Trods massiv modstand: Nu er det første slam smidt i Køge Bugt

Trods stor bekymring blandt kystkommuner og de svenske myndigheder, påbegyndte By & Havn natten til torsdag dumpningen af slam i Køge Bugt. Det sker i forbindelse med anlægningen af Lynetteholm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel.
Visualisering af Lynetteholm, som man forestiller sig, at halvøen vil se ud under anlægsfasen.
Foto: By & Havn

Rettelse

  1. I første udgave af artiklen fremstod By & Havns udtalelser om enighed uimodsagt. Siden har en række borgmestre fra kystkommunerne i Køge Bugt kritiseret By & Havns udlægning af sagen. Kommunernes synspunkt og By & Havns rettelse er nu skrevet ind i artiklen. By & Havn præciserer udtalelse efter kritik fra borgmestre: De ønskede ikke slam-dumping nu

498 kubikmeter slam blev natten til torsdag dumpet i Køge Bugt i forbindelse med anlægningen af den kunstige Ø Lynetteholm.

Det er begyndelsen på de cirka to millioner kubikmeter havbundsmateriale - såkaldt gytje - som skal graves op fra Københavns Havn, sejles væk og dumpes i Køge Bugt.

Det bekræfter By & Havn overfor TV 2 Lorry. 

- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med både de danske og svenske myndigheder, samt repræsentanter for kommunerne langs Køge Bugt. På den baggrund har vi drøftet, hvordan klapningen skal foregå, hvordan den skal overvåges og hvilke kriterier, der skal stilles for at sikre, at klapningen foregår i overensstemmelse med anlægsloven, siger Ingvar Sejr Hansen, der er udviklingsdirektør i By & Havn og fortsætter:

- Vi blev enige om det i denne uge og kan nu derfor gå i gang med arbejdet.

Efter første udgivelse af denne artikel er udviklingsdirektøren dog blevet rettet af borgmestrene i kystkommunerne ved Køge Bugt. De kan nemlig ikke genkende enigheden om, at dumpningen nu kunne starte.

- Vi har på mødet drøftet de bekymringer, vi har, og det vi er utilfredse med og stillet spørgsmål. By & Havn har svaret på nogle af dem, og Miljøstyrelsen følger med. Men vi er ikke tilfredse med de svar, vi har fået. Jeg ved ikke, hvorfor de har tolket det som om, at vi har givet tilladelse, siger Henning Urban Dam Nielsen til TV 2 Lorry.

- Vi synes ikke, at man burde have givet tilladelsen til at klappe det her slam derude. En række ting bør undersøges bedre, inden man gav tilladelsen, tilføjer han.

Samtidig har Ingvar Sejr Hansen præciseret sin udmelding over for TV 2 Lorry.

- Repræsentanter fra kommunerne langs Køge Bugt har deltaget i drøftelser heraf og givet nogle relevante bemærkninger, som vi har forsøgt at imødekomme. Men kommunerne har selvfølgelig ikke givet en godkendelse. Det er kun Miljøstyrelsen, som skal give en godkendelse, siger han til TV 2 Lorry fredag.

Hvor meget er to millioner kubikmeter gytje?

Det svarer til mere end 60.000 standard 20 fods containere fyldt til randen.

Kystkommuner og Sverige bekymrede

Lynetteholm skal først stå endeligt færdig i 2070, men i december 2021 gik anlægsarbejdet officielt i gang.

TV 2 Lorry kunne i december fortælle, at både svenske myndigheder og flere danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt er kritiske overfor projektet.

- Vi er bekymrede for den grænseoverskridende påvirkning - altså spredningen af forurenede masser til svensk farvand, lød det fra Carl Lindqvist, der er vandadministrator i Länsstyrelsen Skåne.

Mens kommunerne Ishøj, Greve, Solrød, Køge og Stevns har indgået en form for alliance.

- Vi er bekymrede for, hvad det kommer til at betyde for havmiljøet og for kysten. Vi kommer til at modarbejde det her, lød det i december fra Marie Stærke, der er borgmester i Køge (S).

Klappladserne i Køge Bugt hedder KBH Nordhavn A og KBH Nordhavn B. By & Havn har tidligere brugt dem i forbindelse med udvidelsen af Nordhavn.
Foto: By & Havn

Dumpes i Køge Bugt

Gytjen skal graves op for at anlægge Lynetteholms perimeter.

Havbundsmaterialet er nemlig for blødt til at sikre et stabilt fundament for halvøen med en omkreds på syv kilometer, og det skal derfor erstattes af sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.

En lille del af gytjen er så forurenet, at det bliver deponeret på land i et eksisterende havneslamdepot på Refshaleøen. Resten er enten rent eller delvist forurenet, og det skal dumpes i Køge Bugt på to såkaldte klappladser.

Det skal ske frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 2022/2023. Dumpningen af gytjen gør nemlig mindst skade i de mørke måneder.

I videoen herunder kan du høre mere om den massive modstand mod dumpning i Køge Bugt. Indslaget blev sendt på TV 2 Lorry d. 21. december 2021.

Nu skal det handle om byggeriet af den kæmpemæssige halvø Lynetteholm. Den skal først stå helt færdig i 2070, men anlægsarbejdet går så småt i gang i disse dage. En af de indledende dele af projektet møder dog stor modstand fra begge sider af Øresund

De svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt fast i, at de gerne ser, at gytjen bliver dumpet et alternativt sted. Men der er ikke noget, der tyder på, at det ønske bliver opfyldt.

- Når man kigger på det i et lidt større perspektiv, så er det faktisk de klappladser, der er de bedste. Det er her, der vil være de færreste miljøpåvirkninger, fortæller Ingvar Sejr Hansen, der er udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

Gytjen spreder sig

By & Havn erkender, at en stor del af gytjen vil sprede sig og altså ikke blive liggende der, hvor det dumpes.

Tæt på klappladserne - på den svenske side af grænsen - ligger der et større Natura 2000-område, og det er blandt andet derfor, der er bekymring på den anden side af Øresund.

- Det er et område med naturværdier, som har den absolut stærkeste beskyttelse. Det er jo ikke godt, hvis der kommer forurenede masser derhen, fortæller Carl Lindqvist.

I forhold til kommunerne langs Køge Bugt, så luftede de allerede deres bekymring i efteråret. By og Havn har givet dem en såkaldt teknisk gennemgang af Lynetteholm med fokus på klapningsprojektet. 

Holdningen har dog ikke ændret sig.

- Vi blev ikke tryggere af den tekniske gennemgang. Vi fik en masse ting at vide, men det gjorde ikke, at vi nu tænker "pyt med det, det kan vi sagtens leve med", lyder det fra Marie Stærke.

Grundigt baggrundsmateriale

By & Havn mener ikke, at de svenske myndigheder og de danske kommuner langs kysten ved Køge Bugt har noget at frygte.

- Jeg synes, det er helt naturligt, at de er bekymrede og har behov for at stille kritiske spørgsmål, for det er et omfattende projekt og enorme mængder, der er tale om. Vi har gjort os umage med at svare på det hele og stiller også gerne op igen, for vi har et meget, meget grundigt baggrundsmateriale og kan dokumentere, at der ikke er skadelige virkninger, lyder det fra Ingvar Sejr Hansen, der fortæller, at udviklingsselskabet har fået landets fremmeste konsulenter til at lave meget grundige analyser.

Men kritikerne er ikke lige så sikre. 

Borgmestrene i de fem kommuner bliver indkaldt i det nye år for at få lagt en fælles strategi for, hvordan vi kan modarbejde det her

— Marie Stærke, Borgmester, Køge

Der bliver i øjeblikket afholdt samrådsmøder mellem danske og svenske myndigheder som følge af den såkaldte Espoo-konvention om grænseoverskridende miljøpåvirkninger.

- Ja, By & Havn hævder jo, at miljøpåvirkningen er lille til ubetydelig, men det er vi ikke overbevist om. Vi har på Espoo-samrådene diskuteret miljøpåvirkningen og hvor omfattende spredningen af forurenede masser vil blive, og vi er stadig ikke overbevist, fortæller Carl Lindqvist.

I kommunerne langs kysten ved Køge Bugt er man også langt fra at være tilhængere af projektet. Borgmestrene ruster sig til kamp.

- Borgmestrene i de fem kommuner bliver indkaldt i det nye år for at få lagt en fælles strategi for, hvordan vi kan modarbejde det her, fortæller Marie Stærke. 

Spørg Os

Vær med i vores journalistiske fællesskab.  Du spørger. Vi undersøger.

Link kopieret!

Seneste nyt

Novembernat den varmeste nogensinde

Med en middeltemperatur på hele 13,3 grader har natten til mandag været ekstrem varm. Det gør natten til den varmeste novembernat nogensinde i dansk vejrhistorie. Faktisk var nattens middeltemperatur varmere end en gennemsnitlig dansk sommernat.

Link kopieret!

Nu starter vejarbejde på trafikeret strækning

Foto: TrafikkenHovedstaden

Den tre- eller flersporede trafikale hovedåre H. C. Andersens Boulevard bliver frem til første uge af december sværere at køre ad, end det er tilfældet i hverdagen.

En del af strækningen bliver nemlig afspærret, mens der udføres asfaltarbejde.

Det betyder, at der bliver færre spor til bilisterne mellem Langebro og Rysensteensgade i vestgående retning, skriver Trafikken Hovedstaden på X.

Arbejdet forventes færdigt den 6. december.

Link kopieret!

Regnfuld start på ugen

Den kommende uge begynder med regn eller skyet vejr og slutter med sol og køligere temperaturer.

Det fortæller Klaus Larsen, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt mandag morgen.

- Det starter næsten lunt med regn mandag og ender lidt køligere med solstrejf og risiko for nattefrost fredag, siger han.

Link kopieret!

FCK erobrer førstepladsen efter sejr over Lyngby

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København erobrede søndag førstepladsen i Superligaen med en kneben 2-1-sejr over Lyngby i Parken.

Med sejren satte FCK samtidig en stopper for en serie af tre uafgjorte ligakampe i træk op til søndagens opgør.

FCK topper nu rækken med 30 point efter 16 kampe. Det er tre point mere end AGF, Randers og FC Midtjylland, der er de nærmeste forfølgere. FCM har spillet en kamp færre og tager mandag imod Silkeborg.

For Lyngby betyder nederlaget til FCK, at klubben fortsat befinder sig i den tunge ende af tabellen på en 11. plads.

Link kopieret!

Fly fra København til Oslo måtte vende om

Et Norwegian-fly, der lettede søndag fra Københavns Lufthavn i Kastrup med kurs mod Oslo måtte vende om på grund af dårligt vejr.

Det skriver det svenske medie Expressen.

Flyet blev omdirigeret ved Gøteborg i Sverige og måtte vende om.

Endnu et Norwegian-fly, som var lettet fra Oslo med kurs mod Trondheim, måtte søndag vende om på grund af vejret.

Link kopieret!

Særlige fliser skal løse konflikt mellem cyklister og buspassagerer

Her ses en såkaldt bushelle. I situationen her skal buspassagerer holde tilbage for cyklister.
Foto: Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune lancerer nu en kampagne, der skal sætte fokus på sikkerheden cyklister og buspassagerer imellem.

I hovedstadsenklaven oplever man nemlig alt for ofte, at cyklister og buspassagerer kommer i tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem under af- og påstigning ved busstoppesteder, hvor en cykelsti adskiller fortov og bussens holdested.

Her er reglerne simple: Stiger man af på en helle, er det buspassagererne, som skal holde tilbage for cyklister. Omvendt er det cyklisterne, der skal holde tilbage, hvis passagererne stiger af direkte på en cykelsti.

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at man nu har anlagt yderligere tre busheller – altså fliser til af- og påstigning – langs rute 2A på Godthåbsvej, hvorfor man i samme ombæring lancerer oplysningskampagnen i samarbejde med trafikselskabet Movia.

- Vi er superglade for de nye heller på Frederiksberg, som kommer til at sikre øget tryghed for vores passagerer. Men uanset om man er ny i trafikken eller en garvet trafikant, er det altid godt at få genopfrisket reglerne, udtaler Stine Sander, Movias direktør for kunder og kommunikation.

Oplysningskampagnen er synlig de kommende tre uger frem.

Link kopieret!

Brøndby smider tomålsføring mod Sønderjyske og dumper ud af top-6

Brøndby førte med 2-0 efter en gave fra Sønderjyskes keeper, men Brøndby mistede grebet og fik blot uafgjort.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Brøndby havde kurs mod en sejr i Sønderjyske, men må rejse slukøret hjem efter 2-2.

Således førte Brøndby med 2-0 i anden halvleg, men mistede helt grebet i kampens sidste del.

Mads Agger blev den store helt for Sønderjyske, da han i det 84. minut driblede sig på skudhold og udlignede med en skarp afslutning.

Målet sender foreløbigt Brøndby ud af top-6 efter 16 runder - seks runder før top og bund deles over i to.

Brøndby er blot nummer syv med 24 point, mens Sønderjyske ligger nummer ti med 13 point.

Link kopieret!

Mor og datter reddet fri af mudder

Foto: Presse-fotos.dk

En søndagstur i naturen i nærheden af Kongelundsfortet på den sydligste del af Amager udviklede sig dramatisk søndag eftermiddag.

Her måtte politi og beredskab rykke hastigt ud til anmeldelser om, at personer var blevet fanget i dyb mudder.

Det oplyser Hovedstadens Beredskab til B.T.

- En mor og hendes datter sad fast i mudder til knæene. Vi fik så hjulpet dem op, og det var rimelig hurtigt overstået, siger Hans Jørgen Larsen, der er operationschef ved Hovedstadens Beredskab, til B.T.

- Hvis man bliver suget ned, kan det være svært at komme op. Og hvis man har sin lille datter med, kan man godt i panik, siger han videre.

Hverken mor eller datter kom noget til, om end deres tøj må formodes af at været blevet pløret.

Link kopieret!

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt vise dig funktioner fra sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Vi bruger både egne og tredjepart cookies. Tredjepart kan anvende cookiedata til markedsføring på egne eller andres platforme.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
__cf_bm Vimeo
_cfuvid Vimeo
AWSALB Amazon Web Services
AWSALBAPP-0 Amazon Web Services
AWSALBAPP-1 Amazon Web Services
AWSALBAPP-2 Amazon Web Services
AWSALBAPP-3 Amazon Web Services
csrftoken Instagram
csrftoken Openstreetmap
jwplayer.bandwidthEstimate no-domain
jwplayerLocalId no-domain

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
__whseenVerticalVideosCrate tv2kosmopol.dk
-test-amp-cookie-tmp tv2kosmopol.dk
frequencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
kosmopol_ovp_session kosmopol.tv2reg.stream
recencyCategoryV2 tv2kosmopol.dk
recencyLastVisitV2 tv2kosmopol.dk
SRVNAME kosmopol.tv2reg.stream
tv2reg_cookie_consent tv2kosmopol.dk
visitedPagesV2 tv2kosmopol.dk
visitHistoryFrequencyV2 tv2kosmopol.dk
XSRF-TOKEN kosmopol.tv2reg.stream

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests Chartbeat
_t_tests_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
userId tv2kosmopol.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
_ga Google
ct0 X
guest_id X
iutk issuu.com
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
remote_sid YouTube
TESTCOOKIESENABLED YouTube
VISITOR_INFO1_LIVE YouTube
VISITOR_PRIVACY_METADATA YouTube
YSC YouTube

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google