Tre gutter med en basketball ville ændre Mjølnerparkens ry. Så dukkede NBA-stjernerne op

Simon Prahm har taget sin basketbold med.

Planen var ellers, at vi skulle mødes lige der, hvor Game for nu 20 år siden lavede den allerførste begivenhed og have et spil én mod én.

Men banen er der slet ikke.

Mjølnerparken på Nørrebro er nemlig i gang med en større byfornyelse. Noget der midlertidigt har kostet den lokale basketballbane, mens gravemaskinerne er i gang.

- Ja, det var her det hele startede, hvor vi havde de første aktiviteter og den første camp med amerikanske stjerner, der var blevet fløjet ind, siger Simon Prahm, mens vi roder lidt i den bunke afskrabet asfalt, der nu er eneste levn fra den basketballbane, der engang var.

Sammen med basketballvennerne Martin Schultz og George Goldsmith ville Simon Prahm skabe forandringer i de udskældte københavnske boligområder.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Det startede med et rigtig stort hjerte for basketball og hip hop-kultur. Og så en frustration over at vi skulle høre så meget negativt i medierne om alle de unge, der ikke kunne opføre sig ordentligt, siger Simon Prahm.

George Goldsmith havde kontakter i den amerikanske basketballliga NBA, og til det allerførste event i Mjølnerparken fik han amerikanske basketballstjerner til at møde op og undervise de unge, der mødte op i skudteknik og tricks.

(I galleriet herunder kan du bladre dig gennem fotos fra det første Game-arrangement.)

- Der var så mange børn og unge, at man nærmest ikke kunne lave nogen aktiviteter, fordi de kom ud af alle opgangene og stod og kiggede ud fra altanerne. Og der vidste vi bare, at der havde vi fat i noget, der virkede. Og vi kunne se, hvor stort behovet også var for at skabe nogle aktiviteter her mellem boligblokkene, hvor der ellers ikke sker så meget, og hvor de mest er kendt for negative historier, siger Simon Prahm.

Med sine ugentlige træninger blev Game hurtigt en fast del af Mjølnerparken, og udvider konceptet til flere boligområder i København.

- Jeg var selv træner det første år. Og jeg kan huske, der var nogle, der blev fælt skuffede. Nogen der havde regnet med at blive trænet af en stor, sort amerikansk basketballspiller, og så i stedet kom der en lille ranglet hvid fyr. Men man oplever jo, hvad det er, der betyder noget, og det er den der anerkendelse, der er i at se de unge og huske, hvad de hedder, når de så kommer ugen efter. Det er jo det, der vinder tillid og skaber respekt på den lange bane, siger Simon Prahm.

Allerede året efter var Game med sine lokale basketballtræninger forankret i alle de største byer i Danmark.

- Og ja, så blev der stjålet en bold. Men vores holdning har altid været, at den bold den bliver nok brugt mere herude, end hvis den ligger i et depot indtil næste sommer, siger Simon Prahm.

Playmakerne

Allerede det første år i Games levetid, blev begrebet Playmaker til.

- En playmaker, det er en ressourcestærk ung fra et ressourcesvagt område. Sådan plejer vi kort at beskrive det. Så det er unge mellem 15 og 25 år, som ofte bor i de her almene boligbyggerier, men som har lyst til at gøre en forskel, siger Simon Prahm.

Man fandt nemlig ud af, at indsatsen virkede meget bedre, hvis den lokale træner også var en, som de unge så op til uden for træningsbanen.

- Det er mere end en træner også. Det er ikke bare en, som er der 90 minutter og så går hjem. Det er en som er rollemodel for de unge i området. Det er også en, der møder de unge på andre tider af døgnet også. Og det er jo noget, vi har set for eksempel i Mjølnerparken, hvor der i en periode var rigtig meget ballade nede i kældrene, der har vi så playmakere, som også lige spørger de unge, som måske lige samler en sten op for at kaste den efter brandbilen, når den kommer kørende ind, ’hey, hvad har du gang i?’. Og det er en autoritet i de her områder, som vi ikke havde før i tiden, da vi brugte instruktører udefra, siger Simon Prahm.

I dag har Game mere end 300 playmakere rundt om i de 25 såkaldte Game-zoner, som de har i Danmark.

- Det er mere end bare en instruktør. Det er en som rigtig mange af de unge ser op til i de her områder, siger Simon Prahm.

Streetmekka

I en renoveret sporvognsremise på Enghavevej, udlånt af Københavns Kommune, rykker Game i 2010 indendørs.

- Her kan man komme og dyrke gadeidræt hele året rundt. 365 dage. Vi har faktisk også åben juleaften, siger Simon Prahm, mens jeg bliver vist rundt i den store asfaltbelagte sportshal. 

Det var her den daværende udenrigsminister John Kerry var på besøg i 2016.

(I galleriet herunder kan du bladre dig gennem fotos fra John Kerry.)

- Her fik han en rundtur ligesom vi er i gang med nu, og mødte nogle af de unge rollemodeller, som hver dag gør en forskel for børn og unge på gadeplan, siger Simon Prahm

Det koster en 50'er at blive medlem af Game Streetmekka på Vesterbro og ti kroner per gang man møder op til træning eller 300 kroner om året.

En pris, der er langt billigere, end hvad fodboldtræningen eller basketballtræningen koster i de traditionelle og etablerede sportsklubber. Men alligevel er Game ikke konkurrent til som for eksempel DBU eller DGI, siger manden bag:

- Det her det er mere leg, kom i gang. Tag dine venner med. Øv dit hopskud. Men hvis du skal have rigtig dygtige trænere, så skal du melde dig ind i en forening, siger Simon Prahm.

For Game er målet, at så mange unge som muligt bliver en del af et sportsfællesskab, og det gør man så ved også at være der, hvor ingen af de andre sportsforeninger er.

- Jamen altså, det er ikke nogen hemmelighed, at de steder, hvor vi opererer, der er der også andre, der gerne vil have fat i de unge. Der er mange bander, som er rigtig, rigtig dygtige til at rekruttere de unge, og som starter ret ungt, siger Simon Prahm

Game i fremtiden?

I Mjølnerparken på Nørrebro er asfalten i dag brudt op netop der, hvor grundlaget for Game blev skabt tilbage i 2002.

Og mens det udsatte boligområde er i gang med en større forskønnelse og ombygning, så er også Game hele tiden i gang med at opdatere sig selv. Så organisationen bliver ved med at være relevant for så mange som muligt, og endnu flere unge får mulighed for at vælge aktiviteter og fællesskabet til, der hvor de bor:

- Der er jo gået 20 år, og der er jo brug for nogle gange lige at stoppe op og tænke over, hvor kommer vi fra, og hvor er vi på vej hen, og hvad er det for en asfalt der skal lægges. Hvordan kan vi lægge den, så den bliver mere inkluderende overfor pigerne, hvordan kan vi lægge den, så den bliver bedre til at støtte op om alle de drømme, som de unge bag de røde mursten har, siger Simon Prahm.

- Vi bruger sporten som værktøj, men vi vil så meget mere i forhold til at alle de her unge skal lykkes med alle de drømme og forhåbninger, som de har, siger Simon Prahm.

Game har i dag afdelinger i hele 10 lande rundt om i verden.

Du kan se hele Søndagsmagasinet om Game i videoen herunder: