ind på opløbsstrækningen ved Parken på Østerbro, og her var det Sawe, der havde den bedste slutspurt i sig.

Jacob Simonsen blev bedste dansker i tiden 1 time, 2 minutter og 18 sekunder. Det var kun 23 sekunder langsommere end den danske rekord på distancen.

Margaret Kipkembo var hurtigste kvinde på distancen, og med tiden 1 time, 5 minutter og 11 sekunder snusede hun til løbsrekorden i København, der for kvinder er tre sekunder hurtigere.

Sara Schou blev bedste danske kvinde i tiden 1 time, 13 minutter og 18 sekunder.

For mændene var det undervejs på ruten Kiplimo, der havde holdt en høj fart.

Spørg Os - Afstemning

_

Efter 15 kilometer skruede verdensrekordholderen for alvor op for tempoet, og derefter var det kun Sabastian Sawe og Isaia Lasoi, der kunne følge med.

Omkring kilometer 18 så det kort ud til, at Kiplimo var i krise, da Sawe og Lasoi i fællesskab skabte et lille hul til verdensrekordholderen.

Kiplimo kæmpede sig dog tilbage, og en kilometer fra mål var de tre løbere samlet til en spurtafslutning.

Top tre Copenhagen Half Marathon 2024

Kvinder
1. Margaret Kipkemboi, Kenya: 1:05.11
2. Judy Kemboi, Kenya: 1:05.43
3. Caherine Amanangole, Kenya: 1:06.09

Mænd
1. Sabastian Sawe, Kenya: 58.05 min.
2. Jacob Kiplimo, Uganda: 58.09
3. Isaia Lasoi, Kenya: 58.10

Vinderen Sebastian Sawe.
Vinderen Sebastian Sawe.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik