Thomas Helmig spiller to koncerter i Tivoli
Det er ti år siden, at Thomas Helmig sidst gæstede Fredagsrock i eget navn.
Det bliver sandsynligvis med sange som "Groovy day" og "Det' mig der står herude og banker på", samt mange flere hits fra hans mangeårige karriere.
Og dagen efter kan Helmig-fans se endnu en koncert med ham i Tivoli. Her spiller han med sit faste band til Lørdagshits, som er en koncertrække til sommer, hvor Tivoli hylder hitmusik, publikum kan synge med på.
- Det er over ti år siden, jeg sidst spillede på Plænen i Tivoli, og jeg husker en vild aften med rigtig mange mennesker. Derfor har vi denne gang valgt at spille to dage i træk, og jeg er sikker på, at det bliver magisk at stå i den smukke have omgivet af kulørt lys og alle jer smukke mennesker, lyder det fra Thomas Helmig i en pressemeddelelse.